Der er ting jeg vælger fra.
Noget der virker utroligt trist eller sindsoprivende på en helt uforklarlig måde. Det der virker direkte skræmmende.
Netop nu, hvor børnebørnenes bog skrives, kommer der en masse af "disse uforklarlige" følelser op til overfladen. Det er Flach back, lynglimt fra glemte tider. En følelse der sidder i hovedet, som en melodi der ikke vil slippe, eller det kommer om natten i drømmene.
Jeg boede i Tyskland i 4 år. Mine egne erindringer er få. Det er for det meste såkaldt flash back. Jeg har som så mange andre "børn", gerne ville vide noget om min tidlige barndom, min far, hans forældre og eventuelt anden familie på den side. Der var lukket land for mig i hele barndommen. I mange år var det negativt, direkte forbudt at tale om tilknytningen til Tyskland.
I "Unser Kind", barnets bog, som overlevede krigen står der, som det sidste der er skrevet:" 8. Juni fuhren wir nach Deutschland, alarm in Hamburg als wir ankommen. 2 mal in der Nacht alarm."
Derefter holder skriveriet efter december måned op. Der står om fødselsdags gaver og julegaver.....
Mine flash back er som at se "billeder med følelse".
Jeg har en god tryg følelse, og ser et stort dukkehus for mig. Der er lys i lamper, og det er min far der "leger" med mig, det er meget flot dukkehus, så der skal passes på. Har på fornemmelse, at det mest var til pynt, jeg var 1 år. Jeg forestiller mig, at min far selv ikke kunne stå for det "skønne dukkehus", og har købt det ( flere år for tidligt). Jeg fornemmer og husker det.
Jeg husker også at vi var i "bombe" kælderen. Det var ikke kun en' kælder naturligvis. Vi boede faktisk næsten hver nat i kælderen. Jeg blev båret ned i en vaskekurv i starten, fik senere en seng der nede.
Et flash back er - at mine forældre står i en kælderdør og ser ud i lyset, de taler sammen om i hvilken bydel bomberne er faldet. Mit billede er dem bag fra, alarmen er ovre.
Jeg sidder i en anden kælder sammen med en masse andre mennesker, en mand der såret i hovedet. I mange år troede jeg, han havde fået et søm i hovedet - min fantasi?
Ser et cirkus, udefra, vi løber, min far er der, der er luftalarm, der er en grøft, fornemmer grøften.... vågner!
Endnu et flash back - kommer ikke ofte mere, har fulgt mig meget som barn.
Det taler vi ikke om, sagde min mor, det var bedst at glemme.
Når jeg lugter petroleum fra primus, så får jeg en fornemmelse og billeder af et "Havehus" med senge ude langs væggene, og store tykke dyner. Der er et bord med et primus apparat (køkken), og der er dør i gavlen.
Min Oma og Opa havde et par kolonihavehuse i Arensburg, og vi var der vist en del om sommeren. Hamburg blev bombet med brandbomber og en stor del af byen stod i brand. Varmen var høj og blev en brandstorm, ting blev suget op i luften og faldt ned mange kilometer derfra - også i Arensburg. Står udenfor og ser sammen med de voksne... Her er jeg usikker på hukommelsen, måske har jeg fået det fortalt.
Vi var der, ikke i Hamburg den dag, der var alt væk.
Familien, vi var blevet 4, jeg havde fået en lillebror, forsøgte at starte op på ny. På et tidspunkt blev det umuligt at blive i Hamburg og der var ingen anden udvej end at følge flygtninge strømmen sydover. Jeg har ingen fornemmelse af tid. Føler, at der var mange nye steder.
Mine drømme/mareridt handlede ofte om, at jeg ikke kunne finde hjem. Jeg begyndte at gå i søvne, og ledte efter min mor. Jeg tror det er flach back, når jeg i drømme, stadig går rundt i et hus med en masse rum, som jeg føler, jeg burde kende. Jeg er ikke bange mere.
Vi endte helt nede ved Bodensee.
Min far blev indkaldt, og så bestemte familien, at nu var det tid til, at mor og børn rejste hjem til Norge. Min far agtede ikke at deltage i krigen.
Rejsen mod en anden fremtid begyndte. AB.
torsdag den 21. februar 2013
søndag den 10. februar 2013
Født med en sølvske...Erindringer
Til fødselsdagen sidst fik jeg en gave. En bog, ikke en jeg kan læse. Derimod en jeg skal skrive. Den skal være med til at give mine erindringer videre til børnebørnene. Jeg har tænkt meget over det, det er svært at skrive om sig selv.
Det bliver, som jeg husker og oplevede, andre, der måske også har deltaget, husker det helt anerledes.
Der stilles spørgsmål i bogen. Allerede første spørgsmål kræver en forklaring ud over den sædvanlige.
Jeg er ikke født i mit "dengang" fædreland Tyskland. Man kunne måske sige, at jeg blev født i mit "moderland" Norge.
Min mor rejste nemlig hjem til Norge, da hun skulle have sit første barn. Jeg tænker, at min morfar/Bedstefar, som var meget omsorgsfuld/bekymret, har "trukket i trådene". Året var 1939.
Min mor var den ældste af min morfars dengang 3 døtre (første ægteskab) Der havde været endnu en datter, som døde efter en vaccination mod Kobber, da min mor var 4 år. (Hun fortalte ofte om den ældre søster Thorbjørg?)
Mine forældre havde truffet hinanden, som lærer og elev på Kunst Industriskolen i Hamborg. Min far supplerede der sit forfatterskab m.m. med undervisning. Han udgav 2 bøger.(den 3. turde forlaget ikke udgive, han blev "forbudt,"gætter at hans tilknytning til USA spillede ind) Min far var en meget alsidig kunstner, med flere talenter fx. indenfor maleri, foto - sågar musik. Det var en stor skuffelse, da han måtte opgive sit forfatterskab. Han opbevarede sin tredie bog til det sidste. Jeg har arvet "kladden".
Min Opa og Oma var emigreret til USA som unge. Der fik de 2 børn, drenge, min far og hans lille bror. Jeg ved ikke hvorfor, de rejste tilbage til Tyskland. Er de rejst tilbage for børnenes skyld? Mit gæt er, at der var bedre/billigere behandlings muligheder i Tyskland, der var noget galt med den lille.
Jeg fornemmer, at der var et tæt familie sammenhold, min Oma beder fx. min far tage sig af sin bror, da hun dør. Oma var et meget omsorgsfuldt menneske, og min mor var glad for hende. Hun var også betænksom. Jeg har ofte fået fortalt, at hun engang ville hjælpe min mor med en grundig rengøring. Oma kom anstigende med alle remedier selv. Det var da så synd, at bruge det nye, som mor havde.
Det var rigtigt, at alt mor havde var nyt. Hendes far havde sørget for, at der var 12 af alt, bestik, glas, porcelæn, sengetøj m.m. (Senere mistede hun/de det hele under et bombement)
Specielt bryllup vil man nok ikke sige i dag, dengang var det anderledes. Min far var romersk katolsk og mor protestant. De blev borgerligt viet. Festen, min morfar havde arrangeret, middagen, blev holdt på et fint hotel, med familie og gæster, der kunne alle deltage.
Jeg har set fotografier fra dengang. Mor fik et gammelt album af sin far. (hun havde selv mistet alt fra tiden i Tyskland) Der var fotografier fra brylluppet m.m. Mærkeligt at se, alle borde var pyntet med flag - med hagekårs. Jeg ytrede mig negativt, da jeg så det. Mor sagde noget ganske rigtigt:" Sådan var det dengang. Det er en del af vores historie, om vi kan lide det eller ej." ( mærkeligt var albummet forsvundet, da mor døde på plejehjemmet, nogen havde fjernet det.)
Det var "de flag", eller det, de stod for, der fik familien til at mene, at jeg skulle fødes i Norge.
Jeg blev født først i december 1939 på en klinik, Betamien i Bergen. Min far ankom 10 dage senere og hentede os hjem til min morfars hus.På Fjøsanger, Paradis udenfor Bergen.
Jeg fik min egen barneplejerske, Johanna, som blev i godt 2 måneder. Bedstefar havde sørget for det. Jeg var det første barnebarn. Jeg havde 2 tanter, mors søstre, så der var mange til at forkæle. Man kan sige, jeg var født med "En sølvske". Masser af kærlighed og tryghed.
Dette er ikke, hvad jeg vil kalde "erindringer", jeg har fået en del fortalt - andres erindring, og noget har jeg læst i papirer eller i "Barnets bog", som forsvandt, og dukkede op i min fars papirer efter hans død. Jeg beholdt den. Med de eneste billeder fra min barndom.
Det bliver, som jeg husker og oplevede, andre, der måske også har deltaget, husker det helt anerledes.
Der stilles spørgsmål i bogen. Allerede første spørgsmål kræver en forklaring ud over den sædvanlige.
Jeg er ikke født i mit "dengang" fædreland Tyskland. Man kunne måske sige, at jeg blev født i mit "moderland" Norge.
Min mor rejste nemlig hjem til Norge, da hun skulle have sit første barn. Jeg tænker, at min morfar/Bedstefar, som var meget omsorgsfuld/bekymret, har "trukket i trådene". Året var 1939.
Min mor var den ældste af min morfars dengang 3 døtre (første ægteskab) Der havde været endnu en datter, som døde efter en vaccination mod Kobber, da min mor var 4 år. (Hun fortalte ofte om den ældre søster Thorbjørg?)
Mine forældre havde truffet hinanden, som lærer og elev på Kunst Industriskolen i Hamborg. Min far supplerede der sit forfatterskab m.m. med undervisning. Han udgav 2 bøger.(den 3. turde forlaget ikke udgive, han blev "forbudt,"gætter at hans tilknytning til USA spillede ind) Min far var en meget alsidig kunstner, med flere talenter fx. indenfor maleri, foto - sågar musik. Det var en stor skuffelse, da han måtte opgive sit forfatterskab. Han opbevarede sin tredie bog til det sidste. Jeg har arvet "kladden".
Min Opa og Oma var emigreret til USA som unge. Der fik de 2 børn, drenge, min far og hans lille bror. Jeg ved ikke hvorfor, de rejste tilbage til Tyskland. Er de rejst tilbage for børnenes skyld? Mit gæt er, at der var bedre/billigere behandlings muligheder i Tyskland, der var noget galt med den lille.
Jeg fornemmer, at der var et tæt familie sammenhold, min Oma beder fx. min far tage sig af sin bror, da hun dør. Oma var et meget omsorgsfuldt menneske, og min mor var glad for hende. Hun var også betænksom. Jeg har ofte fået fortalt, at hun engang ville hjælpe min mor med en grundig rengøring. Oma kom anstigende med alle remedier selv. Det var da så synd, at bruge det nye, som mor havde.
Det var rigtigt, at alt mor havde var nyt. Hendes far havde sørget for, at der var 12 af alt, bestik, glas, porcelæn, sengetøj m.m. (Senere mistede hun/de det hele under et bombement)
Specielt bryllup vil man nok ikke sige i dag, dengang var det anderledes. Min far var romersk katolsk og mor protestant. De blev borgerligt viet. Festen, min morfar havde arrangeret, middagen, blev holdt på et fint hotel, med familie og gæster, der kunne alle deltage.
Jeg har set fotografier fra dengang. Mor fik et gammelt album af sin far. (hun havde selv mistet alt fra tiden i Tyskland) Der var fotografier fra brylluppet m.m. Mærkeligt at se, alle borde var pyntet med flag - med hagekårs. Jeg ytrede mig negativt, da jeg så det. Mor sagde noget ganske rigtigt:" Sådan var det dengang. Det er en del af vores historie, om vi kan lide det eller ej." ( mærkeligt var albummet forsvundet, da mor døde på plejehjemmet, nogen havde fjernet det.)
Det var "de flag", eller det, de stod for, der fik familien til at mene, at jeg skulle fødes i Norge.
Jeg blev født først i december 1939 på en klinik, Betamien i Bergen. Min far ankom 10 dage senere og hentede os hjem til min morfars hus.På Fjøsanger, Paradis udenfor Bergen.
Jeg fik min egen barneplejerske, Johanna, som blev i godt 2 måneder. Bedstefar havde sørget for det. Jeg var det første barnebarn. Jeg havde 2 tanter, mors søstre, så der var mange til at forkæle. Man kan sige, jeg var født med "En sølvske". Masser af kærlighed og tryghed.
Dette er ikke, hvad jeg vil kalde "erindringer", jeg har fået en del fortalt - andres erindring, og noget har jeg læst i papirer eller i "Barnets bog", som forsvandt, og dukkede op i min fars papirer efter hans død. Jeg beholdt den. Med de eneste billeder fra min barndom.
søndag den 3. februar 2013
Forårs fornemmelse i februar
Sneen smeltede meget hurtigt godt hjulpet af regnbygerne. Det er skønt at se alt det grønne, også Rododendronerne strutter igen efter frosten. Det er tid til at klippe grene ind til blomstring, inden næste omgang frost og sne overfalder os.
Der har ikke været megen mulighed for at komme ud. Det har været for koldt for mig og for meget at gøre inden dørs. Jeg mangler virkelig at komme ud og foretage mig noget.
Sidst der var en frostfri periode, nåede jeg, at få bøgeblade fra naboens træ revet sammen og lagt på bedet med roser og Blodblommen, som jeg flyttede i efteråret. Bedet blev dengang lagt om på grund af træflytningen. Jeg skulle også dække de andre roser med gran, der er masser af det i skovhaven, så det er bare at hente og klippe det. Får læsset på børen, og så kommer der igen frost og sne. Når sneen dækker jorden prøver jeg at se det fra plante siden, det isolerer og beskytter, og så må jeg tage grave-, feje- og salte arbejdet med.
Foto
Det er et stykke af et "kæmpe" Elmetræ, som stod i skel ind til naboen, det var gået ud. Jeg fik vores træmand til at fælde det. Det var umuligt at kløve/save dette stykke op, så det har stået som en skulptur indtil i vinter. Nu er det gået til - stumperne bliver brugt i "bed" med Rododendron.
Det er ikke sket før, at vi har været nød til at købe brænde i tårn. Vi har delvis været selvforsynende eller købt privat. Sidste år gik det galt, vi løb tør for brænde. På grund af dårlig hofte, blev det sidste af vores eget tørre brænde ikke kløvet, og der var ikke fældet de sidste år.
Jeg gik en tur gennem skovhaven og satte røde bånd på træer, der skulle væk, plus et par graner i haven, der var blevet for store og skyggede for meget. Jeg måtte have fat i min skovmand, vi tør ikke selv at give os i lag med det. Der blev fældet en del af de mærkede træer, og dermed masser af oprydnings arbejde til mig. Stammerne er delt op, træet skal stavles, og alle grene skal ryddes væk. De bliver lagt ud, brugt til dække, eller lagt i bunker til senere, alt genbruges.
Der står endnu træer med røde bånd, og i skovhaven er der ikke helt ryddet færdigt efter efterårets fældning. Jeg håber på opholds/udevejr, så jeg kan få ryddet lidt op.
I går fik vi så tømt "tårn" nr.3 ind i carporten, det har været en "dyr" trævinter. Jeg har så 3 "tårnskeletter", paller med lækter på. De to er sat op til vores eget brænde nede ved "brændehuset", skal bruge dem til vores eget brænde, m.m. Det 3. satte B. ned i skovhaven for mig. Jeg skal bruge det til et Insekt hotel. En ide jeg har tumlet med længe, som jeg fik fra en artikel i JP i sommer 2012. Jeg glæder nig til "byggeriet", som jeg fortæller om en anden gang.
Efter de "grønne" dage er der igen nattefrost og vinter på vej. Jeg er blevet inden døre, har klipper i Pelargonierne, og plantet en masse til spiring, de står ude i mit kølige bryggers,min forårs fornemmelse i februar.
AB.
Der har ikke været megen mulighed for at komme ud. Det har været for koldt for mig og for meget at gøre inden dørs. Jeg mangler virkelig at komme ud og foretage mig noget.
Sidst der var en frostfri periode, nåede jeg, at få bøgeblade fra naboens træ revet sammen og lagt på bedet med roser og Blodblommen, som jeg flyttede i efteråret. Bedet blev dengang lagt om på grund af træflytningen. Jeg skulle også dække de andre roser med gran, der er masser af det i skovhaven, så det er bare at hente og klippe det. Får læsset på børen, og så kommer der igen frost og sne. Når sneen dækker jorden prøver jeg at se det fra plante siden, det isolerer og beskytter, og så må jeg tage grave-, feje- og salte arbejdet med.
Det er et stykke af et "kæmpe" Elmetræ, som stod i skel ind til naboen, det var gået ud. Jeg fik vores træmand til at fælde det. Det var umuligt at kløve/save dette stykke op, så det har stået som en skulptur indtil i vinter. Nu er det gået til - stumperne bliver brugt i "bed" med Rododendron.
Det er ikke sket før, at vi har været nød til at købe brænde i tårn. Vi har delvis været selvforsynende eller købt privat. Sidste år gik det galt, vi løb tør for brænde. På grund af dårlig hofte, blev det sidste af vores eget tørre brænde ikke kløvet, og der var ikke fældet de sidste år.
Jeg gik en tur gennem skovhaven og satte røde bånd på træer, der skulle væk, plus et par graner i haven, der var blevet for store og skyggede for meget. Jeg måtte have fat i min skovmand, vi tør ikke selv at give os i lag med det. Der blev fældet en del af de mærkede træer, og dermed masser af oprydnings arbejde til mig. Stammerne er delt op, træet skal stavles, og alle grene skal ryddes væk. De bliver lagt ud, brugt til dække, eller lagt i bunker til senere, alt genbruges.
Der står endnu træer med røde bånd, og i skovhaven er der ikke helt ryddet færdigt efter efterårets fældning. Jeg håber på opholds/udevejr, så jeg kan få ryddet lidt op.
I går fik vi så tømt "tårn" nr.3 ind i carporten, det har været en "dyr" trævinter. Jeg har så 3 "tårnskeletter", paller med lækter på. De to er sat op til vores eget brænde nede ved "brændehuset", skal bruge dem til vores eget brænde, m.m. Det 3. satte B. ned i skovhaven for mig. Jeg skal bruge det til et Insekt hotel. En ide jeg har tumlet med længe, som jeg fik fra en artikel i JP i sommer 2012. Jeg glæder nig til "byggeriet", som jeg fortæller om en anden gang.
Efter de "grønne" dage er der igen nattefrost og vinter på vej. Jeg er blevet inden døre, har klipper i Pelargonierne, og plantet en masse til spiring, de står ude i mit kølige bryggers,min forårs fornemmelse i februar.
AB.
Abonner på:
Opslag (Atom)