lørdag den 30. april 2011

Melon, gulerødder og agurk - Annemoner



Verden er igen i stor forandring.



Lige uden for vinduer og døre skifter farverne, og det er som om alt kommer tættere på. Haven, "skoven" bliver mere intim. Ideen med at kunne gå en tur, gå rundt et hjørne og se noget nyt, bliver mulig dag for dag.

Jeg har nydt alle de skønne løgplanter, der trofast har sendt deres hvide gule og blå blomster op for at glæde mig. I haven har jeg også Annemoner, den mest almindelige "vilde" hvide. Jeg glædes meget over den, den er også oppe i et hjørne i en dobbelt variant. Nede i"skovhaven" har jeg den i blå - der er i år kun et par stykker, plantede faktisk mange, og der står de ellers helt i fred.

Når Annemonerne blomstrer længes jeg "hjem".

Jge længes efter stilheden, den uden motorstøj, hvor kun naturen giver lyd. Fuglene. Hvor blade og kviste "raslende knaser" under mine fødder, når jeg forlader skovvejen, for at gå ind midt i en plamage af den "rigtige" Blå Annemone. Det er samme, som den man synger om - (her vil den ikke gro, jeg har ikke haft held med den). Kodriverne og Primola står gule i klynger, nogle dufter, især dem, der har lidt rødt inden i. Det er blomster, der skal nå det hele, inden bøgen lukker for lyset.

Jeg ville så gerne være der - når maj kommer, når skoven bliver grøn, bøgen, for mig den rigtige skov. De spæde follede blade, som bevæges ved mindste vindpust. De mærkelig krogede stammer, der vokser hvor jordlager er meget tyndt, og bøgen får kalk, hvad der også gør, at bladene er meget lyse hele sommeren igennem. Jeg savner det - nu er Liliekonvallerne på vej - de tåler at bøgen skygger.

Vi har i påsken grillet på terassen, det er blevet tættere omkring dag for dag, som en ekstra stue. Kun få meter fra har et par Tyrkerduer bygget rede i en gran. De første Skovspurve unger er på vingerne, og vi har set Stære unger, og der er unger i Solsortens rede. Fuglene kommer stadig efter foder på "brættet".

Jeg har sået en masse solsikker, vil stikke dem ud i potter, for senere at plante dem ud, det er en kamp med de røde snegle, der tror, at det er foder til dem. Det er så sjovt, at se fuglene i efteråret hænge i de modne blomsterstande -

De sidste dage har vejret ændret sig, jeg pusler med en ide om at lave en "impulsiv (have) udstilling" med mine fuglebilleder. Haven er slet ikke klar, og det er for koldt, det blæser.

En anden ting er, at jeg er optaget i denne tid af:

"Forårsudstillingen 20x20 i Ridehuset".

Da jeg er med i presseudvalget, var der travlhed med at sende meddelelser rundt til de lokale ugeaviser - respons fra ny-tirsdag, som havde en flot meddelelse med.

Jeg er også med i det udvalg der står for modtagelse af billeder -

Det var nu let, da man bare skulle angive nr., krydses af, og selv måtte sætte billederne på plads. Det gav en overraskende, spændende variation, som gør udstillingen meget livlig og broget.

Jeg har sikkert været "lidt" ivrig til vores debatmøde, (hvad jeg igen vil sige, var en rigtig god ide,) så jeg er med i endnu et udvalg. ;)

Ferniseringsudvalget - Jeg har den mistanke, at det var fordi, jeg mente, at der skulle "lidt" mere til, til ferniseringen end saltstænger og vin.

Derfor stod jeg fredag morgen/formiddag med 3 meloner, 3 store flotte danske agurker og 2 poser øko. gulerødder. De skulle henholdsvis skæres i mundrette stykker og stave.

På med gummihandskerne - der skulle passende fade til, servietter og tandstikkere (til melonen) -

Bent var helt nervøs, fordi jeg ikke havde lavet et cv til samlemappen - jeg nåede det hele.

Cv'et skrev jeg med store bogstaver, og fik det til at fylde mere end - ;) kan ikke lide at skrive om mig på den måde.

Kikkede lige til drivhuset, fjernede de visne påskelilier på havebordet, der var så meget jeg skulle gøre - i dag var det i "pænt tøj", og så til Forårsudstillingen SMS af 1935 i Ridehuset.

AB

mandag den 11. april 2011

Åbne atelier døre i april 2011

Jeg havde for en tid siden fået et program over udstillere/udstillinger, som deltog i en "Åbent hus udstilling" første weekend i april i Varde kommune. Der var et kort over hvor udstillingerne var, og hvem de forskellige kunstnere var. På den måde vælger man selv til og fra, og håber at valgene er gode - det var Sigrunn, der havde sendt en forårs hilsen, også hun udstillede. Der var lover regn, det var ikke havevejr, egentlig trængte vi til regnen, det var overskyet. Jeg håbede på udstilling denne første søndag i april. Skulle bare lige overtale min mand til at køre og deltage. Det var "Åbne atilier døre", 23 kunstnere deltog. Både lørdag og søndag var der mulighed for at se kunst og møde kunstnerne "privat". Naturligvis er det for den enkelte kunstner med salg for øje. For en som mig en enorm inspiration, og bekræftelse på at mit arbejde også betyder noget. Vi havde sat GPS på - det var tørvejr klokken var godt 11, da vi kørte. Vi kom gennem Janderup, så at der var en kunstner - en som malede fugle - jeg ville meget gerne ville se de fugle. Kunstneren hedder Lena Mandal. Bankede på døren og gik ind, og blev straks overvældet af farver, fra ganske små billeder og større, på hylder og væg. Det mest dominerende var en masse glas, mest som fugle. Jeg var syg for at få netop en glasfugl, havde bare ikke penge nok med. Vi gik ind i huset, der var virkelig lavet en udstilling, og den var spændende. Lena hilste på os, hun havde sat et staffeli op i sin lille havestue, og stod der og malede på et lærred, "baggrunds landskab" til endnu et fuglebillede, tror jeg. ( hun sagde, at hun lige så godt kunne lave noget, når hun alligevel, skulle være der) Fuglene kommer på bag efter, (limes), hun fortalte at hun rev dem ud af gamle kort - noder m.m. derefter tegnes op - øjne, fødder og haler. Der var en ubehagelig afvisende stemning, som om vi kom til ulejlighed, og da der kom en bekendt, blev der talt privat, gik vi. Jeg får nok ikke en af hendes glas fugle ;) Lidt ærgerligt for hendes udstilling var god, og hendes ting harmonerede både glas, maleri - hus og have! Vores mål var Vrøgum - Vi kom til Oksbøl. I kataloget var der et billede af abstrakte fugle, det ville jeg gerne se. Kunstneren var Bodil Kristensen. Vi kørte noget rundt, før vi fandt stedet, der viste sig at være et Center RAGUKU. Ikke privat hjem. Vi blev straks budt velkommen, hjerteligt af Bodil selv. Der var en del mennesker, som gik rundt på gangene. (Hun var "blomsterdekoratør", det bar udstillingen også præg af.) Over alt var der billeder, smykker og dekorationer i en blanding, næsten for meget.Der var ingen fast linie, eller stil, hverken i form eller farver, det var forvirrende - fuglemaleriet var i virkeligheden lidt skuffende, lignede noge man havde set før. Stilen stod også helt alene. Alligevel faldt jeg for en primitiv fugl i malet træ, den kostede 125.00 kr. Det hele fik mig til at tænke på et "hobby marked". Glade og venlige mennesker, et "fornemt" traktement i centerets spisestue, her var der vin m.m. og kaffe og hjemmebagt kransekage. Billederne på væggene her, var mere i harmoni, abstrakt med motiv, som fik mig til at tænke på "Leda og svanen". Vi tog afsked, det havde været et hyggeligt besøg. Forvirringen føltes, som om der var mindst 5 - 6 forskellige kunstnere. Nu nærmede vi os Vrøgum. Jeg glædede mig til Sigrunns malerier. De er så stemningsfulde og har skønne farver. Det blev nu ikke den store gennengang denne gang, jeg måtte nyde og suge inspiration for mig selv. Det kom en "lind" strøm af besøgende ud i hendes atelier. Da de var vigtige, måske salg, trak vi os ind i privaten, og fik snak og hygge der med en veninde og manden i huset. Sigrunn kom ind af og til for en kort bemærkning. Vi må have en mere fredelig dag til gode med billede snak. Efter et par timer kørte vi "hjemad", d.v.s. vi skulle da lige ud mod Henne først. En af Sigrunns kursister har et Galleri der - Vinni Baggesen. Hun maler, arbejder i fedtsten og glas. Det var en meget hjertelig velkomst og vi fik en rigtig god snak om stedet, arbejdet især var hendes (malede/brændte) glas spændende, farverne var grønne og sorte i abstrakte møstre. Selv om hun havde flere ting igang, var der en sammenhæng, og lokalet var bare lyst og fint (indrettet i stald). En rigtig glad "pige" som smittede - Så nu den lige vej hjem - Varde, der var mange i Varde, vi havde endnu lidt tid, kunne vi nå endnu en? Manden var frisk, så vi fandt frem til Ole Svendlund. Det var noget helt andet - Igen en rigtig dejlig velkomst, det betyder alså noget! Jeg tænkte på, at der havde været fremmede i det hjem ind og ud i 2 dage, og så så meget hjertelighed. Hans malerier fik mig til at tænke på Toni. Ole fortalte, at hans store inspiration var afdøde maler Knud Nielsen, og så fik vi et spændende "foredrag" om K.N. - måtte spørge til ham selv - Han tegner/maler naturalistiske fugle/dyre billeder. Maler "tykt" abstrakt med genkendelige figurer. Spændende farver talene, provokerende malerier. Vi snakkede priser, og der er vi ikke enige - ;) Hvor er der mange måder at vurdere pris på egne malerier. (Jeg har et maleri at en gammel kendt "GL.Strand" maler. Hans malerier stiger i pris, efter hvilke personer der er med på maleriet, fx, fiskerkoner,politi, fisker, stuepige fine fruer m.v.) Vi købte nogle postkort med kuvert - det var virkelig en oplevelse, hans maleri kunne jeg godt eje - Så hjem, træt og sulten efter rigtig mad - alt for megen kaffe - en dejlig dag, uden regn. Der var en side gevinst. Jeg havde 6 20x20 malerier med, ville vise dem til Sigrunn - de lå fremme i stuen og nogle "bekendte" så dem. Vi talte om udstillingen i Haderslev sidst i april - der var interesse. Pludselig havde jeg en ny facebook ven. Færøerne. Vi har en fælles ven - sjovt. Lidt brænde i ovnen og en god stol foran TV - en rigtig god dag. AB.