lørdag den 7. juli 2012

Sommermorgen

Havde ringet op til 18 i Telefonstjernen.
Vejret var "grumset" - tyk trykkende luft, grålig skyet himmel, hvor solen kæmpede sig vej frem, vindstille. Jeg havde hverken set mand eller kat endnu.
Bestemte  mig for en lille havetur, lidt bevægelse. Tog derfor "græs" saksen med.
Starter i drivhuset. Ser straks, at der igen har været voldsom aktivitet, denne gang er det ikke kun salaten, også min Basilikum er stærkt reduceret. Fandt 2 røde snegle .....
Turen videre over den endnu regnvåde græsplæne, "ned" mod skovhaven.
Forleden - lun aften, gik jeg ad en af stierne, da jeg stødte på et voksent pinsvin. Jeg vidste godt, at der var et i skoven. Dyret rørte sig ikke, jeg kunne se, at det levede, det lå midt på stien. Jeg gik ind og tog nogle kattepiller med til "Grynte".  Hvorfor den lå der og ikke flyttede sig, ved jeg ikke.
Her til morgen var den væk.
Jeg kikkede efter snegle, der er så meget grønt i år, så de er ikke så synlige, eller der er ikke så mange. Jeg oplever bare deres store grådighed på alt, jeg har sået eller plantet ud.
I min lomme ligger en enlig "engangsgummihandske", tager den på højre hånd og begynder at håndluge på den ene side af stien. Der er små birketræer og som bunddække skovjordbær normalt. Denne sommer har været gavnmild med regn, og derfor vokser og blomstrer mine "ukrudts bekæmpende blomster" ekstra voldsomt endnu. De er da søde, de forstår bare ikke at beherske sig, og bekæmper derved også de små jordbærplanter. Lugningen er bedst ved håndkraft.
Skovbunden vrimler af alskens smådyr, masser af mad til pinsvin m.m. Der er selvsåede træer der skal fjernes, og så finder jeg små grantræer kun 1 cm høje. Det er også andre planter, jeg glæder mig meget over kæmper for en tilværelse der. F.x. har jeg et selvsået pebertræ, sikkert et frø en fugl har haft med, og en taks mini, som er kommet på samme måde. Det er med til, sammen med alle mine Rododendron, at gøre skovbilledet varieret og giver oplevelser på  turen rundt.
Endelig har Fingerbølblomsten selv sået sig, og det samme er sket med den gule valmue. De planter forsøgte jeg at "redde" eller give bedre betingelser med min lugning.
Foresten var der en overlevende Lupin, godt nok spinkel, noget bundække trængte meget til lys. Jeg har problemer med Skovmærkerne" og Skvalderkålen, den sidste kvæler Skovmærkerne, især slemt i år. Jeg flytter derfor Skovmærkerne rundt overalt, de breder sig gerne, det samme med den sarte yndige Skovsyre.
I skoven samler jeg sjældent affald, for alt er genbrug, så det jeg luger efterlader jeg til skovbunden i små bunker.
Min ukendte "Ukrudtsbekæmpende" plante er selvsået, den breder sig voldsomt, har kraftige, saftige, sprøde stængler, den er ikke høj, derimod tæt, og maser sig gennem Skvalderkålen, som nærmest bliver kvalt. Det tager tid, det er effektivt, planten er rigtig sød - køn med lyserøde små blomster og meget nem at håndluge, da den ikke har meget rod.
Jeg nåede et pænt stykke, og fik lavet adgang til et af bassinerne, så pinsvinet nemmere kan komme til vand.
Tiden var ved at løbe fra mig. Jeg havde ikke fået min "elastik" på og det kunne jeg mærke. Ærgerligt, når den nu er til stor hjælp.
Manden var oppe da jeg kom ind, - og jeg nåede apoteket og fik købt jordbær og kaffe.
En  lørdag sommer formiddag.
AB.