Regn

Det regner -

I gamle dage lå alle gårdene i landsbyen. Kirkepladsen havde også sin bondegård. Søndergård havde en tildækket "mødding" i sin baghave, fortalte han.

Knud P. berettede om, hvordan der i hans barndom var gravet mergel i området. Alene på vores grund er der 3 opfyldte mergelgrave. Det gav en forklaring på mange ting, bl.a. sivende vand (op til over 1 m) i kælderen ved højt grundvand og overfladevand. Han oplyste også om, den opfyldning der var sket på nr.7 . Igen en forklaring på, hvorfor indgangen til kælderrummene var spærret, og at vi kun udefra kunne se de oversvømmelser, der jævnligt var. Olietanken stod der, den skulle ud, det ville være en katastrofe, om den blev læk. Så en dag gravede vi en indgang til det ene kælderrum og fik tanken op. Samtidig fik vi fat i en pumpe m.m. gravede et hul og pumper nu vandet op. Vandet ledes ud i et af bassinerne sammen med vandet fra taget på baghuset.

Haven er på grund af opfyldning/mergelgravning opdelt i forskellige niveau. Den laveste er "Den lille have", som ligger langs Nyvej og på nord siden af huset. Når der er løv på buske og træer er den helt isoleret fra vejen.

Jeg har forandret haven løbende og plantet "alt". Der er i den "Lille Have" et forbehold, det er 2 Rododendron. De er nu opstammet til træer, de stod i haven, da vi købte huset i 1975. Fra dem stammer en "masse" aflæggere andre steder i have og skov. De er ret flotte en hvid og en lys lilla med meget store blomster

I den lavtliggende Lille Have er der de 2 bassiner. Der er stedsegrønne planter, høje og lave, træer og græsplæne. Krukker selvfølgelig på den lille terrasse med bænk, bord og 2 stole. Der er næsten hele tiden et eller andet der blomstrer løgplanter, Rododendron, Magnolie, både Stjerne, Tulipantræ og en der bare har blomster til frosten kommer. Der er forskellige blomstrene buske Syren m.m. lige nu er det Sommerfuglebusken. Hortensiaerne er også igang både den på væggen og den blå og hvide. Stauder gør jeg ikke meget ved, dem der vil, kommer, andre går til.

Den lille Have er et afslappende sted med sol og skygge, vandet risler fra "vandtrolden" og vinden får vindharpen til at spille sin melodi.

Fotografiet viser hjørnet af huset ud mod vejen. Man ser lidt af en rose og så min klippede Taks, Kristtorn og en stor hvid Rododendron, på væggen Hortensia. De planter har rigtig fået lys efter at Bent stammede den store Rødgran op.

Jeg burde for længe siden have klippet min Taks, der er meget jeg burde have klippet - hækken til naboen, ikke at han klager, det er ind til mig, at det ser farligt ud, jeg bor på lys siden.

Det regner -

Lige nu er vi nød til at lede vandet fra pumpen ud i kloakken, ellers oversvømmer bassinerne, og vi må fange fiskene på græsplænen.

Bents "hadeplante" sætter skud op alle vegne, alt i år er bare så grønt. Græsplænen er uhyggelig lang, det er hans arbejde at holde den.

Regnen får træerne til at "drukne". Deres blade skifter farve, både birk og kirsebær ser helt efterårsagtige ud. Det samme gør Efeu/Vildvin træet. Det er et "kæmpe" Lærketræ, som er blevet kvalt af de 2 snyltere. Totalt overgroet, normalt utroligt smukt i september med det grønne Efeu og Vildvinens dyb røde farver. Desværre er også den berørt af regnen.

Regn.

Siden Knud døde næsten 100 år gammel, er genbo huset forfaldet mere og mere. Nr. 2 ejer bor der nu.

Første ejer raserede haven (engang en af Lintrups flotteste)lavede køkken/frugthaven om til gårdsplads. Han lagde selv tag og satte tagrender op, sidste ikke vellykket, vander vælter ud over. Han murede i vinduerne, gik i gang med mærkelige ting i huset - som bag efter viste sig at være ulovlige efter ejer nr. 2s udsagn.

Vi havde store forhåbninger da 2 flyttede ind - de havde selv masser af planer. Årene er gået, der er ikke sket noget (tvært imod set udefra). Og så -

Pludselig en dag kom der flere læs klinker m.m., senere kom der maskiner og hjælper. Der graves, der flyttes jord og jævnes ud - og det regner.

Det er så ærgerligt, selv efter et par dages opholds vejr, og en del af klinkerne når at blive lagt bag huset på gårdspladsen, ser det i dag endnu mere rodet og håbløst ud end nogen sinde. Gravearbejdet har desuden "ødelagt" drænet i den lavtliggende græsplæne. En græsplæne der altid er grøn, fordi der er mergel i bunden som forhindrer den i at tørre ud.

Der blev gravet jord af på sydsiden (terrassen) og under Birken (Knuds springvand) til terrasse? Lige nu står hele haven på 7. dagen under vand, og vandet vælter ned fra taget som en kaskade - også græsplænen oversvømmes nu.

Regn

Min skov har nydt godt af regnen. Jeg må se positivt på det, vi skal trods alt kun flytte slangen over i kloakken. Resten når jeg vel senere.

Inde kan jeg lægge et stykke tørt træ på brændeovnen, tage en slap dag måske med en bog - og bare lade det regne.

AB.

Et tomrum -

Mandag første dag i uge 30.

Jeg står op godt 7 - jeg skal ringe op for "Telefonstjernen" igen i dag, Ingeborg er på tur nordpå. Et par af de 17 jeg ringer til, er forbavset over, at det er mig igen, min uge var 29. Alle har det fint, og det så ud til ikke at blive dagregn,vi alle længes efter sol.

Det er en god start på dagen.

Naboen har hele weekenden været igang med at grave og flytte jord på hele grunden. Det er et næsten umuligt projekt, mudder over alt. Det har silregnet. Han har lånt maskinerne, så de skulle arbejde. Derefter skal der lægges klinker - bare de nu holder ved og får gjort det færdigt. Der skal prof. hjælp til det. Mandag morgen kører han igen løs, og ved middagstid bliver der vasket, maskinerne skal "hjem". Gaden ligner en grusvej -

Til os kommer der håndværkere -

Vi skal have det lille rum isoleret. Jeg skal have malet, før hylder m.m. kommer ind. Har planlagt så meget - at rummet burde være mindst 3 gange større - Claus og en mere kommer, Henning ser vi ikke denne gang.

Jeg føler mig noget rastløs, sætter mig til at male. For en tid siden startede jeg med at male et maleri 60x20. Havde endnu 2 lærreder. Forleden, mens jeg så Tour de France, tegnede jeg fugle på dem. Det er dem jeg maler på nu.

Jeg har sat alle 3 lærreder ved siden af hinanden på staffeliet, og maler dem sammen som et maleri, med 15 til 18 fugle på hvert billede. Det er lidt spændende. For at det skal passe bare nogenlunde sammen, er der farver, der skal ændres i det første maleri.

Imens har håndværkerne gjort deres arbejde færdigt, og der er ryddet nydeligt op. Dejligt så kan jeg komme igang.

Jeg undersøger maling, klæber og grunder. Malingen skal røres op, så er den brugbar. De andre er lige til at smide ud. Jeg må vente -

Havde ellers bestem,t at det skulle udfylde det "tomrum" der blev, nu da Tour de France var forbi. Jeg var ikke i havehumør gik en tur -

3 uger med cykelløb sætter mere præg på dagligdagen, end jeg havde tænkt på. Jeg ser kun det sidste af løbet hver dag - ikke før kl. 16.

Dette års tour var meget spændende, fra første dag faktisk. Det var desværre forfulgt af alt for mange styrt. Styrt, som udelukkede en del gode "ryttere".

Nordmændene (2) viste sig helt fremme, kørte i gult og vandt etaper. Var lidt stolt på deres vegne. Det danske hold kørte "stilløst" (rodet) - de var ikke der, hvor de skulle være - "Favoritterne" så vi ikke meget til - det var andre, der markerede sig. Gjorde løbet spændende og helt uventet anderledes.

Jeg fik dagligt "mit ønske" opfyldt.Havde stor sympati for den lille franskmand, der længe kørte i gult. Jeg havde sådan ønsket ham på podiet - måske ikke som nr.1 men 3.

Det var den helt rigtige, der blev nr. 1. Det var en Tour efter min smag.

I år var det også sjovere at høre kommentarerne. J. Leth fortællende om landskaber m.m. og R. Sørensen, som er blevet meget bedre, ind i mellem sjov - og D. Ritter som også cykler med R.S. - ;) Og så er den daglige dosis "pludselig" forbi.

De sidste dage har der hængt en "mørk sky" over "glæden ved Touren". Bomben i Oslo og drabene på Utøyen, en norsk tragedie, en "vanvittigs" ugerning. En fredag man aldrig vil glemme. Med tv kommer vi meget tæt på, kun kort efter terroen - er det allerede i medierne.

Norge er i kvadrat km stort, men tyndt befolket. Det vil være sådan, at alle kender nogen, som kender nogen, der er ramt - Kongehuset blev også ramt -

I dag har Bent hentet klæber og fylder til mit glasvæv. Så jeg har været i gang. Jeg har sat glasvæv op. Det holder godt på den ujævne og dårlige, pudsede væg, som engang kun var kalket. Alle revner ved loft og sammenføjninger, vil blive dækket, når der bliver malet over det hele.

Det gør det nemmere at holde rent. Et dejligt lille lyst rum med et lille vindue. Jeg tænker, at mine frost sarte planter måske kan overvintre der.

Jeg fik Bent til at hente "fletkurv-kisten" op fra kælderen. Den har stået der i mere end 10 år - nu skal den bruges til opbevaring. ;)

Bent opdagede nogle ting, der også var gemt, som skal på genbrug. Måske der kan blive ryddet ud/op, der nede også - dette er da en begyndelse.

I dag blev tomrummet fyldt ud.

Genboen er begyndt på flise - arbejdet omme bag huset et kæmpe arbejde, der blev hentet pizza til deres aftensmad :), vejret i dag var meget sommerligt.

AB.

Vandtrolden i guldfiskebassinet

Han var længe under vejs Trolden.

Bassiner i den "lille" have. Der var og er stadig 2 bassiner i haven, ved siden af hinanden med en gang imellem.Et rør, et overløbsrør forbinder dem og sørger for at fordele vandet, som kommer fra kælderen/taget på baghuset.

Det var et spændende projekt. Først gravede jeg det gamle overgroede bassin ud, det blev rettet op og udvidet lidt. Der blev lagt nyt plastik i bunden, derefter en masse større sten og mindre. Så kom der vand - nu var det blevet det nye bassin og det andet med Åkanden og alle de andre planter var det gamle - fiskene skulle flyttes.

Det var bare ikke nemt. En nabo havde lavet bassin i deres have og købt rensningsanlæg. Vi snakkede, og handlede fisk/foder samme sted. Naturligvis, skulle jeg også have et rensningsanlæg til det nye bassin. Det fik jeg installeret. Et gråt rør stak ud af en grøn plastik kasse og vandet faldt klukkende ned over stenene. Vandet var klart, og vi sad ofte der ude for at nyde lyden.

Efter en tid fik jeg ideen til et hoved, der "spytter" vand. En trold skulle det være, som dukkede frem under Stjernemagnolien.

Jeg gik igang i "Keramikken" - det tog sin tid. Det skulle passe på røret og være ret stort. En større opgave. Det er stentøjs ler, som bør kunne stå ude om vinteren også. Tiden - skulle passe til brænding/forglødning. Der kom glasur på, farver jeg slet ikke kendte, så det var spændende. Igen ventetid på sidste brænding. Sådan en proses tager lang tid fra ide til resultat. Så Trolden var 1 år undervejs. Den nåede ikke at være med sidste sommer, hvor fiskene skiftede bassin, hvor kanter blev ordnet, og der var masser af liv i vandet.

Rigtig mange fisk døde først på vinteren 2010 og 11. Det var især mine karper, der ikke klarede frosten. De gjorde ikke som guldfiskene dykkede ned mod bunden, men frøs fast i overfladen.

I foråret regnede vi ikke med, at der var flere fisk. Der dukkede 2 -3 op og senere nogle flere, så vi mener, at der idag er 7 gamle og 3 nye (yngel). Jeg rensede bassinet for nedfaldne grene/blade, rensede pumpen og beholderen, og så kom hovedet på plads - det var en stor dag. Der skulle et par mindre justeringer til, det fungerer fint. Dejligt.

Har bare slet ikke siddet så meget der ude i år - det regner og der blæser masser af blade ned.

Måske er det også fordi, jeg har så mange andre ideer - og nu var bassinet næsten færdigt

AB.

Sommer dufte

Vejret skifter, det er varmt, og man nyder, at nu er det sommer.

Så blæser der en kold vind op, der kommer et par byger og temperaturen daler næsten 10 grader. Det blæser meget i år, synes jeg.

Med blæsten/vinden kommer der dufte eller i uheldige stunder lugte - vi kan følge med i, at det omkring os grilles, at der er slået græs eller at et træ, en busk blomstrer.

Sætter vi pumpen igang i bassinet, lugter det første vand råddent en ganske kort tid. Det er sikkert vandet, der har stået i beholderen natten over. Går jeg i min skov, er der steder, der "dufter" meget af gran - jeg lukker øjnene og må tilstå, at jeg drømmer mig et helt andet sted hen.

Dufte og lugte kan sende en' på rejser ud i verden og langt tilbage i tiden.

Der er den tætte duft/lugt af mad, der kan få mig til at være tilbage på Store Klint, til at være barn, et sted mellem hotellet, cykelstalden og køkkenet - jeg kan næsten høre larmen af pander og gryder, den blander sig med en summen, stemmer, biler - mennesker.

Jeg kan også rejse tilbage til den eneste gang jeg var på Tenerife.

Marts, ikke super heldige med vejret. En dag var der grill ved poolen. Den scene dukker af og til op ved en ganske bestemt mad"duft", meget stemningsfuld og hyggelig.

Stegt fisk - så er jeg i Norge, ca. 16 år. Det er sommer.

Jeg er "på landet" på Toreide min morfars ø. Det er faktisk ikke en ø, erfarer jeg senere. Da vi kun kan komme der ud via vandvejen, kalder vi det på det tidspunkt en ø.

Der var dengang et stort hovedhus, med koldt vand inde. Wc var et Lokum et stykke fra huset, alle benyttede. Døren stod åben til den skønneste udsigt ud over Bjørnefjorden. Der var "Hønsehuset" som var blevet omdannet til "Elsero", min ene tantes hus, og så var der Bådehuset. Der boede min anden tante med sin familie, i lejligheden ovenpå.

Engang havde været en ko og en gris fortalte Bedstefar (måske også under krigen). Knut viste mig senere et sted, ganske småt, de kaldte en mark. Høstede vist hø. Jeg forestiller mig, at det har været fiskeri man levede af i sin tid. Bedstefar havde købt det som landsted. I dag er der lavet meget om, nu er det Knut, der bebor et nyt hovedhus med alle faciliteter - og han samler familien omkring sig sommeren igennem.

Bedstefar tog ud på fjorden i robåd og fiskede sent om aftenen. (lyse nætter) Når han kom ind igen, ordnede han fisken og hængte den op på søm i kælderen under huset. Næste morgen duftede der af stegt fisk, det var til morgenmaden. Den friske fisk fra natten før var skåret i stykker, som blev vendt i mel med salt og peber og stegt i smør - tænderne løber næsten i vand nu.

Sommerferie i Norge.

Ved lugten af det rådne vand, er jeg tilbage hos min "bedste skolelege veninde". Hendes forældre havde en gård. Gården hed Kongsbjerg. Opkaldt efter stedet hvor den lå i nærheden af.

Jeg tror aldrig, at det egentlig gik op for mig, at familien faktisk ikke var særlig velstillede. At tingene kunne være anderledes. Jeg var vel 8 år, da jeg begyndte at komme der.

Vi benyttede altid døren ind til køkkenet, og der var lige til venstre indenfor døren, en stor vask af jern. (hjemme var de endnu større i "opvasken" på Store Klint) Det var fra denne vask, den sure rådne lugt kom. Det hele var meget primitivt, der var koldt vand inde, husker ikke om det var en håndpumpe ( fornemmer det bare).

Der var intet afløb til kloak, kun et rør ud gennem muren til en rende hvor vandet kunne løbe væk. På varme sommer dage stank det, både ude og inde.

Al form for vask foregik i køkkenet, hvor varmekilden var komfuret, der var ikke noget badeværelse eller andre steder med vand. Wc, var et lokum ude i forbindelse med stalden. Primitivt og enkelt. Det er tilbage i "Matador" tiden. Jeg trivedes godt, når jeg besøgte Helen, vi fik lov til at lege og være med fx. i høsten. Her får duften af tørt varmt halm mig til at tænke på marken, med det gyldne halm. Det der skal hjem til gården på en hestetrukken vogn, som vi får lov at køre med på. Helens hår var korn gylden, hun havde i små fletninger, en fantastisk farve. Mit var mørkt brunt, og det var kort klippet pagehår.

En lugt af spegesild, en stram lugt,der får mig til at huske kælderen hos en veninde i Stege.

Der var købmandsforretning ovenpå, kælderen fungerede som lager til fx. tønden med spegesild. I vaskekælderen var der en bruser og wc, der var altid en stram lugt af sild, petroleum m.m.

Det gjorde at jeg hellere gik hjem, end besøgte toilettet hos hende. Vi var i mange år rigtig gode veninder, havde også venindering, vi var sammen i København og jeg var med til hendes bryllup.

Så gled venskabet ud med børn .... mødte hinanden engang senere i en forretning i Vordingborg.

Min mors hus duftede på en helt speciel måde, især på varme dage.

En duft der hang ved tekstilerne. Jeg møder ind imellem duften, nybagt brød, sæbe, ny vasket tøj .... og så tænker jeg på huset, sommeren i Klintholm Havn. Lugten af fernis - det er Store Klint 1. maj. Brun sæbe med salmiak kunne være køkkenet - men jeg bruger det også -

Lugten af råddent tang, Kalvehale ved Mønsbroen eller broen ud til barndommens badeanstalt i Stege med udløbet fra Sygehuset.

Duften af frisk tang og hav - så er jeg ved stranden på Møn. Egentlig nedenfor Klinten, men det kan også være ved havnen.

Graner i regn, sommerregn dufter - Nestun på vej fra Bergen til Ny Paradis, der kom lige en byge.

Er jeg i Bergen, lukker op for det varme vand, har vandet en helt egen duft.

Jeg er straks tilbage i en meget tidlig barndom. Det mærkelige vand.

Jeg havde glemt det - var rejst/sendt alene til Bergen, blev hentet på toget af en fremmed, og skulle bo hos hende nogle dage (til familien kom hjem fra landet), da jeg skulle vaske mig, ville jeg gøre det godt. Jeg tog sæbe på vaskede og ville skylle af. Det skummede og skummede lige meget hvor meget jeg skyllede. Jeg var slet ikke vant til det bløde vand.

Dufte af Lavendel - jeg mindes en festlig DAME Tante Hansi fra Hamburg. Også de minder er sommer, jeg var på ferie der, og kom i Hagenbeck Tierpark. Hun kom til Møn. Hun fortalte, hvorfor min mor havde navnet kælenavnet Kater.

Der er mange flere erindringsbilleder fremkaldt at sommerdufte.

De fleste er gode og jeg nyder at tænke tilbage, derfor er det ofte på de varme dage at dag drømmene stiller sig i kø. Også lyde fremkalder billeder.

I dag er luften kølig, bliver det regn kommer der måske en dunst af gylle, der er blevet høstet græs.

Det er tid til at tænke på de velduftende krydderurter, lavendel er i fuld fluor og skal tages inden regn.

AB Mail: anne-brit@skjonaa.dk

Lyse nætter og Pinsebal

Der var engang for meget længe siden -

Sådan virker det.

"Pinsen" var, om ikke årets højtid, så årets vigtigste dage.

Da jeg var barn, var alle højtider meget planlagte og i faste rammer.

Det gav en tryghed, vi kunne glæde os, til en begivenhed, som var god og varm og genkendelig. Julen, hvor hele december var forberedelsernes tid. Nytår var de voksnes fest. Påsken, det var også familie. De malede æg ved morgenbordet, og senere det hule chokolade æg. Mor fik altid et med marcipan, hun var voksen. Påsken var også tøbrud, det spirende forår. Knopperne på træer og buske svulmede, og de første forårs blomster tittede frem, før bøgen slukkede for lyset for dem. Jeg måtte endnu ikke få sko på ud eller lege ude uden jakke.

En påske, hele familien sad endnu ved køkkenmorgenbordet på Store Klint, blev der banket på døren ind til køkkenet. Overrasket så de voksne, at det var "postmesteren" fra Borre. Jeg fornemmede, at det vist var fornemme gæster, og de blev budt ind. De spurgte, hvornår skredet ud for hotellet var sket.

Tænk, mens vi sov skred flere tønder land i vandet fra pynten udenfor hotellet og Dronningestolen.

Det voldsomme tøbrud havde forårsaget skredet. I flere år efter lå der en halvø ud under Dronningestolen til venstre for Maglevlandsfald, udsigten fra Hotellet var også ændret.

Vi flyttede til Stege, 20 km.

Det var en helt anden verden. Det blev også en anden livstil.

Det var nemmere at købe færdige produkter, så forberedelserne til højtiderne var noget, der hurtigt var overstået, derved gik meget hygge og spænding tabt.

En ting der ikke ændrede sig var pinsen.

Hotellet åbnede for sæsonen 15. maj (til 15. september). Foråret var i fuldt flor, bøgen var lys grøn med de spæde skud og blomsterne i skovbunden var ved at være færdige, Liljekonval var på vej - det kunne være kølige dage.

Pinsen kom med lovning på sommer, skoven blev tæt og grøn, grøn, og havet skiftede farve flere gange dagligt. Tyrkis, lys blå, grøn, blå - dybe mørke farver, næsten sort, oppe fra anes bunden, som er kridt, sten og sand. Efter regn dufter skovbunden, så dampene de næsten føles, det er pinsetider -

De første pinse år, jeg husker, var da turisterne, d.v.s. dem der kom på skovtur, var de "lokale", d.v.s. øboere. Der var kun få biler, så man kom endnu med vogn og hest eller måtte køre med øens omnibus. Bussen kom flere gange daglig.

Senere kom folk længere fra. En dagtur til Møns Klint var for mange på Sjælland årets udflugt, og meget ofte var det netop i pinsen. Som barn oplevede/husker jeg 1. og 2. pinsedag som en "summende" lun dag. En lyd, der bare blev ved og ved, når jeg lukkede øjnene -

De voksne for rundt, og jeg kunne næsten gøre, hvad jeg ville, ingen havde tid. Det var også, som en slags svigt, der var ingen omsorg, og alle var irriterede (sure).

Jeg var 13, da jeg selv blev involveret. Mit første rigtige job var i "buffeten", der skulle jeg i starten gøre forefaldende arbejde - som f.ex. kagerne - jeg var stolt over at være en del af "arbejdsstyrken". Det var hver søndag. Lørdag var endnu arbejds/skoledag. Pinsen var 2 dage i efter hinanden, hektiske dage.

Dagen begyndte med en vis spænding hjemme i Stege, temperamentet gik højt. Der skulle ekstra personale på, et par tjenere og en servitrice skulle køre med, så bilen var fuld.(Sådan en dag var der omkring 21 igang) Jeg fik lov til at blive på Store Klint, og selv om jeg var træ,t nød jeg det. Ingen tog særlig hensyn til mig, naturligvis var der ting, man ikke sagde, (jeg var jo direktørens datter) alligevel var jeg også en del af personalet på sådanne dage.

Nogle år senere, havde haft fast arbejde hver weekend, (havde flyttet skole) boede jeg fast på Store Klint i sommerperioden.

Der var langt til alt, og ikke noget for unge mennesker midt ude i skoven. Dengang gik man til bal, det var lokalt, ingen havde bil, så enten var det cykel eller en vognmand. Jeg hørte, mine skolevenner tale om, at de skulle afsted og mødes lørdag. Vi kendte værterne på "balstederne" "Høje Møn" eller "Hunosøgård" (senere Liselund).

Der var altid levende musik, ofte lokale, eller hvis det var et "Venstre bal", kom en af de kendte refræn sangerinder, så kostede det penge at komme ind. Personalet (de unge) aftalte, at de skulle afsted. Jeg var for ung, kun en stor skolepige - mine venner skulle også på Høje Møn. Jeg cyklede til Høje Møn. Gik bag ind. Havde en dejlig aften med venner og cyklede igen hjem lige før kl. 12. Der var aldrig nogen fra personalet, der sagde noget til nogen.

Pinseballet var noget særligt, der var mange "ekstratimer", og personalet fik ikke meget søvn natten før pinsemorgen. Alle skulle se pinsesolen danse - Her startede traditionen med at skulle have en dukkert før dagens start - "alle" gik på stranden (5000 trin ned - (1000 op)), og så gik/sprang man i (fra bådebroen) - det gik hurtigt, heldigt hvis vandet var meget mere end 10 grader. Bag efter var kaffen ekstra varm og god inden dagens start.

En pinse morgen havde vi været til fest hele natten.

Min mor havde også været ude med venner. Det var tidligt. For sent til at sove, så vi ville bade - Mor sagde, hun ville begynde at gøre klar til de første gæster . Brygge kaffe gøre bakker klar m. m. og lovede os frisk kaffe, når vi igen kom op - Vandet var iskoldt, friskt, turen op igen gav varmen.

Husker ikke, hvem der var med (Bent), der var ikke meget ungt personale, som før, mest lokal hjælp i køkken og restaurant. I det store køkken, hvor der var lunt, duftede der af ny

bagte pandekager og frisklavet kaffe.Pandekager med solbærsyltetøj en god start på en meget lang pinsedag. Det blev til 2 døgn ud i et. Man kunne det den gang.

Pinsen var de største turistdage. Hotellet var fuldt, og der var mere end 1000 turister på pinseudflugt. De fleste købte ind et eller andet sted, is, pølser, drikkevarer, "Det store kolde bord", a'la carte, kaffe m/brød m.m. Alle afdelinger var under Hotel Store Klint. Dagen startede kl. 7 og næsten uden pauser til kl. 18 - 19, køkken/restaurant lidt længere. Anden pinsedag var mindre hektisk, ikke mindre vigtig, som en stor sommersøndag. Alle var trætte, en fin træthed, hvis pinsen havde været god.

Pinsen har endnu en stor betydning for mig. Igennem mange år tog vi ud pinse morgen tidligt og drak morgenkaffen et hyggeligt sted. Engang med den gamle "Staldmester" på Kolle Kolle. Senere hjemme, sad vi ofte ude pinsemorgen, det kunne være køligt. Mange gange blev det til en tur "i det blå" med børnene, især gennem Vejleådal.

Nu kører vi alene. Vi har oplevet "ikke at finde" Jelling, været på spændende udstillinger eller bare gået en tur et nyt sted, drukket den medbragte kaffe, fundet steder at spise o.s.v. En god tradition synes jeg. I år skete der ingen ting -

På en måde var det skuffende, jeg har dog på fornemmelsen, at mit knæ var udmærket tilfreds, og så var det også en meget sen pinse i år.

Lige nu er alle grønne farver på det højeste. Havren er lige ved at få gyldent hår midt i alt det grønne, rugen stritter endnu grøn, hveden er nærmest blå og havren står dyb grøn med sine små bjælder, rapsen har midt i det endnu grønne stænk af de sidste gule blomster og de "høstede" græsmarker er næsten hvide, inden det nye græs gror igen. Skoven er grøn, grøn i alle nuancer, der er mange mørke grønne, og når bladene vender i vinden, er bagsiden lys hvidgrøn.

Det er sommer.

Skoven har fået hegn. Myg, mitter og flåt til mig.

Længe har der lydt en "arbejdende banken" nede i skellet til naboen i "Skoven".

Jeg plejer ikke at gå i skoven, når jeg ved, at der arbejdes der. Jeg vil ikke blande mig eller forstyrre. Det glæder mig, at der er blevet ryddet op, og at der sker noget.

Så det kom lidt bag på mig, at der pludselig var kommet et ca. 2m hegn op.

Et nethegn med efeu.

Hos naboen er der blevet fræset og fræset, af og til noget tæt på skel. Engang forsvandt en plante, en større "Kirsebærlaurbær" - mente at kunne se den inde hos naboen ;). Den stod ellers i skel, det var en af de selv såede - Jeg planter jævnligt liguster i den gamle hæk (skel), men planterne er små og skal kæmpe med skygge og skvalderkål m.m.

Det glæder mig virkelig, at der er kommet hegn op. Hegnet står inde på naboens grund, så hækken er der endnu, men den behøver ikke at være flere meter høj - I efteråret fældede jeg en del, det gav lys, naboens oprydning har givet yderligere lys. Mine Rododendron vil nye det.

Der er ingen regler for pasning/ oprydning.

Der er træ efter fældning, og der er endnu nogle grangrene langs hækken, som skal flyttes. Regn og varme har fået bundplanter til at vokse eksplosivt, så de er ved at kvæle andet, som skal gro der - På en aftentur begyndte jeg at hive bundplanterne op, det gav luft til det oprindelige, og jeg blev forbavset over, så fugtigt der var.

Næste dag gik jeg tidligt i gang, det blev ikke som planlagt, jeg tog fat langs hækken og fik lavet en stor kompostbunke med lidt af hvert. Det blev klippet en del "underskov" væk, og det gav plads og luft, så jeg har forsøgt med solsikke, lupin m.m. måske nogle jordbærplanter -

Det er ikke bed, nærmest et stykke ryddet skovbund, så bundplanterne kommer hurtigt igen.

Samtidig fik jeg beskåret det gamle æbletræ - det væltede et år, og gror nu videre halvt liggende. I år er der heller ingen æbler. Rododendron "bedet" trænger endnu til mit besøg.

Det er så positivt, at tænke på alt, det jeg har nået, og glæde sig over forandringen. Jeg havde en aftale opad, så der efter at jeg havde plantet kom regn.

Min krop m.m. skriger på pause, og det er helt naturligt. Så kan jeg skrive, male eller læse/høre lydbog.

Imens planlægges nye tiltag - Jeg gennemtænker meget omhyggeligt, især når det gælder fældning/beskæring, eller der skal plantes nyt. Lys og luft er vigtigt, derfor står flere træer i potter før de plantes ud.

Så er det byfesttid.

Bent har ordnet fortorv, jeg klippede hæk mod Nyvej i går. Det pyntede, den var blevet pjusket. Senere gik jeg igang i "køkkenhaven" med hæksaksen.

Der er sådan en flot hæk omkring min lille krydderhave, med nogle få køkkenhave urter + nye kartofler. Jordbærplanterne vokser noget tilfældigt, der er mange i år. Desuden er der rabarber, og en flot solbærbusk.

Mit drivhus står også der , med et lille bed med roser og stauder foran.

Det er slet ikke en "pyntehave". Alligevel skal der lidt blomster til.

Jeg har holdt mig fra skoven de sidste dage, der er en masse "dyr" der er alt for glad for mig, så nu klør det fra store røde stik, og der kravlede faktisk en skovflåt på mig, sidst jeg var igang dernede.

I dag holdes igen holde lav profil, der er også noget at gøre inde, og det bliver vist regn.

Det er pinse -

AB

Mail: Anne-Brit@Skjonaa.dk

.

En lampe, en sofa og et skab -

Himlen er grå, igår var det fint vejr, og det var meget varmere ude end inde.

Man talte om varm luft fra Tyskland. Så skulle vejret igen ændre sig og dele landet i to. Vest på ville det blive gråt og køligt - Øst skal have sommer i dag.

Længe havde jeg set på min stue - den så rodet ud.

Sofaen stod ude på gulvet, og kørte rundt efter mit temperament. Havde en ide om, at det skulle være muligt for "alle" at se TV.

Lillan sytes, at det var mærkeligt, at lampen i stuen hang helt nede over gulvet, så hun ikke kunne gå under den.

Hun er 4½ -

Mahonieskabet i hjørnet virkede mørkt, og slugte en masse lys. Et dejligt rumligt skab, men tidens tand har været hård ved det. Bents mor reddede det i sin tid, pudsede det op, da hun fandt det i udhuset med værktøj -

Jeg holder meget af det skab. Her står mine "pæne" ting, kaffestel (20) m.m. og især de dejlige glas + krystal. Ting jeg er glad for, og glemmer at bruge.

Jeg har flyttet skabet over i modsatte side, det giver mere lys i stuen. Reolen skulle rykkes og en smal sektion ud.

I går var jeg nærmest ødelagt. Væggene og lofterne er vasket, dejligt efter en vinter med brændeovn. Lige nu kører opvaskeren med de sidste glas til det rene skab. Jeg skal videre med bøgerne og reolerne - sofaen står op mod væggen - igen - og lampen kommer hen over et lille bord.

Så kommer det jeg mindst kan lide, at hænge billeder op - Det kan tage laaaang tid. Måske til næste gang jeg flytter om. Skal vi nu have nye møbler igen? Spørger manden.

Jeg har længe tænkt på at male skabet hvidt, jeg kan ikke få det lyst nok -

Det "sjove"! at vælger jeg sort, vil de hvide vægge/lofter blive endnu mere fremhævet,

så nu er der et dilemma igen. Det må vente -

Min kaffekop er tom. På den "kødædende" plante i vinduet, der har 2 lyseblå blomster, er der en masse små (døde)fluer, hvor mon de kom fra. Opvaskeren er færdig.

Ude er det stadig gråt, der er ikke meget vind, i går blæste det rigtigt.

Jeg har en masse "Pengeurt", som jeg vil have ud i en krukke for sommeren. Skal nok tage mig lidt fri for - reoler, bøger og sæbevand.

AB.

"Skovtur"

Maj måned er næsten forbi. Det har været en meget grøn måned.

Pludselig var alle træer grønne, markerne skiftede fra stub efter majs, til fine jævne marker, med ny majs er på vej i striber, hvor man tydeligt ser de uundgåelige overkørsler.

Der er igen et farve skift. Grønne tætte korn og græs marker, brudt af store skønne rapsmarker, der med sine gule farver, ligger som sol pletter i landskabet selv på en grå blæsende dag.

Jeg har "travlt" i haven, og især er der et stort hængeparti i "skovhaven".

Stierne er næsten "forsvundet", groet til, og hækkene får et pjusket udseende, de trænger til en saks. Det værste er, når græsset på i de små lysninger ikke er klippet i lang tid. "Græsset" det er bestemt ikke plæner, der er tale om, græsstråene nærmest "morser" til hinanden ;).

Jeg er gået igang.

Der er bare det, at mens jeg "arbejder" får jeg nye ideer. Ideer som må afprøves, og naturligvis helst i går -

Sidste var, - en af de sidste ... at de ris/grene, der var lagt i stakke efter de fællede mirabeller, måtte kunne bruges til noget. Fik "manden med bilen" til at hente nogle metal hegnspæle - og så flettede jeg et hegn på ca. 1 meter i højden. Det er naturligvis ikke 100% færdigt, sådan noget skal presses sammen "sætte sig". Bag hegnet plantede jeg nogle at de i potter udstukne solsikker og små lupiner.

Mens jeg var igang der, så jeg til min store ærgelse, at mangel på vand fik rododendronerne til alt for hurtigt at afblomstre. Det er ikke muligt at vande.

I en gruppe var der desuden 2 store hvide, der groede helt sammen (den ene skulle være duftende).

En ny ide, jeg ville flytte den ene. Faktisk en umulig opgave, som krævede masser af kræfter og ville ikke være godt for mine ben. "Du kan, hvad du vil" - det sagde min mor altid, når jeg beklagede mig over et eller andet.

Med lidt trækkraft fra manden kom planten fri. Den var større end først beregnet. Der kom 3 planter ud af den. Altså skulle de 3 plantes et nyt sted. HVOR?

Sidste år havde min genbo lagt sit græs indenfor i skoven i en bunke, senere kom en anden genbo med sine nedfaldne blade, det havde givet en god fugtig løs muldagtig jordbund, som ville være god til et nyt rododendron "bed". Desuden havde de fællede mirabeller givet lys ind. Jeg plantede den største der. En anden kom ned i et pjusket "bed", og den 3. mellemstore blev plantet for enden at en sti.

Ideen med stisystemet er, at man skal udsættes for små oplevelser/overraskelser, når man færdes rundt. Det kan være forårets løg planter, en blomstrene rododendron eller en gruppe gule hindberg, et bunddække af skovmærker, vilde jordbær eller liljekonval m.m.

Derfor laver jeg små hegn/hække, så der kommer nye rum, og jeg er hele tiden på jagt efter "oplevelser".

"Oplevelser = billeder", så det er også klippede buske og træer, eller flettede træer. Min keramik blander sig, der er fade, som fuglebad, trolde, skåle og mine fugle m.v.

Skoven veksler mellem stedsegrønt og løvfældende buske og træer. Ind imellem er der små "græs" pletter, som åndehuller. Det er i forandring hele tiden, de store graner har fået lys og fylder meget, de skal stammes op, eller have et rødt bånd. Det fortæller, at det måske skal fælles næste gang, jeg må rydde op ved hjælp af en motorsav. De små bøgetræer, de står i grupper, er højere end mig nu, og skal have de nederste grene af , så de bliver træer og ikke buske. Sidste år plantede jeg en stribe (hæk) små selv såede bøge. 4 er gået ud i vinter, heldigvis er der rundt omkring flere, som jeg kan plante istedet til efteråret.

Faktisk forsømmer jeg mit stisystem, jeg var ellers godt igang med min græstrimmer, da alle ideerne væltede ned over mig, Min trimmer(som er slem ved mig), kunne jeg ikke undvære. Den hjælper ikke alene med kanter og stisystem, den kapper fint toppen af 1000 mindst, selv såede træer, brændnælder og skvalderkålen. Den skal genoplades, og dermed er min "arbejdstid" med den begrænset - heldigvis.

Nu har der været en pause, og jeg tænker alvorligt på at "danse en tur med trimmeren", noget der vil være meget synligt bag efter.

Jeg tror, at jeg har en aftale med en "højere magt", at det ville være godt for alle de nye planter i "skoven", at der kom noget vand.

Mon ikke det er ved at være fint for denne gang, synes at det lysner.

mail: Anne-Brit@Skjonaa.dk

AB.

Uge 17 og 18

Endelig!

Først alle "bekymringerne" om at få mine fugle ned på lærreder der kun var 20x20, og da malerierne endelig var færdige, ventetiden til dagen.

Indleveringen dagen før, gjorde at alle billeder var på plads. Nu var det, det sidste cafeen og bordene til vin m.m. der skulle ordnes.

Man var i fuld gang kl. 13 - med vinen, hvidvin og rødvin, der var salt stænger og jeg havde 3 fade med til melon m/tandstikkere, gulerødder og agurk. Det var første gang i min tid, at vi havde frugt/grønt på bordet til publikum. Jeg var lidt "nervøs" fordi det var min ide'.

Kl. 16 steg formanden for SMS af 1935 op på "skammelen", og fortalte kort om ideen - 20x20 -. Rammesalget ville gå ubeskåret til "Foreningen for forældre med kræftramte børn."

Så fik den anden formand ordet. Derefter fulgte et mindre, oplysende foredrag om den forenings arbejde og virke for de kræftramte familier, og udstillingen åbnedes.

Der var mange mennesker. Det var spændende at se dem gå rundt flere gange, tage malerierne ned, se på dem bytte rundt, prøve dem i rammer, sammenligne - og snakken. Nogle blev hængende, drak kaffe, eller gik gnaskende rundt med gulerødder og salt stænger, hvorefter de gik endnu en omgang. Nede ved cafeen var pengekassen den dag, og der var en pæn tilstrømning af mennesker, der købte både malerier og rammer. En' måtte endda i byen for at finde en pengeautomat, imens stod hans kone med maleriet og ventede.

Det var en vellykket fernisering.

Mine malerier skiller sig meget ud, der er faktisk ingen, der maler sådan. De fik folk til at standse op, se på dem bytte rundt, der var mange, der vendte tilbage til dem flere gange. Der blev solgt et.

Fordelen var, at folk fik deres malerier med hjem, så snart de var betalt.

Til slut skulle der ryddes op, mine fade var faktisk tomme, ikke sidste gang vi benytter frugt og grønt. Det havde været en god oplevelse, og dejlig stemning.

Jeg havde meldt mig til 2 vagter, Bent er jo med, så vi skulle begge være der tirsdag og onsdag.

Søndag var der lige en konfirmation, og jeg skulle have familie besøg weekenden efter -

Pludselig ændrede vejret sig, det blev virkelig koldt, og temperaturen var frost om natten -

Vi frøs i Ridehuset, selv de over 30 besøgende blev ikke længe.

Der blev drukket en del varm kaffe - vagten var desuden for lang, 2½ til 3 timer ville være rimeligt. Det er længe at gå rundt, i 5 timer. Døren blev ved med at blæse op, og det regnede (slud).

Jeg frøs endnu næste formiddag, så jeg tændte op i brændeovnen, Bent syntes, det var unødvendigt, vi skulle jo ikke være hjemme. Det var knap så koldt, alligevel en meget lang dag. Vi nåede ikke 30 gæster. Modsat dagen før heller intet salg. Der blev igen drukket kaffe og te. Cecilie kom begge dage på besøg en rigtig dejlig afbrydelse, hyggelig om andre af bestyrelsen havde kunne kikke ind.

Jeg havde besøg af min datter med børn, og så min "IT-assistance, hele weekenden -næsten. ;-)

Skulle bruge af min julegave -Så var det også Morsdag -

Fik den nye computer igang, helt fint. Den gamle lukker ned midt i en arbejdsgang.

Familien havde hørt meget om 20x20. Nu var chancen der, for at de kunne se udstillingen på vej hjemad, havde jeg tænkt. Vi skulle alligevel hente billederne søndag kl. 18. Jeg fornemmede, at de opfattede det, som en meget anderledes udstilling. Det er begrænset, hvor meget tid man kan bruge med 2 små børn, så efter en tur rundt kørte de hjemad mod Ålsgårde - En anden gang kan det være, at vi kan snakke mere om malerierne, nu ved de hvor det er.

Ventetiden blev afkortet med et besøg hjemme hos Cecilie i varmen, det blæser ude. Der var så meget at se på, masser af malerier og dejlige møbler, et stort hus - og en stor have, hjørnegrund, ville gerne have set den, desværre var det bare ikke min dag.

En anden gang, når det går bedre -

Nu er det hele overstået, Jim, formanden sagde, at det havde været vellykket, da han takkede af. Det synes jeg også, og hvis foreningen fik lidt overskud var det dejligt.

Hjemme igen. Har lyst til at male - skal bare lige slappe af, der har været så meget i de to uger.

Mandag ringer jeg op - Telefonstjernen.

AB.

,

Melon, gulerødder og agurk - Annemoner

Verden er igen i stor forandring.

Lige uden for vinduer og døre skifter farverne, og det er som om alt kommer tættere på. Haven, "skoven" bliver mere intim. Ideen med at kunne gå en tur, gå rundt et hjørne og se noget nyt, bliver mulig dag for dag.

Jeg har nydt alle de skønne løgplanter, der trofast har sendt deres hvide gule og blå blomster op for at glæde mig. I haven har jeg også Annemoner, den mest almindelige "vilde" hvide. Jeg glædes meget over den, den er også oppe i et hjørne i en dobbelt variant. Nede i"skovhaven" har jeg den i blå - der er i år kun et par stykker, plantede faktisk mange, og der står de ellers helt i fred.

Når Annemonerne blomstrer længes jeg "hjem".

Jge længes efter stilheden, den uden motorstøj, hvor kun naturen giver lyd. Fuglene. Hvor blade og kviste "raslende knaser" under mine fødder, når jeg forlader skovvejen, for at gå ind midt i en plamage af den "rigtige" Blå Annemone. Det er samme, som den man synger om - (her vil den ikke gro, jeg har ikke haft held med den). Kodriverne og Primola står gule i klynger, nogle dufter, især dem, der har lidt rødt inden i. Det er blomster, der skal nå det hele, inden bøgen lukker for lyset.

Jeg ville så gerne være der - når maj kommer, når skoven bliver grøn, bøgen, for mig den rigtige skov. De spæde follede blade, som bevæges ved mindste vindpust. De mærkelig krogede stammer, der vokser hvor jordlager er meget tyndt, og bøgen får kalk, hvad der også gør, at bladene er meget lyse hele sommeren igennem. Jeg savner det - nu er Liliekonvallerne på vej - de tåler at bøgen skygger.

Vi har i påsken grillet på terassen, det er blevet tættere omkring dag for dag, som en ekstra stue. Kun få meter fra har et par Tyrkerduer bygget rede i en gran. De første Skovspurve unger er på vingerne, og vi har set Stære unger, og der er unger i Solsortens rede. Fuglene kommer stadig efter foder på "brættet".

Jeg har sået en masse solsikker, vil stikke dem ud i potter, for senere at plante dem ud, det er en kamp med de røde snegle, der tror, at det er foder til dem. Det er så sjovt, at se fuglene i efteråret hænge i de modne blomsterstande -

De sidste dage har vejret ændret sig, jeg pusler med en ide om at lave en "impulsiv (have) udstilling" med mine fuglebilleder. Haven er slet ikke klar, og det er for koldt, det blæser.

En anden ting er, at jeg er optaget i denne tid af:

"Forårsudstillingen 20x20 i Ridehuset".

Da jeg er med i presseudvalget, var der travlhed med at sende meddelelser rundt til de lokale ugeaviser - respons fra ny-tirsdag, som havde en flot meddelelse med.

Jeg er også med i det udvalg der står for modtagelse af billeder -

Det var nu let, da man bare skulle angive nr., krydses af, og selv måtte sætte billederne på plads. Det gav en overraskende, spændende variation, som gør udstillingen meget livlig og broget.

Jeg har sikkert været "lidt" ivrig til vores debatmøde, (hvad jeg igen vil sige, var en rigtig god ide,) så jeg er med i endnu et udvalg. ;)

Ferniseringsudvalget - Jeg har den mistanke, at det var fordi, jeg mente, at der skulle "lidt" mere til, til ferniseringen end saltstænger og vin.

Derfor stod jeg fredag morgen/formiddag med 3 meloner, 3 store flotte danske agurker og 2 poser øko. gulerødder. De skulle henholdsvis skæres i mundrette stykker og stave.

På med gummihandskerne - der skulle passende fade til, servietter og tandstikkere (til melonen) -

Bent var helt nervøs, fordi jeg ikke havde lavet et cv til samlemappen - jeg nåede det hele.

Cv'et skrev jeg med store bogstaver, og fik det til at fylde mere end - ;) kan ikke lide at skrive om mig på den måde.

Kikkede lige til drivhuset, fjernede de visne påskelilier på havebordet, der var så meget jeg skulle gøre - i dag var det i "pænt tøj", og så til Forårsudstillingen SMS af 1935 i Ridehuset.

AB

Åbne atelier døre i april 2011

Jeg havde for en tid siden fået et program over udstillere/udstillinger, som deltog i en "Åbent hus udstilling" første weekend i april i Varde kommune. Der var et kort over hvor udstillingerne var, og hvem de forskellige kunstnere var. På den måde vælger man selv til og fra, og håber at valgene er gode - det var Sigrunn, der havde sendt en forårs hilsen, også hun udstillede. Der var lover regn, det var ikke havevejr, egentlig trængte vi til regnen, det var overskyet. Jeg håbede på udstilling denne første søndag i april. Skulle bare lige overtale min mand til at køre og deltage. Det var "Åbne atilier døre", 23 kunstnere deltog. Både lørdag og søndag var der mulighed for at se kunst og møde kunstnerne "privat". Naturligvis er det for den enkelte kunstner med salg for øje. For en som mig en enorm inspiration, og bekræftelse på at mit arbejde også betyder noget. Vi havde sat GPS på - det var tørvejr klokken var godt 11, da vi kørte. Vi kom gennem Janderup, så at der var en kunstner - en som malede fugle - jeg ville meget gerne ville se de fugle. Kunstneren hedder Lena Mandal. Bankede på døren og gik ind, og blev straks overvældet af farver, fra ganske små billeder og større, på hylder og væg. Det mest dominerende var en masse glas, mest som fugle. Jeg var syg for at få netop en glasfugl, havde bare ikke penge nok med. Vi gik ind i huset, der var virkelig lavet en udstilling, og den var spændende. Lena hilste på os, hun havde sat et staffeli op i sin lille havestue, og stod der og malede på et lærred, "baggrunds landskab" til endnu et fuglebillede, tror jeg. ( hun sagde, at hun lige så godt kunne lave noget, når hun alligevel, skulle være der) Fuglene kommer på bag efter, (limes), hun fortalte at hun rev dem ud af gamle kort - noder m.m. derefter tegnes op - øjne, fødder og haler. Der var en ubehagelig afvisende stemning, som om vi kom til ulejlighed, og da der kom en bekendt, blev der talt privat, gik vi. Jeg får nok ikke en af hendes glas fugle ;) Lidt ærgerligt for hendes udstilling var god, og hendes ting harmonerede både glas, maleri - hus og have! Vores mål var Vrøgum - Vi kom til Oksbøl. I kataloget var der et billede af abstrakte fugle, det ville jeg gerne se. Kunstneren var Bodil Kristensen. Vi kørte noget rundt, før vi fandt stedet, der viste sig at være et Center RAGUKU. Ikke privat hjem. Vi blev straks budt velkommen, hjerteligt af Bodil selv. Der var en del mennesker, som gik rundt på gangene. (Hun var "blomsterdekoratør", det bar udstillingen også præg af.) Over alt var der billeder, smykker og dekorationer i en blanding, næsten for meget.Der var ingen fast linie, eller stil, hverken i form eller farver, det var forvirrende - fuglemaleriet var i virkeligheden lidt skuffende, lignede noge man havde set før. Stilen stod også helt alene. Alligevel faldt jeg for en primitiv fugl i malet træ, den kostede 125.00 kr. Det hele fik mig til at tænke på et "hobby marked". Glade og venlige mennesker, et "fornemt" traktement i centerets spisestue, her var der vin m.m. og kaffe og hjemmebagt kransekage. Billederne på væggene her, var mere i harmoni, abstrakt med motiv, som fik mig til at tænke på "Leda og svanen". Vi tog afsked, det havde været et hyggeligt besøg. Forvirringen føltes, som om der var mindst 5 - 6 forskellige kunstnere. Nu nærmede vi os Vrøgum. Jeg glædede mig til Sigrunns malerier. De er så stemningsfulde og har skønne farver. Det blev nu ikke den store gennengang denne gang, jeg måtte nyde og suge inspiration for mig selv. Det kom en "lind" strøm af besøgende ud i hendes atelier. Da de var vigtige, måske salg, trak vi os ind i privaten, og fik snak og hygge der med en veninde og manden i huset. Sigrunn kom ind af og til for en kort bemærkning. Vi må have en mere fredelig dag til gode med billede snak. Efter et par timer kørte vi "hjemad", d.v.s. vi skulle da lige ud mod Henne først. En af Sigrunns kursister har et Galleri der - Vinni Baggesen. Hun maler, arbejder i fedtsten og glas. Det var en meget hjertelig velkomst og vi fik en rigtig god snak om stedet, arbejdet især var hendes (malede/brændte) glas spændende, farverne var grønne og sorte i abstrakte møstre. Selv om hun havde flere ting igang, var der en sammenhæng, og lokalet var bare lyst og fint (indrettet i stald). En rigtig glad "pige" som smittede - Så nu den lige vej hjem - Varde, der var mange i Varde, vi havde endnu lidt tid, kunne vi nå endnu en? Manden var frisk, så vi fandt frem til Ole Svendlund. Det var noget helt andet - Igen en rigtig dejlig velkomst, det betyder alså noget! Jeg tænkte på, at der havde været fremmede i det hjem ind og ud i 2 dage, og så så meget hjertelighed. Hans malerier fik mig til at tænke på Toni. Ole fortalte, at hans store inspiration var afdøde maler Knud Nielsen, og så fik vi et spændende "foredrag" om K.N. - måtte spørge til ham selv - Han tegner/maler naturalistiske fugle/dyre billeder. Maler "tykt" abstrakt med genkendelige figurer. Spændende farver talene, provokerende malerier. Vi snakkede priser, og der er vi ikke enige - ;) Hvor er der mange måder at vurdere pris på egne malerier. (Jeg har et maleri at en gammel kendt "GL.Strand" maler. Hans malerier stiger i pris, efter hvilke personer der er med på maleriet, fx, fiskerkoner,politi, fisker, stuepige fine fruer m.v.) Vi købte nogle postkort med kuvert - det var virkelig en oplevelse, hans maleri kunne jeg godt eje - Så hjem, træt og sulten efter rigtig mad - alt for megen kaffe - en dejlig dag, uden regn. Der var en side gevinst. Jeg havde 6 20x20 malerier med, ville vise dem til Sigrunn - de lå fremme i stuen og nogle "bekendte" så dem. Vi talte om udstillingen i Haderslev sidst i april - der var interesse. Pludselig havde jeg en ny facebook ven. Færøerne. Vi har en fælles ven - sjovt. Lidt brænde i ovnen og en god stol foran TV - en rigtig god dag. AB.

20x20

På vejene ud af Lintrup kom sneen i store driver, og de har ligget længe nu, det har været meget koldt, især p.g.a. blæsten.
I dag er det tø, og lige nu prøver solen at bryde gennem skydækket.

Jeg var sidste weekend i Præstø, Anders og Marianne skulle en tur til Berlin, så jeg havde lovet at komme og være hos børnebørnene.

Præstø er en idyl, især i den lysere årstid, med sol og varme.
Denne gang lå der et tungt "låg" over glæden og idyllen. Der var netop sket en frygtelig ulykke, som berørte hele byen og langt ud over den. En efterskole var sejlet ud på fjorden (13 i en båd) og de kæntrede. Der er endnu usikkerhed omkring de reddede, og en lærer er savnet. Det hele skete lige ud for vinduerne - den skønne udsigt over fjorden - hos min familie. Sirener, fra politi og ambulancer, gjorde opmærksom på ulykken, og så kom helikoptere - lige neden for haven kom de i land. Man kender familien, der har mistet en far/mand- der var endnu blomster og lys.

Mine børnebørn er meget kreative, og der blev klistret og malet, der var gaver til mor og far, da de kom hjem. A. på 11 har rigtig god fantasi, så en Morgenmadskarton blev til et slot. L. på 7 ville male, så Bedstemor og han lavede et samarbejde, med rådgivning - og det blev et maleri med rigtig gode farver, lidt abstrakt/natur.
Vejret var slået om, kulde afløste de lune dage, som havde fået isen på fjorden til at tø, Anders nåede at få båden op, før fjorden igen frøs til. En dag gik turen ned i byen for at handle, vi skulle have frikadeller, næste dag på stranden med hunden, Alba.
Så blev det søndag, jeg skulle hjem, og børnenes vinterferie var slut - bare vinteren også var det.
Hjemme ventede mine 20x20. Der var nogle småting at rette, og nogle fugle manglede næb. Jeg havde savnet malerierne, og havde det næsten, som mod slutningen af en god bog - hvad så????
Der skulle males sorte kanter, og så ville jeg give billederne lak, for at skåne dem, og lakken fremhæver farverne. I første omgang hoppede jeg på en nem løsning med lak, da jeg alligevel skulle købe ny. Jeg prøvede den (spray) på et maleri, og der skete en mindre katastrofe, desuden stank det -
Det var ikke et udstillingsbillede - Så måtte jeg købe en anden lak og bruge pensel - resultatet er tilfredsstillende. Billederne er beskyttet, når det er tilladt at røre ved dem på udstillingen.
Nu ligger de der alle 10, som et langt 40+100 maleri, mærkeligt at det næsten er forbi. Næsten, fordi der mangler pris - Jeg har taget et foto, men aner ikke, hvordan jeg får det med på bloggen -
I går var jeg i vores "keramikklub", jeg havde 5 prøvebilleder med - det var som en lille fernisering - A.. havde rødvin med ;) og jeg fik positiv fornemmelse, selv om priside lå langt under forventet, en spøg kaldes det vist! Dejligt med keramikvennerne.
Ingen solnedgang i aften, der er for mange skyer, det lufter lidt, endnu er det + grader.

Åbenrå i februar

Endelig føles det, som det er ved at gå mod forår. Det er blevet lysere, mere end 2 timer tror jeg. Giver mig mod til at foretage mig ting, jeg normalt ikke ville deltage i.
Jeg har bestemt mig for, at træne med mit knæ inden en eventuel operation. Jeg går i motionscenteret i Rødding, helst 2 gange i ugen. Jeg har det godt med det. Mærkelig nok føles det, som om der er mere energi og lyst, til bag efter at foretage mig noget.

Jeg har, efter min tur til København, hørt 3 lydbøger, og er ved at lære hvordan ;) - måtte nogle gange finde mig i at bogen startede forfra. Træls, når man er langt inde i bogen - manglende strøm - Forsøgte at male, mens jeg hørte en roman, en rigtig god ide, passer fint til mine 20x20. Tror bare ikke, at det er velegnet til mere "frie"malerier. Det vil være svært at "leve sig ind i" med et mord i øret.

Det går fint med mine 20x20, jeg er rimelig tilfreds, halvdelen er færdige, og de andre godt på vej. Jeg glæder mig til udstillingen, der er mere end 60 tilmeldte, d.v.s. at det bliver over 600 malerier.

SMS af 1935, afholdt den første "Temadag" nogen sinde først i februar. Jeg havde for længe siden meldt os til, Bent er heldigvis også velkommen. Jeg bryder mig ikke om madpakke, så et stykke gravad laks og ost + bagerens gode grovbolle, blev pakket ned. Drikkevarer gav SMS.

Som så ofte, så vi ikke husnr. i første omgang, og måtte lige ned i et have/sommerhus område og vende - ;) Et vist meget "brandfarligt" sted.

Der var et stort fremmøde, 22 af 30 og det på en lørdag. Tid fra 10 til 15. Vi var ikke meget forsinkede fra starten, som foregik omkring et flot dækket kaffebord med lækker kringle. Sådan, som jeg husker, fra barndommens fødselsdage, frisk fra bageren.

Der blev indledt med et "foredrag", om censur og udstilling, på et tidspunkt overtog spørgelystne, og det gav lidt en drejning følte jeg, ville gerne have hørt mere om "Banegården", på den anden side kom der mere forskelligt frem. Der blev snakkert en del rammer eller ikke på malerier til udstilling. Man foretrak ingen ramme, dog en smal liste. Jeg bryder mig ikke meget om svæverammer, det er in nu.
Efter kaffen tog Jim og Toni over, der blev delt op i 3 grupper og med hver sine opgaver - kender det fra alle de kurser, jeg gennem tiderne, som underviser og senere har deltaget i.
Birthe I. stod for vores gruppe - Jeg havde hjemmefra forberedt mig meget (som jeg plejer), havde været igennem en "brainstorm" sorteret lidt, og skrevet forskelligt ned. Var bange for at lyde bedrevidende.
Jeg foreslog, at man lavede udvalg til de forskellige opgaver i forbindelse med udstillingerne. Bestyrelsen skal være styrende i de forskellige udvalg. Der kan være udvalg som fx. Billedmodtagelses udvalg, Gæste modtagelses udvalg, Cafe' udvalg mm. Hvert udvalg skal have sine opgaver - fx. kunne Cafe' udv. måske også stå for vin mm.
Jeg foreslog bl.a. også at Grevinde Sussi, efter at have åbnet Efterårsudstillingen, fik mulighed for at, få præsenteret medlemmerne, de som måtte have interesse derfor. Bestyrelsen, formodes hun at kende og have hilst på først. En anden tanke var, at censorerne udtalte sig om udstillingen, og hvorfor den blev, som den var.
Censorer - i "foredraget" tidligere, blev der nævnt at censorerne på "Banegården" altid kom fra forskellige dele af landet, at der var begge køn - at en måske var keramikker/skulptør, gjorde ikke noget. Det synes jeg godt om, selv om der var en gennemgående censor blev de to hele tiden skiftet ud. Der blev lagt vægt på flertals mening - Derfor 3.
Vi var omkring mange ting og Birte skrev ned - De andre grupper havde også deres og alt blev gennemgået inden frokostpausen. Så var det afsted igen - ny gruppe og ny "formand", Toni. Vi talte bl.a. om udstillinger - 20x20 og Cecilie oplyste, at udstillingen på Banegården kun for medlemmer havde været en publikumssucces det år. Mente, at det ville være værd at gentage. Jeg er enig - Ridehuset er et godt sted til kommende udstillinger, bare for koldt - fremskynder Efterårsudstillingen?
Andre grupper havde set på bl.a. vedtægter - forslag til ændringer var sket med "blid hånd", som gav de "gamle vedtægter" en lille "make-up".
Der havde været en del snak om, hvorledes man kunne "forlange," at alle deltog i arbejdet i foreningen. Det var svært - Toni nævnte penge - men det er for besværligt, og en dårlig måde -
Jeg mener, at nye medlemmer skal gøres opmærksom på, at da foreningen er så lille, er det nødvendigt, at alle deltager i arbejdeopgaverne, på den ene eller anden måde.
Der er rigtig meget bestyrelsen kan arbejde videre med, vi fik givet ide'r og forslag, og der kom krav tilbage til os.
Jeg kan lide at skrive - ;) så jeg vil naturligvis meget gerne, om der var noget for mig i den retning. Navnet bliver ved at være det samme, i det daglige bliver det sikkert SMS af 1935. Det vil kunne bruges overalt, og går man ind og søger på kunst på nettet popper SMS af 1935 også op, som forkortelse af Sønderjydsk Malersammenslutning af 1935. SMART!
Vi havde haft en berigende dag, det var godt at være sammen på denne måde, og et forslag er da også, at det kunne gentages årligt. Sluttede af med kaffe og den gode kringle ;)
Det var helt lyst, da vi køret hjemad -
Kater rejste sig strakte sig, hoppede ned fra den hvide stol og stillede op ved sin madskål, derefter ville han gerne ud. Han havde slet ikke opdaget, at han var alene hjemme i så mange timer.
Jeg tændte igen op i brændeovnen. Vi spiste, så var jeg træt -
AB.

Januar forsættelse -

Vi kørte til Christiansfeld søndag, skulle hente mine lærreder.
Havde årstiden/vejret været anderledes havde det været er dejlig tur, nu var det gråt og tåget, som dog lettede noget. GPS'en viste vej.
Jeg havde bestemt mig for, at købe honningkager, hvis det var muligt. Så skulle vi hygge med kaffe hjemme. Vi kom slet ikke i nærheden af byen, så først på hjemvejen nævnte jeg det om honningkager. Faktisk er der, de kager jeg holder mere af, så det gjorde ikke så meget ;)
Da vi ankom blev vi modtaget i døren, og fik med det samme ordnet regnskabet. Da vi blev budt på kaffe, sagde vi "ja tak".
Passede mig fint, havde ikke nået den hjemmefra efter "suppen".
Cecilie +++ var der også, hyggeligt at hilse på hende. Forstod at jeg havde røbet en hemmelighed på min blog - mon det var så hemmeligt?, nærmere noget, man helst ikke talte for højt om ;)
Peter og Birgit var søde værter, faktisk dejligt, at kunne sætte et "baggrundsbillede" på dem, ved at se hvor de bor. De er også katteven - selv en fremmed kat får mad hos Birgit.
Peter er/var, som jeg grebet af ideen om 20x20. Han havde haft lærrederne i nogen tid, så han var færdig med sine malerier. Jeg fik lov til at se dem, de var rigtig gode, små landskaber m.m. i dejlige farver. Jeg glæder mig til at komme igang med mine.
Hjemme gik jeg ind med det samme, nu skulle jeg have de første 20x20 færdige, før jeg startede på de 10. Igen bytter jeg rundt, så malerierne passer sammen i farverne på forskellige måder. Det er lidt af en udfordring, det færdige resultat viser desværre ikke det "store" arbejde.
Mit dilemma er prisen -
I morgen skal jeg have malet de sidste færdig, så er der de andre. En god ting, at jeg har øvet , håber at det bliver nemmere med mine beregninger. For mig en meget "abstrakt" måde at male på. Trænger til at gøre noget andet, bevæge mig -
Jeg var ude, hentede en masse gran i "skoven", og dækkede roserne bl.a. Jeg fyldte igen børen med "småt brænde", Bent sætter det i stak, så vi har til eftersommeren. Satte en plade op under plastikken i "træhuset", vandet fosser ned i brændet. Tog så jeg riven, fik lidt blade væk fra græsset (ind i bedene), de var knapt faldet af træerne, da frost og sne lukkede for efterårhavearbejdet. Nu ligger de flere steder, som et klistret lag, græsset har ikke godt af det, og muldvarperne vil elske det.
Vejret var dejligt, solen skinnede, næsten forårs agtigt. Nyder at gå ude nogle timer, og er glad for det jeg når. Lidt her lidt der.
Bassinerne bekymrer mig. Det gamle bassin bliver forsynet med vand fra kælderen, der står en pumpe der holder kælderen "tør". Før i tiden, kunne der stå 1 m vand og mere i meget våde perioder. Derfor bliver det gamle bassin iltet i frostperioder, og da der kommer en del vand, er der et overløb til det nye bassin, så også det burde kunne få ilt - Frosten har bare været for hård. Isen er mindst 10 -15 cm tyk.
Fiskene som har stået lige under isen, er faktisk frosset ind i den. Det er både de helt store og små. Jeg har ikke fundet døde fisk i det gamle bassin, Bent sagde, at han havde set den gamle guldfisk ligge på siden - den er der ikke nu. derimod var der levende frøer, det glæder mig. Om sommeren er det svært at holde vandstanden i det bassin, det er utæt, og der er nogle store planter. Derfor er fiskene i et nyere bassin med pumpe og rensningsanlæg - som dog kun fungerer sommer. I dag har jeg knust noget is i kanterne, og fisket døde fisk op - en på ca, 1 kg. :(
Kater forsøgte sig som "vinterbader" i går. Han kom drivende våd ind, prøvede at tørre ham lidt, han kunne ikke lide det - frøs og ville ind i den varme stue. Han havde ganske sikkert været i et af bassinerne. Måske "glemt" at isen var tøet, eller han havde været oppe at slås. Så håber jeg næsten, at også den anden kat var i.
Det blev ikke til mere i dag, jeg måtte tage det med ro, efter middagen.
Så er det godt med en god bog.
Det er blev gjort var godt, og solen var skøn, en god dag.

Vinter tanker

I dag blæser der en skarp larmende vind. Det er gråt i vejret.
Efter lang tids frost og sne, er den sidste sne regner væk i nat. Græsset er grønt og samtidtíg dukker alle efterladenskaber efter nytårsaften op -
Jeg har lige modtaget den triste meddelelse, at der ligger 3 døde fisk ude i det ene bassin.
Det er livets gang. Alligevel er jeg lidt trist. Jeg har købt de fisk, fordi de er smukke i vandet om sommeren, det er mediterende, morsomt og underholdende at se på dem. De er der for min skyld. Jeg føler derfor et ansvar, og er ked af, at jeg ikke har givet dem bedre forhold.
Bassinet er dækket af et tykt tykt lag is. Fiskene er blevet kvalt p.g.a. iltmangel. Denne omgang mildning vil ikke vare ved, allerede torsdag kommer vinteren tilbage, så isen når ikke engang at tø.
I dag er dagen, hvor jeg skal hente mine 10 lærreder. Jeg har meldt mig til 20x20. Forårsudstillingen i Ridehuset Haderslev. (29./4.- 8.5.) Der er fernisering 29. kl. 13.
For at deltage skal jeg købe for 450 kr. lærreder af SMS, det er betalingen. Samtidig vil alle malere have samme betingelser, lærreder og størrelsen vil være ens = 20x20.
Det er altså et lille lærred.
Jeg har da også øvet mig lidt - købt nogle lærreder og malet fugle på dem.
Udstillingen er ikke censureret. Alle kan deltage. Der er visse regler fx. pris pr. billede den må ikke være under 250 kr. og ikke over 1000 kr. Desuden er det tilladt publikum at røre ved malerierne og bytte rundt på dem. Hvis nogen vil købe, kan køberen få lov til at få maleriet udleveret med det samme efter betalingen.
Da det ikke er muligt, at bruge min normale fremgangsmåde i mit maleri, er jeg nød til at finde en anden vej, og det er det mit "forsøgsmaleri" er gået ud på.
Jeg lægger 4 lærreder sammen til 40x40, 40x60, 40x80, 40x100. Får dem til at hænge sammen som et maleri. Det giver mange muligheder, både sammen og hver for sig. Kunne forestille mig, at en køber synes om at have 2 små malerier - ;) som passede sammen i farver og stil.
Som arbejdet er skredet frem indtil nu, er jeg tilfreds. Jeg konstruerer og bruger fragmenter i malerierne, det er som et blandet puslespil - for mig! Noget helt nyt! Farverne vil blive impulsive og være i nuet.
Anderledes, jeg glæder mig!
Naboen har tændt op, hans brændefyr ryger lige her over. Blæsten er blevet en lille storm nu. Her er ikke så varmt heller, vil lige se til brændeovnen.
Jeg skal også ud, have fjernet de døde fisk - desværre er der nok flere de næste dage.
Det regner ikke - endnu.
AB.