Blomster der vrimler frem

Blomster har altid betydet meget for mig.

 

Årets første spæde Blå Anemone, den mørke blå farve, min yndlings farve, så sart og tillidsfuldt rækkende sin blomst op mod forårets solstråler, beskyttet af de mørk grønne lodne nyreformede blade. Jeg burde fotografere dem engang, eller male dem måske, sådan som jeg føler, min længsel i foråret efter blomsten. 

Den anden forårs blomst kom et par uger eller mere senere. Den havde en lang sprød stilk, friske grønne blade, den var nem at plukke, og så var den i flere variationer. Den var gul, som påske. Jeg har altid foretrukket den fremfor påskeliljer, som min påskeblomst. Kodriven. Egentlig kunne jeg bedst lide den med lidt rødt i blomsten, den duftede også mest. Blomsten var mindre med flere på en  stængel. Der var en speciel bakke, hvor der i april, maj var helt gult. Også de små Primula, med noget lysere blomster, groede der. 

Liljekonval kom med sine grønne strunke blade, og hen i maj tittede de dejligste små hvide velduftende perleblomster frem. Måske yndlings blomsten, den var i brudebuketten

"Giv mig en blomst mens jeg lever. så mit øje kan glædes derved...... Min mors valgsprog. Hun holdt i min barndom fast på, at få blomster til Morsdag. En buket fra skoven var fin, det betød intet med prisen, det var tanken. 

Jeg har i min have en hvid "Morsdags Syren, og i mit vindue få meter her fra, en hvid Orkide også Morsdag, den står med store knopper.

Haven er ikke som haver flest, der vokser en masse selvsåede blomster, ikke altid særlig planlagt. Nogle gange ligner det et orgie.

For en tid siden rev jeg et ark af min "palet" i papir. Jeg havde brugt den til at blande farverne på, mens jeg malede. Arket var farvestrålende, og fyldt helt ud. Jeg tog en pen og tegnede for sjov, inden der var gået lang tid, dannede der sig et billede af et blomsterhav. Farverne var fantastiske.

Det inspirerede mig til at prøve at male 20x20 med fantasiblomster. Det er ikke let, det skal se tilfældigt ud og farverne skal harmonere, det er ikke blomster, giver bare en blomster fornemmelse, 

ligesom duft.

Som barn pressede jeg blomster i en bog, senere forærede en eller anden mig en indretning med 2 plader og trækpapir, som man skruede sammen. Har vist tingesten endnu. Jeg kendte alle dele i blomsten, og kunne finde ud, af hvilken familie blomsten tilhørte. Kan det ikke mere. Det var et skolefag, hed botanik.

Talte engang om at blive gartner, det er ikke noget for piger, var svaret. 

Fint nok, navnene på planterne har ikke min store interesse. Det er farverne og formen, og så er vi tilbage i maleriet.

Venter på foråret. 

I dag har Hr Frost og Frk Tågedis, tegnet med hvid pensel.

AB.

   

"Nytårs forsæt i bogform"

Nytårs forsæt, var totalt afskrevet for i år.
Der var ingen planer, ting, der skulle ændres, intet! Ville tage tingene, som de kom.
Pludselig befandt jeg mig midt i et tilbageblik på 2014 og planer for 2015.
Havde meldt mig til kursus i "Annes Atelier".
"Nytårs kursus".
Vi skulle i første modul folde en bog. Hm - skør ide. Nå gjorde det alligevel.
Det var ikke svært. Der var lidt mere i opgaven. Jeg skulle bruge et større ark tegnepapir, male, lime stof, serviet o.a. på begge sider, lade det tørre.
Fandt nogle tørrede planter og snor. Det tog 3 dage at tørre. Jeg havde heldigvis snydt lidt, foldet inden malingen. Så folderne var svagt markeret i det malede ark. Foldede og ventede spændt...
Nu lød opgaven på at fylde den foldede bog med oplevelser fra det forgangne år. De skulle klippes ud af tidsskrifter m.m. en art collage. Meget spændende.
Min bog var "mørk", som et år der svandt. Fandt en masse ord, der passede til mig og 2014, dertil nogle symbolske udklip. Ex fuglebure, fugle udenfor bur.... skulle symbolisere, at jeg var ved at give slip på de stramme fugle malerier.
Da jeg åbnede bogen, der har ialt 8 sider, steg der en duft af timian op. Den ene tørrede plante var timian.
Sidste opgave havde jeg gættet... og havde foldet bogen modsat - grinede da "Anne" som jeg, foldede det forkert... Denne gang var min bog lysere. Igen fandt jeg ord, det var svært, for der var ikke mange planer. Pludselig var bogen alligevel "fyldt" op med symboler, ord, ønsker og "Nytårsforsæt". Handler om kunst.
Tænkte på, hvor glad jeg egentlig altid her været for collage. Hvordan collagen inspirerede til senere brug i malerier.
Jeg har været ca. 7 år, da jeg lavede mine første collager.
Naturligvis havde jeg før klippet og klistret, dog uden bestemt formål.
I et gammelt hæfte havde jeg mine påklædningsdukker. Store Marie og Lille Marie. Jeg havde nogle legekammerater, fordemesterens piger på Stengården. De samlede også på påklædningsdukkerne fra Marie Kiksene.
De var 3 piger, skulle dele. Jeg fik masser af kjoler til mine påklædningsdukker, fordi jeg boede på Store Klint, og kiksene blev brugt i restauranten. Desværre var der altid 10 ens, så der var "byttere" eller bare overskud, at dele ud af.
Noget andet var det når ST. - og lille Marie skulle bo. Det er her collagen kommer ind. Der var ikke mange blade at klippe i, så når kataloget kom fra Dalles Varehus, og varerne var bestilt, fik vi dem. Jeg havde et helt for mig selv.
Vi lavede de dejligste stuer, soveværelser og især køkkener. I gennem flere år udvides rummene med masser af detaljer, og vi byttede, eller mit overskud kom til sin ret. At det var ren primitiv collage, vidste vi ikke.
På et tidspunkt fik jeg en gammel telefonbog, i den gemte jeg mine påklædningsdukker som en hemmelighed. Jeg elskede legen med dem, tegnede nye påklædningsdukker, tøj og de fleste havde deres egne rum.
På et tidspunkt "var jeg for stor til den leg", eller måske var mine legekammerater for store. Der var ingen, at dele glæden med. En dag begravede jeg mine påklædningsdukker. Ingen skulle have dem, de ville ikke forstå min leg, mine drømme. Jeg gravede et hul i en sandskrænt og puttede "telefonbogen der ind. Dermed forsvandt mine første collager.
I dag er skrænten jævnet i forbindelsen med anlægning/bygningen af det nye Center på Møns Klint.
Bogen var sikkert for længst fortæret af orme m.m.
AB.