Sønserjydsk Malersammenslutning af 1935 af holder den årlige Efterårsudstilling.
Tilmeldingen sker allerede midt i oktober, der indbetales et gebyr. Sidste fredag i måneden indleveres værkerne til censur. Censuren sker lørdag - søndag. Der er 3 censorer, og der er udskiftning hvert år.
I år var udstillingen flyttet til et nyt sted Ridehuset i Haderslev.
Det er et "skønt gammelt hus", der ejes af kommunen, der er påbegyndt restaurering, det var meningen, at der skulle være bazar, men økonomien slog ikke til. Huset er et/en "stald", hvor folk der skulle handle, og kom til byen med heste/vogn, kunne opstalde hestene.
Jeg husker fra min barndom og ungdom, at vi også havde en "stald" på Store Klint. (Hotel)
Det er svagt, at jeg husker hestene, det var lige omkring krigen, at folk endnu kom med hest og vogn, og at hestene skulle ind i stalden.
Der blev cykel pakering "Cykelstalden", efter krigen, og der var vagt på, så folk var sikre på, at cykler og bagage var vel opbevaret. Lugten af hest blev hængene, jeg synes, at det var så hyggeligt, selv om der ikke var spor af heste. Da knallertet overtog cyklernes brug, sluttede brugen af stalden.
Det var en mønjerødmalet træstald med sorttjæret tag. I den anden ende af bygningen, var der et par garager, man havde taget højde for "automobilet", da man byggede.
Efterårsudstillingen 2010 blev anderledes.
Det var en "ny bestyrelse" andre hjælpere, og en anden censur.Først og fremmest var det nyt lokale. Lokalet i sig selv var ikke en udfordring, man kan sige, at visse mangler var udfordrende. Ellers var det bare om at bruge fantasien. Det gjorde man - med det samme blev det bestemt, hvor "keramikken" skulle være, og hvor der skulle være gratis kaffe - et hyggeligt og tiltrængt indslag. Folk kunne sætte sig ved et par borde med den varme kaffe og få en hyggelig snak.
Det var en stor lettelse, at malerierne ikke skulle flyttes efter censur. Det foregik vist planmæssigt. Der var nogle nye tiltag i år, omkring kataloget. Alle solgte kataloger ville have et nr. og der ville blive trukket et nr. ud hver udstillingsdag kl. 16. Gevinsterne var sponsoreret af medlemmer af foreningen. Noget nyt var også bestemmelsen, at der kun skulle navn/billedtitel på udstillere i kataloget. Det er af hensyn til SMS og salg af de udstillede værker. Ofte er det sket, at salg er foregået "privat", efter udstillingerne. Det er ikke godt da SMS får % af salg, og indkomsten er med til at finansiere udstillingen.
Udstillingslokalet var lyst og venligt, skodderne var åbne - man havde pudset vinduerne - lyset strømmede ind, der var grømme planter, krukker med grene/blomster og der var luft mellem de udstillede værker. Udstillingen var anderledes. Mange malerier var valgt fra. Det er ikke ensbetydende med, at de var dårlige, det er ene og alene censorernes valg. Der var akademi uddandede kunstnere, og meget sælgende, der ikke deltog, og aldeles ukendte der fik en chance. Det er noget af en udfordring. Censorene var Jesper Kristiansen, Ole Prip og Thomas Lunau. De havde været meget omhyggelige, og set meget på alle værker, med stor respekt.
Jeg kunne tænke mig, at der var mindst en kvindelig censor. Det er så mange kvindelige kunstnere, og deres kundtneriske udtryk er ikke det samme som mænds, så bl.a. derfor.
Åbningen af udstillingen foregik ved at formanden bød velkommen, det var vist en lidt nervøs formand, det gik nu fint. Derefter var det Grevinde Sussies tur.
Hun var flot som altid, med dragt og hat, det blev meget kort, at hun erklærede udstillingen åben. Mon ikke at hun frøs, det var koldt. Der manglede noget - man havde vist sparet den traditionelle middag, og "glemt" blomster, lidt flovt. Så blev der budt vin og saltstænger, glas til greveparret og plastik til publikum.
Jeg manglede i den grad, at der var en censor, der udtalte sig om malerierne og udstillingen.
Forklarede hvorfor udstillingen i år blev som den blev, og om man "gik" efter noget bestemt.
Så ville vi have noget at "arbejde" videre med, i det hele synes jeg, at censorerene var meget lidt synlige. Normalt ville man have vidst, hvem de var - og kunne derved have fået en "snak."
Jeg kunne godt tænke mig at SMS på længere sigt anskaffede sig rigtige glas, og at der kom nogle fade med frugt ( ex. melon, appelsin, gulerod) man får det på de fleste andre ferniseringer.
Der var fin tilslutning af publikum, naturligvis også en del tilknyttede til udstillerne. Folk gik rundt og var positive, der var flere, der besøgte den lille kaffebod, det var småkoldt.
Jeg sad ved indgangen og solgte kataloger, det var ikke mange, synes jeg, de fleste havde jo gratis katalog, fordi de var udstillere, og derfor deltog ikke i konkurrencen.
Mit maleri var til udlodning første dag, og der var da nogen interesse. Klokken nærmede sig 16. Formanden gik på talerstolen, der blev trukket et nr. og spændingen blev udløst -
En dame som ellers skulle hjem, var næsten overbevist om at hun ville vinde - hvis hun gik. Det blev nu en anden, vinderen blev meget glad, havde netop malet vægge, (hvide) og skulle nu hjem og hænge maleriet op på den nye væg.
Jeg har tænkt en del på at udlodningen burde "fylde" mere. Den skal omtales i "reklamer". Eventuelle kunstnere/givere burde nævnes ved navn (ex. i katalog), og alle værker skal "udstilles" - som - gevinster. Det kunne måske sælge flere katelog.
Efter kl 16 tyndede det ud i de besøgende, og vi andre glædede os til at komme hjem i varmen. Det havde i det store hele været en vellykket Efterårsudstilling. Forandringer/forbedringer må komme efterhånden, "det var en prøve" som man siger, og vellykket.
Ridehuset er meget velegnet og kan blive stedet for SMS udstillinger.
Jeg holder meget af min brændeovn. AB
