Et Ridehus

Oktober - november det er efterår og udstillingstid, og det er en travl tid. Egentlig begynder efteråret noget før, jeg regner november med til vinteren - det er mørkt og koldt nu.


Sønserjydsk Malersammenslutning af 1935 af holder den årlige Efterårsudstilling.
Tilmeldingen sker allerede midt i oktober, der indbetales et gebyr. Sidste fredag i måneden indleveres værkerne til censur. Censuren sker lørdag - søndag. Der er 3 censorer, og der er udskiftning hvert år.
I år var udstillingen flyttet til et nyt sted Ridehuset i Haderslev.
Det er et "skønt gammelt hus", der ejes af kommunen, der er påbegyndt restaurering, det var meningen, at der skulle være bazar, men økonomien slog ikke til. Huset er et/en "stald", hvor folk der skulle handle, og kom til byen med heste/vogn, kunne opstalde hestene.

Jeg husker fra min barndom og ungdom, at vi også havde en "stald" på Store Klint. (Hotel)
Det er svagt, at jeg husker hestene, det var lige omkring krigen, at folk endnu kom med hest og vogn, og at hestene skulle ind i stalden.
Der blev cykel pakering "Cykelstalden", efter krigen, og der var vagt på, så folk var sikre på, at cykler og bagage var vel opbevaret. Lugten af hest blev hængene, jeg synes, at det var så hyggeligt, selv om der ikke var spor af heste. Da knallertet overtog cyklernes brug, sluttede brugen af stalden.
Det var en mønjerødmalet træstald med sorttjæret tag. I den anden ende af bygningen, var der et par garager, man havde taget højde for "automobilet", da man byggede.

Efterårsudstillingen 2010 blev anderledes.
Det var en "ny bestyrelse" andre hjælpere, og en anden censur.Først og fremmest var det nyt lokale. Lokalet i sig selv var ikke en udfordring, man kan sige, at visse mangler var udfordrende. Ellers var det bare om at bruge fantasien. Det gjorde man - med det samme blev det bestemt, hvor "keramikken" skulle være, og hvor der skulle være gratis kaffe - et hyggeligt og tiltrængt indslag. Folk kunne sætte sig ved et par borde med den varme kaffe og få en hyggelig snak.
Det var en stor lettelse, at malerierne ikke skulle flyttes efter censur. Det foregik vist planmæssigt. Der var nogle nye tiltag i år, omkring kataloget. Alle solgte kataloger ville have et nr. og der ville blive trukket et nr. ud hver udstillingsdag kl. 16. Gevinsterne var sponsoreret af medlemmer af foreningen. Noget nyt var også bestemmelsen, at der kun skulle navn/billedtitel på udstillere i kataloget. Det er af hensyn til SMS og salg af de udstillede værker. Ofte er det sket, at salg er foregået "privat", efter udstillingerne. Det er ikke godt da SMS får % af salg, og indkomsten er med til at finansiere udstillingen.
Udstillingslokalet var lyst og venligt, skodderne var åbne - man havde pudset vinduerne - lyset strømmede ind, der var grømme planter, krukker med grene/blomster og der var luft mellem de udstillede værker. Udstillingen var anderledes. Mange malerier var valgt fra. Det er ikke ensbetydende med, at de var dårlige, det er ene og alene censorernes valg. Der var akademi uddandede kunstnere, og meget sælgende, der ikke deltog, og aldeles ukendte der fik en chance. Det er noget af en udfordring. Censorene var Jesper Kristiansen, Ole Prip og Thomas Lunau. De havde været meget omhyggelige, og set meget på alle værker, med stor respekt.
Jeg kunne tænke mig, at der var mindst en kvindelig censor. Det er så mange kvindelige kunstnere, og deres kundtneriske udtryk er ikke det samme som mænds, så bl.a. derfor.

Åbningen af udstillingen foregik ved at formanden bød velkommen, det var vist en lidt nervøs formand, det gik nu fint. Derefter var det Grevinde Sussies tur.
Hun var flot som altid, med dragt og hat, det blev meget kort, at hun erklærede udstillingen åben. Mon ikke at hun frøs, det var koldt. Der manglede noget - man havde vist sparet den traditionelle middag, og "glemt" blomster, lidt flovt. Så blev der budt vin og saltstænger, glas til greveparret og plastik til publikum.
Jeg manglede i den grad, at der var en censor, der udtalte sig om malerierne og udstillingen.
Forklarede hvorfor udstillingen i år blev som den blev, og om man "gik" efter noget bestemt.
Så ville vi have noget at "arbejde" videre med, i det hele synes jeg, at censorerene var meget lidt synlige. Normalt ville man have vidst, hvem de var - og kunne derved have fået en "snak."
Jeg kunne godt tænke mig at SMS på længere sigt anskaffede sig rigtige glas, og at der kom nogle fade med frugt ( ex. melon, appelsin, gulerod) man får det på de fleste andre ferniseringer.
Der var fin tilslutning af publikum, naturligvis også en del tilknyttede til udstillerne. Folk gik rundt og var positive, der var flere, der besøgte den lille kaffebod, det var småkoldt.
Jeg sad ved indgangen og solgte kataloger, det var ikke mange, synes jeg, de fleste havde jo gratis katalog, fordi de var udstillere, og derfor deltog ikke i konkurrencen.
Mit maleri var til udlodning første dag, og der var da nogen interesse. Klokken nærmede sig 16. Formanden gik på talerstolen, der blev trukket et nr. og spændingen blev udløst -

En dame som ellers skulle hjem, var næsten overbevist om at hun ville vinde - hvis hun gik. Det blev nu en anden, vinderen blev meget glad, havde netop malet vægge, (hvide) og skulle nu hjem og hænge maleriet op på den nye væg.

Jeg har tænkt en del på at udlodningen burde "fylde" mere. Den skal omtales i "reklamer". Eventuelle kunstnere/givere burde nævnes ved navn (ex. i katalog), og alle værker skal "udstilles" - som - gevinster. Det kunne måske sælge flere katelog.

Efter kl 16 tyndede det ud i de besøgende, og vi andre glædede os til at komme hjem i varmen. Det havde i det store hele været en vellykket Efterårsudstilling. Forandringer/forbedringer må komme efterhånden, "det var en prøve" som man siger, og vellykket.

Ridehuset er meget velegnet og kan blive stedet for SMS udstillinger.

Jeg holder meget af min brændeovn. AB

Generalforsamling i Haderslev

Det var igen blevet udstillings tid. Efterårsudstilling.
Først Generalforsamlingen i SMS.
Der er kommet ny bestyrelse i "Sønderjydsk Malersammenslutning af 1935". Det var meget mærkbart til generalforsamlingen. Der var meget på programmet, og der blev stillet flere spørgsmål, og der kom kommentarer for og imod - der sker fornyelse, forandring, selv om "vi holder på de gamle traditioner." Der var en del snak om nyt navn - foreningen havde nemlig (misforstået) modtaget opfordring til at optage "maler elever" - ;) "Uenigheden" gjorde at man udsatte navne problemet -
Et emne var "Hjemmesiden". Endelig - Der var store planer om en hjemmeside, og den lød spændende så, der arbejdes videre med den. Vi vil få vores malerier med på siden ++
Efterårs udstillingen flyttes i år til et nyt sted "Ridehuset" nede ved lystbådehavnen i Haderslev. Det vil være en lettelse for de frivillige medarbejdere, og spare en masse flytning af malerierne, før og efter censur. Desuden vil det være nemmere at hænge op, fordi der ikke skal bruges så mange paneler, som er tunge at flytte rundt med. Man har flere gode ideer, bl.a. en lille cafe med varm kaffe -
Der er gener, manglende varme og el, noget der på lang sigt, vil være det første, der skal ordnes, hvis lokalet skal lejes ud. Ridehuset, som ejes af kommunen, er delvis restaureret, skulle have været Bazar. Huset er et stort lokale, og meget velegnet til netop udstillinger som vores Efterårsudstilling. Har talt om at fremrykke den p.g.a. det med varmen -
Så er der også tale om en forårsudstilling - en 20x20. Man køber lærreder 20x20 hos SMS, og deltager med et x antal malerier i en (salgs) udstilling. Publikum kan flytte rundt på malerierne, som står på "lister", og "købere" må tage malerierne med hjem med det samme.
Der er ingen censur - alle kan deltage. Det kan blive spændende, og bestemt en udfordring.
Foreningen SMS har store forventninger til eksperimentet.
Så blev der efterlyst frivillige til hjælp - i mange år har det været de samme som år efter år stod for det store arbejde, det er at få en udstilling op at stå. der var kun få der meldte sig. Et andet tiltag var, at en fra SMS gav et emne til udlodning (ialt 3), det skulle ske på købte kataloger, de ville have påført et nr., som ville blive trukket kl. 16 hver dag. Jeg havde mailet, at jeg gav et af mine fuglemalerier - måske lidt reklame ;)
Der arbejdes med navnet - det er ikke nemt at lave om, så man ender nok med forkortelsen SMS og holder ved 1935 i daglig omtale, det giver en vis pondus ;) i år 75 år.
På Generalgorsamlingen blev det især vedtaget at foreningen var Sønderjysk.
Det vil sige at medlemmerne i SMS, skal have en eller anden tilknytning til Sønderjylland. Man kan deltage i udstillingerne på samme betingelser, og hvis man bor i regionen.
Det kan måske være med til, at begrænse kendskabet til foreningen på længere sigt.
Jeg kan lide at være sammen med dem i SMS, det er trist når nogen forlader os af den ene eller anden grund. I år var der minde udstilling for to -
Jeg forsøger at være positiv overfor de nye ideer og tiltag, og byde nye medlemmer velkommen. Det jeg finder mest trist, er at der er medlemmer, som ikke deltager i foreningens gøremål. Det er en lille forening, på kun godt 25 medlemmer, og der er "folk" på venteliste. Et forslag til begrænsning al medlemsskab, ved udeblivelse af udstilling/møder, blev nedstemt. Der blev dog åbnet for at man kunne "ryge ud" og blive passivt medlem, så var der plads for en mere aktiv ,som kunne have interesse.
Lige nu er der lukket ned for passive medlemmer - Bent var en af dem, han er jo altid med sammen med mig.(kørsel)
Det var med et tilbageblik en begivenhedsrig Generalgorsamling - senere hygge.
AB

Censur i Holsted 2010

Jeg havde længe tænkt, at der snart skulle ske noget på male-fronten.
Tiden løb fra mig, jeg havde det i mig, der var bare noget andet, der skulle fra hånden først.
Haven og "skovhaven" jeg følte, at begge dele blev forsømt og så drivhuset -
En kort rejse, en kæmpe oplevelse med en veninde, gav faktisk senere overskud til, at jeg satte mig foran stafeliet.
Jeg meldte malerier til censureret "Efterårsudstilling" i Sydjysk Kunstforening. Det var nogle malet i 2009, fugle motiver. De er lidt grønne i det. Dem jeg maler i år er mere klare, og varmere i farverne, det er stadig fugle - fantasifugle.
Jeg havde ikke deltaget 2009, som var første gang at kunstforeningen forsøgte sig med censur. Det var en sød udstilling, men virkede lidt "rodet". FX. var der "mange" billeder, og meget forskelligt fra samme kunstner.
Af mine indsendte 5 malerier kom der 3 med. Jeg var klar over, hvilket der var valgt fra - "Liggende svane". Det maleri giver altid undrende spørgsmål - "vender det ikke forkert? Svanen ligger på tværs - vendes maleriet står alle fuglene på hovedet ;) Derfor!
Ferniseringen var den 16. oktober i Galleri 46. Det var mange mennesker, folk kommer fra nær og fjern, og venner, familier støtter op om udstillerne. Ferniseringer er altid festlige. Først gik vi rundt og så udstillingen, og så blev der budt velkommen, og der var et "glas" og frugt og forskelligt "knas" -
I år var det en meget roligere udstilling, jeg synes ikke, at der var så mange billeder, og der var mere sammenhæng i den enkelte kunstners værker.
Filip havde et maleri med, det hang nede i gangen. Mine og Lenes malerier hang ovenpå, det var morsomt at tale med folk, som viste interesse for vores malerier. Lene havde 2 med. (de blev solgt) Vi mødtes kort, det er altid sejligt at ses, hun havde siddet i en trafik prop - kommer fra Århus.
Jeg fik dejlig vin 2 flasker, af Sigrid og Sigrunn, og Rigmor havde lækker Chokolade med, det var overvældende. Anna havde aldrig før oplevet en fernisering, så det var lidt spændende for hende. ( undrede sig over at der var så mange, men ingen hun kendte). Jeg mødte flere jeg kendte, dejligt at tale med mennesker med samme interesse.
Den ene censor kendte jeg bl.a. fra kursus, det er ejeren af galleriet Jørgen Steinicke, vi fik en kort snak om malerier og udstilling. Det havde været en god dag, hyggeligt at have Anna med, vi havde aftalt at spise sammen her hjemme - fik en kraftig suppe og æblekage.
Søndag den 31. oktober hentede vi så mine malerier igen, de var ikke solgt, selv om jeg havde haft dem sat ned i pris.
AB.

"Al Landsens Naivister"

Søndag morgen.

Vi var tidligt oppe, jeg varmede morgenbrød, lavede kaffe, vi havde virkelig god tid -

Det har været en usædvanlig dejlig sommer med varme og sol. Ind i mellem en smule regn.

Denne søndag ,skulle der ikke arbejdes i have eller "skov".

Vi skulle på udstilling.

Vejret så lidt blandet ud.

Jeg har endnu ikke vandet i "skoven", selv om det er meget tørt. Så jeg glæder mig over regnen, når der falder en byge.

I år er endnu en trillebør brudt sammen, så nu er der 2 med flade hjul.

Egentlig skulle de ned på genbrugspladsen, men vi vil bruge dem til at samle regnvand i. En i "skoven" og en oppe ved komposten.

I den senere tid har jeg gået med min trimmer, jeg har ordnet kanter, og befriet små planter og træer for skvalderkål m. m. Stierne får også en omgang, de større lysninger slås med plæneklipperen. Det giver lys og luft, og regnen kommer bedre ned på jorden. Hækkesaks, ørnenæb og rosen saks er også redskaber jeg dagligt må igang med, "skoven" skal trimmes, det er ikke en park, men der skal være et system, en mening - og noget at se på.
Turen gik til Ringkøbing.
GPS'en var stillet, og vi kunne køre i ro og mag, der var ikke meget trafik denne søndag.
"Strand-Galleriet".Dk, havde udstillingen "Al Landsens Naivister".
Det var "Kunstforeningen for Ringkøbing og Omegen", der stod for arrangementet,som foregik på Ringkøbing rådhus. Det var et flot lokale, med en skøn udsigt ud på fjorden. Vi blev i "døren" budt velkommen af formanden. Hun var straks opmærksom på, at vi kom i anledning af en udstiller. Jeg havde roser med, fra drivhuset.

Det første indtryk var overvældende, voldsomt, et farveorgie og flere 100 billeder, der var farvestrålende på hver sin måde. Først var det bare at skimme -

Kunne vi finde Lenes malerier? Vi så dem, der var faktisk mange, og igen rigtig gode. Fortællende og det finurlige, at nogle kunne byttes om, så de passede sammen fra begge sider. Derved blev der et helt andet indtryk af motivet. Lene kom kort efter, og vi snakkede lidt, tror at hun var spændt og måske lidt nervøs.

Vi gik en omgang igen denne gang med bedre tid, der var virkelig nogle rigtig gode malerier imellem, en flot udstilling.

Udstillerne var 29 danske, 7 udenlandske, de 8 var nye navne (en af dem var Lene Worsøe.) Der var rigtig mange besøgende.

Galleriet bød velkommen, Kunstforeningen bød velkommen og et "samler par" fortalte om deres pation for naiv-kunst. Som der blev sagt i velkomsten, man kunne alle finde noget, der var genkendeligt -

Jeg fandt d'Angleterre, og næsten værelset, hvor jeg boede, mens jeg arbejdede der.

Det er mere end 50 år siden -

Priserne var rigtig pæne - og salget gik vist godt, jeg holdt op med at tælle, da jeg nåede 14 røde mærker. Lene havde solgt 3 malerier, da vi efter ca. 1½ time kørte hjemad.

Vejret havde ændret sig, solen skinnede og hjemturen gik fint, der var tid til at handle i Netto.

Vi spiste, så skulle vi se slutningen på årets Tour de France.

Fiskene skulle fordres, og der skulle også gåes en tur rundt efter snegle, samt at drivhuset manglede vand.

Det havde været en oplevelsrig dag.

Fredags marked

Brørup marked er noget helt for sig. Det er meget stort, der er mange mennesker, det støver og det er svært at parkere, sidst men ikke mindst, man skal gå langt.

Man kan gøre en god handel, få en god snak eller bare "glo" på de mange forskellige typer, der besøger markedet eller står i de flere 100 forskellige stande.

Jeg var der med Esther, vi købte bøger, og engang fandt jeg en gryde, "kobber?", sort og forstegt - fik den efter nogen "prutten" for 25,00 kr. Det kostede 1 l kærnemælk og vaskepulver at få års stegefedt fjernet. Resultatet var en gryde så flot som ny, kobber og forsølvet inden i.

En anden gang var jeg nærmest med som "sælger", det var Ingers hund, der havde fået hvalpe.

De var nu store og skulle sælges - den gang kom jeg hjem med gamle rammer. Jeg solgte faktisk en hvalp. Inger var netop gået et øjeblik -

Forleden var jeg så afsted igen, denne gang med Anna.

Hun er erfaren, har i mange år selv haft fast stand - plads i Brørup. Nu er det kun ved juletid, hvor hun sælger sine kranse til kirkegården.

For nogle uger siden, købte Anna "platter" til mig, jeg manglede nogle "fliser" i køkkenet. :)

Jeg "fik" dem jeg manglede, resten beholdt hun selv. Anna fandt en pakeringsplads.

Vi gik ned ad den ene "gade" og op ad den anden. Standende ligger så tæt, at det er svært at se, hvor den ene starter, og den anden slutter. Vi så ikke efter det samme, der var ikke tid til bøger - tøj havde ikke min interesse, det var en hækkeklipper, der havde Annas interesse - hun købte 4 havenisser. Jeg betalte fuld pris for en blå vase 10,00 kr. Anna måtte have noget at drikke, så

Anna hentede bilen, imens så jeg et blåt glas, "det måtte jeg bare have".

Ville prøve at få prisen lidt ned, lidt flov sagde jeg: "Hvad siger du til 25 kr. og jeg får den lille vase oven i". Jeg sparede en 10'er.

Senere faldt jeg for en skindpung (taske m/rem) til 25 kr. Jeg købte strudsekød, og gav en is.

Vi var endt helt nede i bunden, det var lummert luften var tyk, med en hørm fra Svineslagteriet, der kom i bølger med vinden.

Der var gået timer, benene var trætte og jeg var ved at være sulten. Sagde til Anna, at hun kunne da spise med, vi skulle have struds.

Sidste køb - kunne ikke gå forbi et planteudsalg.

Næsten som at være syd på, sælgeren "råbte og skreg", han var bare overalt kom med tilbud:

" 5 orkideer for 100 kr." eller: " Når du har købt alt det der, får du denne "Ampel" oveni." (Ampel = skål med hængeplante)

I en plastik ramme havde jeg samlet 11 planter - "lige 100 kr." det var billigt.

Flere af planterne burde kunne overleve til næste år. (hvis ikke sneglene tager dem)

Jeg følte, at jeg havde gjort en god handel den dag, isen var dyr!

Det var en varm, støvet dag på Brørup marked, dejligt igen at komme hjem, en oplevelse.

Rødt og sødt.

Det er "Tour de France" tider. Det betyder at jeg daglig ser Tv. Jeg sidder ikke klistret til skærmen, men følger med i slutningerne af løbene og kommentarer bag efter. Cykling var altid min sport. Derfor var det et chock, da fjernsynet i går gik i sort med et stort lysende højt "puf".
Det var selvfølgelig lige før det mest spændende -
Så mærker man, at man er et vanemenneske, der opstår en rastløshed, der er nok andet at foretage sig, og det er bare svært at vælge - det blev Computeren. Der var de sidste nyheder, og også det resultat jeg ikke så.
Mandag 05/07 kl. 10 havde jeg aftalt, at hente mine malerier fra udstillingen i Frøs , Rødding. De havde været udstillet der godt en måned.
Der var lagt nogle oplysninger og kort ud ved malerierne, og bl. a. med oplysning om min blog. Det var spændende, om der ville være nogen respons.
Jeg har fået en mail, det glædede mig. Nogen - havde nævnt, at de ville henvende sig. Venter!
Det der undrer mig er, at så få var klar over at billederne var i Frøs.
Der havde en artikel i "Ny Tirsdag" med et godt foto af malerierne, og der havde været byfest - og rigtig mange kommer daglig i Sparekassen.
Tænker på om opstillingen skal "ændres" lidt.
Hvis der er "ledigt", kan det være, at jeg udstiller igen i efteråret. Der er de nye anderledes fugle malerier.
Der fulgte en pose med håndtrykket, den indeholdt noger rødt - flydende og en håndfuld søde reklame drops - lidt trøst, når der ikke er TV med Tour de France.

Glødende emner

Det var ikke nemt at arrangere en RAKU brænding.
Vejret hade stor indflydelse, og hvor mange af os kunne deltage? For nogen har det været eksamens tid, så var der familie hensyn og sygdom. Ville vi kunne nå det inden sommeren?
Endelig! nu skulle det være.
Torsdag 1. juli kl. 17.30 - nuppede lige rødvinen på vej ud af døren.
Raku brænding foregår udendørs, så vi er ude i Ingas gårdhave.
Inga havde fyldt den første ovn - en "ny ovn", et forsøg, der blev tændt for gassen.
Alle emner skulle have glasur, vi gik igang med at glasere, så der var ting til næste ovnfuld.
Der var købt pizza, og der var lækker tomat/salat +brød. (Italiensk?) Dertil passede rødvinen fint. Senere er der kaffe. Der er tid til hygge ind imellem.
Efter ca. 1½ time, måtte vi erkende, at et eller andet ikke fungerede. Ovnen blev ikke varm nok.
Den "gamle primitive" ½ tønde blev hevet frem. Den blev "pakket", og gassen tændt, efter en tid stod en flamme op gennem låget, og alle de pakkede emner var rødglødende.
Nu begyndte spændingen.
Med store beskyttende handsker og en lang tang blev emne efter emne fisket op.
Forsigtigt blev de lagt over i "den anden ½ del af tønden". Den var der savsmuld i. Der blev smidt mere savsmuld på, så flammerne stof op omkring de glødende ting. Vi fik røg i øjnene, fordi vi var nød til at se -
Da alt var oppe af ovnen, og dækket med glødende/brændende savsmuld, blev der lagt låg på.
Nu var det bare at vente -
Imens var der flere ting, der skulle have glasur - og der skulle pakkes endnu en ovn til brænding.
Så blev der lukket op for savsmulds tønden, de endnu varme ting blev fisket op og overhældt med vand.
Som små mirakler dukkede de dejligste farver frem på de forskellige ting. Der hvor det hvide ler ikke var dækket af glasur, blev det helt sort, og sammen med farverne en spændende kontrast.
Jeg var heldig med mine fugle, de blev meget forskellige. En hest havde fået en blålig glasur, den blev meget grøn med sølvskær.
Vi gentog prosessen endnu 2 gange.
Vi var 5 i starten og sluttede med 3, tiden fløj - pludselig blev det mørkt, Inga hentede lys, og det var midnat - en dejlig sommer aften.
Selv om det var den samme glasur på alt, (næsten) var der ikke 2 ens, og det overrasker hver gang. Det er det svære og det spændende.
Hjemme igen satte jeg tingene på havebordet, gik ind, Bent var endnu ikke gået i seng.
Jeg gik i bad - følte at jeg stadig kunne lugte røgen.
Først næste dag så jeg mine ting i dagslys, nogle af dem er meget vellykkede. Dejligt!
Mine ting står ude i haven nu, men til vinteren skal de ind. Raku tåler ikke frost.
AB

Former i ler

"Det skal du altså med til, det er lige dig".
En person, som jeg har kendt i mange år, siger sådan til mig.
Malingen var lagt lidt "på hylden", måske var det godt at komme hjemmefra, at se andre mennesker en gang i ugen.
Da fingrene mødte leret følte jeg formen komme helt af sig selv. Allerede første forsøg lykkedes. Et løg.
Som barn havde vi leget meget med modelervoks - jeg fornemmer endnu, hvordan det smagte. ;-)
Lige nedenfor hotellet, ved "Maglevandsfald", hvor jeg boede dengang, var der blåler i klinten.
Jeg formede små figurer, som tørrede og blev malet med vandfarve, det var ikke let og blev ikke godt. De holdt ikke. År senere forsøgte jeg mig med at sætte figurerne ned i komfuret i køkkenet (Olie fyr, samarbejde med kokken). De revnede og blev naturligvis ikke brændt korrekt. Tænker - at de måske var for tykke eller ikke tørre nok.
I mange år havde jeg endnu de 2 mest vellykkede figurer, små "kinesere" rød og blå.
Dem kunne jeg male på ,da de var "brændt".
Det var indtil jeg startede i Askov, mine første erfaringer med ler.
Jeg mødte en del dejlige mennesker på "aftenskolekursus" (formiddagen), som alle havde samme interesse at forme i ler.
Underviseren var Esther Lervad, et sødt lidt selvudslettende menneske. Hun havde indrettet hele sin kælder til værksted, i gangen stod der på reoler glasurer, der var et arbejdsrum, med plads til 12 ved et langbord, vi sad der sjældent alle på en gang. En sparke- og en el drevet drejeskive, var der også plads til. I et mindre rum var skylle-/glasurrum, her kom der senere en plademaskine og en pølsemaskine til. Der var småredskaber til rådighed, men det blev hurtigt sådan at man købte sit eget, fordi det var fristende at arbejde der hjemme, svært at stoppe efter en inspirerende formiddag.
Ovenpå kælderen var lejligheden køkken og stue, - med udgang til en dejlig have - der kunne man i Esthers keramik hente inspiration. Når jeg tænker på Esther i dag, er det lig med farven "duegrå", lys og let.
Der blev arbejdet med alle former/metoder - og hjælpen var nær, når man var i tvivl. Det blev til rigtig mange år, og mange ting.
Der var mange lertyper, og vi prøvede dem alle. Jeg kunne godt lide at arbejde med blåler og porcelænsler, til de større ting var det dog bedre med chamotte i leret. Formen var vigtig.
Farver kom i anden række. Jeg brød/bryder mig ikke meget om at glasere. Det blev ikke til mange krukker, fade m. m. sammenlignet med andre. Hurtigt fandt jeg ud af, at det mere skulpturelle var mig. I starten lod mig af og til friste til at efterligne fotos, men jeg følte, at det var snyd. I dag ser jeg det, som en øvelse.
Julen betød dengang rigtig meget for mig. Et efterår lavede jeg et juletræ. Det er senere blevet til en del juletræer store, mindre, forblæste - og de første med røde hjerter. Så kom alle nisserne, det er blevet til mange nisser og trolde.
Jeg formede El-len, en "dame" med store bryster, det var rå rødler, senere har jeg malet hende hvid. Min store keramik lampe er også malet hvid, moden skifter, de rød/brune farver passer ikke til tiden.
Jeg forsøgte mig også med drejeskiven, det blev småting. Noget blev godt, andet lidt skævt og noget gik totalt i kludder, men de var ofte skulpturelt og spændende. I det hele taget dyrker jeg lidt det skæve, anderledes og bevægelsen, det kan ses på visse fade/skåle.
Mine former er ofte i meget slyngende bevægelse, jeg trækker en form op, trykkede den, lægger på og skærer væk. Eller jeg starter med en kugle og arbejder videre på den - på det sidste er det blevet heste og fugle - Det er til haven der er ikke plads inde.
Jeg kan nok ikke lade være, må have fingrene i leret, det at skabe af jord - formen, følelsen af at det er godt at røre ved, resultatet.
Nu er vi en lille "flok" der mødes privat hos kunstner Inga Run, det er en anden historie -
Hun havde mere ret, end hun vidste, leret var lige mig.
AB.

Frøs -

Endelig fik jeg taget mig sammen. Jeg telefonerede til Frøs, Sparekassen som har "Hovedsæde" i Rødding. Telefonen svarede ikke, så sendte jeg mail til T.F. - effektivt, der var hurtigt svar.
Jeg havde set, at der ikke var udstillet malerier for tiden i forhallen.
Ville spørge, om der var interesse for mine 5 "Fugl Føniks".
Jeg skulle komme nogle dage senere.
Jeg ankom kl. 10 som aftalt. Jeg havde et stafeli med, resten af malerierne skulle stå på gulvet langs en muret kant i grå sten.T.F. kom lidt senere, ville have fotograferet mig, jeg foreslog foto af malerierne i stedet. Senere har der så været en pæn udtale i ugeavisen "NY tirsdag" med foto af malerierne.
Det er ikke alle malerier, der passer lige godt til lokaliteterne. Det er en meget farverig "mosaik" og stærk blå flisevæg, som kan få visse malerier til at "blegne". Rummet kræver derfor et modspil. Jeg blev glædelig overrasket, da malerierne matchede i farverne,
og måske nærmere fremhæver mosaikken end "sluges"af den.
Det er også heldigt/gunstigt, at der netop i den første uge var "Byfest", og mange mennesker var i gaderne. Måske der komer nogen respons senere, jeg håber det.
Respons kan være:
Jeg var engang til en fest. Overfor mig sad en bekendt, hun havde set mine malerier, og læst om mig/malerierne - pludselig siger hun: "Du er jo slet ikke dansk"!
Jeg blev lidt forbavset, og synes at det var morsomt, troede at alle vidste det.
Men det var da respons på malerier og mit materiale. AB.

Jelsvej, gården med den blå silo

Så var det tid igen til "Malertræf".
Jeg har længe aftalt med Ulla, at jeg skulle deltage, jeg havde sidste år glemt min "madpakke".
Jeg var nød til at hente mit bestik -
Desuden havde jeg en aftale med Lene, og jeg så frem til at vi skulle ses, og male sammen igen.
Dette var 3. gang, de 2 første var for mit maleri ikke det mest vellykkede, men det havde været hyggeligt. I år har jeg bestemt, at nu skulle jeg male, og forsætte derfra hvor jeg er netop nu.
Altså fuglene -
Vejret var elendigt, blæst, regn og kulde. Jeg frøs - hele dagen.
Der var ikke så mange fremmødte - man talte noget om forkert valgt dato.
En helligdag -
Heldigvis var det tændt op i brændeovnen, dejligt, og vi havde fin plads omkring det store
bord i "spisestuen". Filip var der også, han var som altid ene "hane i kurven".
Der var en opstart, øvelse i at lave hurtige skitser efter fotos, (kopier) som vandrede rundt.
Samtidig var der undervisning i linier og former, som man skulle være opmærksom på.
Kursus drejede sig om abstraktion efter naturen. Et spændende emne og en god vinkel.
Derefter skulle man male efter skitserne -
Her sprang jeg fra, Lene gjorde det samme - Jette, kursuslederen, fik så mere tid til at sætte de andre igang med ideer og gode råd. Der blev arbejdet -
Der var fri kaffe dagen lang, og på et tidspunkt blev frokosten indtaget mellem farver og malerier. Det var udelukket at arbejde ude.
Så kom der en mindre afbrydelse, Rigmor kom med kager, 2 stk gullerod og banan. Vi var slet ikke selskabelige, og besøget blev kort ( sikkert ikke af den grund). Den ene kage blev spist til kaffen, en lille pause midt i maleriet. Det var ikke meget snak -
Jeg havde startet et mindre maleri med fugle op. Først sprøjtet på papiret, ladet farven lave striber og former, for der efter at finde fugle - det blev faktisk mange. Derefter var det bare at male første gang. Jeg må hele tiden forandre og tilpasse, så det er ikke "bare", det tager lang tid.
Lene havde et lærred med, hun gik straks igang med "huset", lige som sidste år malede hun "Gården". Denne gang fra forskellige vinkler på en gang. Med alle hendes små finurligheder er der ikke store muligheder for umidelbar genkendelse, det er spændende malerier, og dejlige farver. Filip forsøgte forskellige skitser, han maler hurtigt, desværre var det ikke det rigtige papir - der var faktisk mange gode farver og former, (skulle måske beskæres) han var meget produktiv.
Næste dag kom vi for sent - Filip skulle hente mig.
Der var igen en opstart, som vi delvis gik glip af. Jette havde fat i noget meget grundlæggende - jeg fornemmede, at selv om jeg ikke malede skitser, var der så meget i mine malerier netop af det hun havde fat i.
Nu var der færdige ting - og man var igang med flere malerier - nogle forsøgte sig med andet.
Der var pauser og igen koncentration, skulle ikke tro, vi var så mange i et rum.
Efter kaffe pausen knækkede kursus - måske var man tømt, eller trætte -
Vi begyndte at samle billederne sammen, og de blev hængt op - Det var meningen, at vi skulle snakke om dem.
Jeg ved ikke, hvad der skete - jeg føler, at der kom en form for forlegenhed over forsamlingen.
Der blev ikke en rigtig gennemgang.
Især havde jeg lyst til, at man havde vendt rundt på nogle af de "få" abstrakte malerier. Fået folks reaktion positiv/negativ og en debat om netop at male sådan. Ubevidst /bevidst. Det var jo delvis det kursus gik ud på.
(Følelsen sammenlignet med at læse en bog, man kender slutningen, men den sidste ½ side mangler.)
Jeg var meget træt, men havde en god følelse og havde svært ved at komme ned igen, det var, som om jeg havde været hjemmefra flere dage - jeg var høj.
Mit billede var ikke færdigt, men det sidste er noget der må vente lidt - indtil nu har det taget ca. 10 timer. Det er sjældent, jeg kan tage tid på billederne -
Det er ca. 3 år siden at "Den blå silo" blev solgt og flyttet. AB.

Besøgstid

Vinteren har været "knu'ende", det var som om, man var frosset helt ind i knoglerne. Der var ikke meget overskud.
Jeg burde have ringet til S. for længe siden, også hun havde haft en hård vinter, var ikke kommet til min fødselsdag, og jeg havde et stort behov for at tale med hende. Vi er på en god bølgelængde føler jeg. Vi ser ikke ens på alt, det er netop fordelen, vi maler heller ikke ens.
Jeg beundrer hendes maleriers farver, som giver styrke, vildskab og et landskab, som selv om den skildrer vestkysten, røber tilknytningen til Norsk natur.
Vi havde ikke talt længe sammen, før S. inviterede os til at komme lørdag -
Det var på tide at komme "af huse", så det blev en hyggelig eftermiddag.
"Frokost" og en masse snak, og naturligvis malerier.
Det er meget længe siden, at jeg har vist mine malerier frem. Derfor havde jeg taget 4 mindre billeder med. Kun fordi de er så meget anderledes end for 2 år siden, synes jeg S. skulle se dem. Det var svært at forklare. Vi fik en god snak, og for mig positiv respons, det har jeg brug for.
S. synes, at jeg skulle arbejde videre i den changre. Foreslog, at jeg skulle male dem op i større
format.
S.'s malerier havde også "flyttet" sig, hendes farver er mørkere end sidst, hvor de var lysende meget grønne, nu er der en styrke, kontrast og voldsomhed, motivet er et andet. S. er for tiden meget optaget af havet - Virkelig en forandring, og alligevel er man ikke i tvivl om, at det er S.
Hun vil altid male sine malerier med de græssende får ude i marskengene, med farver som får jord og himmel til at gå i et. "Lyse lette" malerier med farver, der får en til at tænke på franske malere - og alligevel ikke.
Det er en stor inspiration at få en rigtig "malersnak", jeg kommer for lidt ud, så jeg lever længe på en lørdag, hvor vi tog på besøg ude vestpå.

Drivhuset

Jeg har et lille drivhus.

For mange år siden tjente jeg lidt penge ved ferie afløsning i en forretning i Vejen. Den handlede med børnetøj op til 18 år. Trolletøj.
Jeg fik pludselig mulighed for at købe et drivhus.
Optimistisk gik jeg i gang med, det fra Tømmerhandlen, indkøbte drivhus ++
Jeg havde vist regnet med, at jeg med min forventning kunne smitte min mand. Han synes at det var skørt.
Det blev min nabo der hjalp. Han gik op i det med liv og sjæl, og jeg fik mit drivhus.
Knud var "CykelKnud", en ung mand op i 80'erne, aktiv overalt, og jeg havde i ham en rigtig "god ven" i mange år.
Der kom både vindrue, fersken og roser ind. For nogle år siden røg vindruen ud. Jeg har i år beskåret min fersken meget, sidste år så den syg ud, og den havde "skjoldlus". Den gav kun et par fersken.
Roserne jeg har i drivhuset er der kun for min fornøjelse, de bliver meget flotte, og en er speciel god til at få lange stilke. Jeg ved ikke hvad de hedder. Der er 3, de 2 dufter skønt.
I et hjørne nord/vest har jeg gravet en murer balje ½ ned med vand, til småvanding -
Sidste år købte jeg 3 plantekasser til plantesække.
Der er trædefliser som gulv, jeg har plads til en metal reol og et lille plantebord. Det er et lille drivhus og pladsen er godt udnyttet.
Det første jeg gør er at rydde op, der er altid fyldt op med krukker vinteren over, med og uden planter. Gamle planterester, blade m.m. kommer ud, roserne klippes ned og vinduerne vaskes.Endelig er drivhuset klart. Det er et koldt hus, der mangler et par ruder, stenskud, fra en ubetænksom - alligevel sår jeg i små bakker ( dem man ofte får kød og andet i), jeg dækker med de klare låg, et helt lille mini drivhus - det er så bare at vente.
Visse krydderurter køber jeg i potter, f.ex. persille, basilikum og andre, som jeg deler, jeg og får en masse små planter, som bliver plantet ud, det er mere sikkert end at så selv. Basilikum kræver varme og fugtighed, så den står længe i drivhus.Timian og andre krydderurter formerer jeg ved at plante topskud i en bakke med klart låg, så skyder de rod. Jeg kan høste rigtig meget.
Jeg forsøger mig hvert år med tomater og agurk, med skiftende resultat, vi nyder vores egne tomater. Jeg tror dog, at det for mig lige så meget er prosessen, som resultatet der betyder noget.
Som med maleriet.
Jeg har lige vandet derude, roserne har knopper, og salaten er priklet ud i små potter, tomaterne spirer og så snart der er blade skal de prikles ud.
Det varer ikke længe før at de 14 potter med overlevende sommerplanter skal ud. I nat var det frost, så der går nok en uge endnu.AB

Endelig forår

Vinteren var bare så lang, sneen kom i desember, og blev ved, og ved vi var først snefri efter påske. Mine forslellige skavanker isolerede mig, det var glat og koldt, så jeg havde det bedst inde. Brændeovnen tiltrak. Sneen var smuk, for det meste, der var de skønneste farver på himlen, når solen alt for tidligt gik ned.
Der var en del sol, den fik bare ikke magt over kuldegraderne, jeg pakkede tidligt min lyslampe væk.
Pludselig var der dage med mange varmegrader. Selv om der stadig var frost i jorden, som vi ikke havde set i måneder, gik vi i gang med græsplænerne. Det der var tilbage af dem -
Der er kørt 100 læs mos væk, det ligger under Rododendron, ovenpå Skvalderkål og i "skoven".
Det er med spænding, vi ser på at der bliver grønnere og grønnere pletter, mon vi får rigtige plæner igen i år?
Bassinerne var det næste.
I mange år havde vi ladet det ene bassin delvis gro til. Det var her, at frøerne ynglede, deres æg og senere haletusser kunne udvikle sig i fred og ro. I tørre perioder måtte vi dog vande dagligt, ellers udtørrede bassinet og de døde.
I år 2009 bestemte jeg mig for at grave det ud og forny det. Det store bassin var efter hundebesøg ikke tæt, og om sommeren hvor der ikke pumpes meget vand fra kælderen, er der vandmangel.
Samtidig med det nye bassin blev etableret, købte vi pumpe og rensningsanlæg, så vi fik rislende vand, en "lise" for sjælen.
Det nye bassin blev anderledes, og jeg købte fisk, selv om jeg drømte om at få "de gamle fisk" over deri. De var ikke til at fange -
Allerede i december mistede jeg mine store karper, en hvidbroget og en rød, prissat til ca. 1200 pr. stk. Denne vinter mistede mange bassinejere og små sø ejere deres karper. De tåler ikke at bassinet fryser til. Jeg var derfor glædelig overrasket, da isen endelig forsvandt, at der faktisk var en del fisk i det nye bassin. Også i det gamle var der de sorte og den enlige gamle guldfisk.
Det første der skulle gøres, var at rense op. Nedfaldne blade, grene og plantedele lå som et grødlag på bunden, det er gæring og gasser herfra der er så farlig for fiskene.
Jeg var så heldig at få fisket 3 fisk med op. De kom straks over i det nye bassin -
Så kom frøerne.
De havde hele vinteren ligget i gange under sten og træ,i kompost m. v. og nu søgte de frem til deres "gamle" bassin. Det er imidlertid blevet et "livsfarligt bassin for frøæg og haletusser. De ved det ikke. De parrede sig højlydt kvækkende i bunker, jeg var nervøs for at den nederste ville drukne. Kom et par i nettet, hoppede hunnen tilbage mod vandet med hannen klamrende sig på ryggen. Eftter få dage var bassinet fyld med slimede klumper af frøæg. En lille glasklar kugle med en lille sort plet. Pletten vokser og samtidig splatter klumpen ud i en grønlig masse, som fik vandet til at skumme, når pumpen var igang. En dag forsvinder de små pletter, og der er så store sorte samlinger af et levende sort midt i al "slimen", som forsvinder lidt efter lidt. Haletusserne er der - de sidder på stenene og på bunden tæt samen.
Jeg havde allerede i ægstadiet flyttet nogle over i det gamle bassin, senere flytter jeg så haletusser ned i "skoven". Da de er "gratis" føde til guldfiskende, så jeg redder gerne flere af dem. Desuden er det godt med frøer nede i "skoven", de tager en masse snegle m. m. De sætter bare ikke selv æg ud i de små bassiner dernede.
Det var dejlige dage i april, vi drak kaffe med naboen til rislende vand i solen. De første forårs dage. AB.

Hærværk

Det er en mærkelig følelse - jeg bor i et lille "Landsby samfund", og der er sket noget som berører mig meget. "Jeg" har været udsat for hærværk.
For et par år siden henvendte man sig til mig, på "Forsamlings Husets" vegne.
Der manglede dekoration/billeder på de dengang nymalede vægge, om jeg kunne tænke mig at udlåne nogle malerier.
Jeg er ikke medlem af F.H., men hjælper gerne.
Jeg vidste jo at alle begivenheder var "private", således at der ville være ansvarlige lejere, som havde "kontrakt" på lejeperioden med Forsamlings Huset. Derfor "udlånte jeg gerne malerierne, det var en mini udstilling med eventuelt salg - sidste ville komme F.H. tilgode, idet jeg ville give 10% af salgssummen til "Huset."
En aldeles bedøvende følelse opstod da I.G. kom 26. marts i en ellers privat anledning.
Hun fortalte, at der var sket noget med et af mine malerier. For ikke at skade F.H.s omdømme, lovede jeg at afvente nærmere besked.
Huset havde været lejet ud, og der havde været hærværk, bl. a. var det gået ud over et af mine malerier. Det skulle væer totalt flænset - "Den blå Fugl Føniks".
Der skulle holdes møde - jeg har intet hørt fra foreningen.
(Først i april fortælles så i privat selskab, at hærværket er sket for mere end 1½ måned siden. )
Der dags dato endnu ikke en lyd fra Forsamlings Huset.
Det ubehagelige er at "Landsbyen" heller ikke taler om mine malerier.
En mærkelig mentalitet. Jeg føler mig som i en glasklokke.
Forsamlings Huset skal "stå til ansvar", kræve salgsbeløbet ind hos lejeren, det er F.H. der har lånt malerierne.
Blå Fugl Føniks er et unikt maleri, kan ikke kopieres eller på anden måde gentages, det tager ca. 1 år at male sådan et maleri - AB.

Inspiration

At gå på udstillinger er for det meste inspirerende.
Jeg kan godt lide at gå på udstillinger, desværre skal Bent altid køre, og da det slet ikke interesserer ham, bliver det ikke ofte til udflugter til inspiration.
I 2009 blev det heller ikke til mange, jeg så Færinge i Ribe, var på museum i Vejen, Galleri 46 og vores egne udstillinger, i år er det blevet til Sønderskov.
"Sønderskov" er en vandreudstilling.
Vandreudstillingen: Vil sige, at Vejen kommune har sammen med kunstforeninger i området udvalgt kunstnere til at lave en udstilling, som så "vandrer" først på Vejen Kunstmuseum og senere på Sønderskov, som var så vel besøgt, at der var trængsel - der var mange gode inspirerende ting, havde egentlig planlagt endnu et besøg -
Jeg er ikke altid begejstret for en udstilling, kan ikke med det samme finde inspiration.
Det der ikke falder i min "smag", er måske en bekræftelse, et nej eller et ja - senere kommer der en ide' og fornemmelse, som jeg føler genkendt, fra en (negativ) udstilling.
Jeg så en udstilling, en kunstner havde malet det samme motiv et x antal gange, mange var begejstret, ærligt - jeg undrede mig, over deres begejstring. For mig var det et valg, om farver - alligevel vil motivet ikke slippe.
Galleri 46 ved Holsted har sin egen kunstforening, Sydjysk Kunstforening. Lokalerne ejes af Jørgen Steinicke, jeg har nævnt ham før. Der afholdes flere udstillinger især med lokale kunstnere. I år vil der være malerkursus i maj.I efteråret afholdes en censureret udstilling -
Jeg deltog ikke sidst, men det gjorde L.W. Hendes farverige malerier med af skæve/talende huse, er så specielt malet at billederne passer sammen på begge sider. Desuden er de så fulde af detalier, at man hele tiden finder noget nyt. L.W. fik solgt. Senere deltog hun i "Efterårsudstillingen" i Haderslev og blev antaget.
Da jeg sidst på året fyldte rundt, forærede L.W. mig et meget personligt maleri med skæve huse. Jeg bliver virkelig inspireret, når jeg ser de glade malerier og farverne.
AB.

Påske udstilling 2010 Aabenraa

For et år siden havde SMS en udstilling i Aabenraa på "Banegården", en forårs udstilling kun for medlemmerne. Det var en god ide, og den skulle gentages i år.
Der er 75 års jubilæum i år i "Sønderjydsk Malersammenslutning af 1935" = SMS.
I den forbindelse havde bestyrelsen arrangeret udstillingen på Hotel (Europa)?. Den store sal,
det skulle være det første sted foreningen engang havde afholdt udstilling.
Skær Torsdag skulle malerierne indleveres, Lang Fredag åbnede udstillingen, og Påskesøndag
skulle billederne hentes igen. (Det var efter min mening alt for kort tid) Der var ingen Fernisering, en tam følelse - som om det ikke var alvorligt! Kun en skål med karameller.
Udstillingen var rigtig sød, lille og intim, der kom bare ikke mange besøgende, Påske -
Jeg var meget betaget af glas kunsten, raku og Tonis Malerier, af de sidste fik jeg en god stemning - lidt som at lytte til Mozard.
Jeg købte en lille bog med digte og Bertinas billeder. Det var dejligt at mødes med alle, og snakke, og det er inspirerende at se hinandens værker. AB

Efterårs udstilling 2009

Jeg havde indsendt 3 malerier til Efterårs udstilling i SMS i Haderslev.

Det ene blev ikke antaget. "Fugle med kvinde."

Mine malerier hang i salen th., faktisk et udmærket sted.

De vakte opmærksomhed, der blev snakket en del foran mine billeder.

Censor havde også et par bemærkninger, som jeg var glad for.

Jeg kunne netop se, at det ville hjælpe at rette på nogle farver -

(det er med fordel rettet)
Der bliver desværre ikke solgt malerier af betydning på SMS' udstillinger.
Firmaer, kommuner m. v svigter, og private opsøger senere kunstnerne privat, og presser priserne.
Det var en flot udstilling, og spændende. Nok den bedste! Cecilie trådte tilbage, (Jim overtager formandsposten)der var lidt afsked, tale, æredsmedlem og meget ros, den første kvinde som formand. Hun har gjort et stort stykke arbejd. AB.