"Al Landsens Naivister"

Søndag morgen.

Vi var tidligt oppe, jeg varmede morgenbrød, lavede kaffe, vi havde virkelig god tid -

Det har været en usædvanlig dejlig sommer med varme og sol. Ind i mellem en smule regn.

Denne søndag ,skulle der ikke arbejdes i have eller "skov".

Vi skulle på udstilling.

Vejret så lidt blandet ud.

Jeg har endnu ikke vandet i "skoven", selv om det er meget tørt. Så jeg glæder mig over regnen, når der falder en byge.

I år er endnu en trillebør brudt sammen, så nu er der 2 med flade hjul.

Egentlig skulle de ned på genbrugspladsen, men vi vil bruge dem til at samle regnvand i. En i "skoven" og en oppe ved komposten.

I den senere tid har jeg gået med min trimmer, jeg har ordnet kanter, og befriet små planter og træer for skvalderkål m. m. Stierne får også en omgang, de større lysninger slås med plæneklipperen. Det giver lys og luft, og regnen kommer bedre ned på jorden. Hækkesaks, ørnenæb og rosen saks er også redskaber jeg dagligt må igang med, "skoven" skal trimmes, det er ikke en park, men der skal være et system, en mening - og noget at se på.
Turen gik til Ringkøbing.
GPS'en var stillet, og vi kunne køre i ro og mag, der var ikke meget trafik denne søndag.
"Strand-Galleriet".Dk, havde udstillingen "Al Landsens Naivister".
Det var "Kunstforeningen for Ringkøbing og Omegen", der stod for arrangementet,som foregik på Ringkøbing rådhus. Det var et flot lokale, med en skøn udsigt ud på fjorden. Vi blev i "døren" budt velkommen af formanden. Hun var straks opmærksom på, at vi kom i anledning af en udstiller. Jeg havde roser med, fra drivhuset.

Det første indtryk var overvældende, voldsomt, et farveorgie og flere 100 billeder, der var farvestrålende på hver sin måde. Først var det bare at skimme -

Kunne vi finde Lenes malerier? Vi så dem, der var faktisk mange, og igen rigtig gode. Fortællende og det finurlige, at nogle kunne byttes om, så de passede sammen fra begge sider. Derved blev der et helt andet indtryk af motivet. Lene kom kort efter, og vi snakkede lidt, tror at hun var spændt og måske lidt nervøs.

Vi gik en omgang igen denne gang med bedre tid, der var virkelig nogle rigtig gode malerier imellem, en flot udstilling.

Udstillerne var 29 danske, 7 udenlandske, de 8 var nye navne (en af dem var Lene Worsøe.) Der var rigtig mange besøgende.

Galleriet bød velkommen, Kunstforeningen bød velkommen og et "samler par" fortalte om deres pation for naiv-kunst. Som der blev sagt i velkomsten, man kunne alle finde noget, der var genkendeligt -

Jeg fandt d'Angleterre, og næsten værelset, hvor jeg boede, mens jeg arbejdede der.

Det er mere end 50 år siden -

Priserne var rigtig pæne - og salget gik vist godt, jeg holdt op med at tælle, da jeg nåede 14 røde mærker. Lene havde solgt 3 malerier, da vi efter ca. 1½ time kørte hjemad.

Vejret havde ændret sig, solen skinnede og hjemturen gik fint, der var tid til at handle i Netto.

Vi spiste, så skulle vi se slutningen på årets Tour de France.

Fiskene skulle fordres, og der skulle også gåes en tur rundt efter snegle, samt at drivhuset manglede vand.

Det havde været en oplevelsrig dag.

Fredags marked

Brørup marked er noget helt for sig. Det er meget stort, der er mange mennesker, det støver og det er svært at parkere, sidst men ikke mindst, man skal gå langt.

Man kan gøre en god handel, få en god snak eller bare "glo" på de mange forskellige typer, der besøger markedet eller står i de flere 100 forskellige stande.

Jeg var der med Esther, vi købte bøger, og engang fandt jeg en gryde, "kobber?", sort og forstegt - fik den efter nogen "prutten" for 25,00 kr. Det kostede 1 l kærnemælk og vaskepulver at få års stegefedt fjernet. Resultatet var en gryde så flot som ny, kobber og forsølvet inden i.

En anden gang var jeg nærmest med som "sælger", det var Ingers hund, der havde fået hvalpe.

De var nu store og skulle sælges - den gang kom jeg hjem med gamle rammer. Jeg solgte faktisk en hvalp. Inger var netop gået et øjeblik -

Forleden var jeg så afsted igen, denne gang med Anna.

Hun er erfaren, har i mange år selv haft fast stand - plads i Brørup. Nu er det kun ved juletid, hvor hun sælger sine kranse til kirkegården.

For nogle uger siden, købte Anna "platter" til mig, jeg manglede nogle "fliser" i køkkenet. :)

Jeg "fik" dem jeg manglede, resten beholdt hun selv. Anna fandt en pakeringsplads.

Vi gik ned ad den ene "gade" og op ad den anden. Standende ligger så tæt, at det er svært at se, hvor den ene starter, og den anden slutter. Vi så ikke efter det samme, der var ikke tid til bøger - tøj havde ikke min interesse, det var en hækkeklipper, der havde Annas interesse - hun købte 4 havenisser. Jeg betalte fuld pris for en blå vase 10,00 kr. Anna måtte have noget at drikke, så

Anna hentede bilen, imens så jeg et blåt glas, "det måtte jeg bare have".

Ville prøve at få prisen lidt ned, lidt flov sagde jeg: "Hvad siger du til 25 kr. og jeg får den lille vase oven i". Jeg sparede en 10'er.

Senere faldt jeg for en skindpung (taske m/rem) til 25 kr. Jeg købte strudsekød, og gav en is.

Vi var endt helt nede i bunden, det var lummert luften var tyk, med en hørm fra Svineslagteriet, der kom i bølger med vinden.

Der var gået timer, benene var trætte og jeg var ved at være sulten. Sagde til Anna, at hun kunne da spise med, vi skulle have struds.

Sidste køb - kunne ikke gå forbi et planteudsalg.

Næsten som at være syd på, sælgeren "råbte og skreg", han var bare overalt kom med tilbud:

" 5 orkideer for 100 kr." eller: " Når du har købt alt det der, får du denne "Ampel" oveni." (Ampel = skål med hængeplante)

I en plastik ramme havde jeg samlet 11 planter - "lige 100 kr." det var billigt.

Flere af planterne burde kunne overleve til næste år. (hvis ikke sneglene tager dem)

Jeg følte, at jeg havde gjort en god handel den dag, isen var dyr!

Det var en varm, støvet dag på Brørup marked, dejligt igen at komme hjem, en oplevelse.

Rødt og sødt.

Det er "Tour de France" tider. Det betyder at jeg daglig ser Tv. Jeg sidder ikke klistret til skærmen, men følger med i slutningerne af løbene og kommentarer bag efter. Cykling var altid min sport. Derfor var det et chock, da fjernsynet i går gik i sort med et stort lysende højt "puf".
Det var selvfølgelig lige før det mest spændende -
Så mærker man, at man er et vanemenneske, der opstår en rastløshed, der er nok andet at foretage sig, og det er bare svært at vælge - det blev Computeren. Der var de sidste nyheder, og også det resultat jeg ikke så.
Mandag 05/07 kl. 10 havde jeg aftalt, at hente mine malerier fra udstillingen i Frøs , Rødding. De havde været udstillet der godt en måned.
Der var lagt nogle oplysninger og kort ud ved malerierne, og bl. a. med oplysning om min blog. Det var spændende, om der ville være nogen respons.
Jeg har fået en mail, det glædede mig. Nogen - havde nævnt, at de ville henvende sig. Venter!
Det der undrer mig er, at så få var klar over at billederne var i Frøs.
Der havde en artikel i "Ny Tirsdag" med et godt foto af malerierne, og der havde været byfest - og rigtig mange kommer daglig i Sparekassen.
Tænker på om opstillingen skal "ændres" lidt.
Hvis der er "ledigt", kan det være, at jeg udstiller igen i efteråret. Der er de nye anderledes fugle malerier.
Der fulgte en pose med håndtrykket, den indeholdt noger rødt - flydende og en håndfuld søde reklame drops - lidt trøst, når der ikke er TV med Tour de France.

Glødende emner

Det var ikke nemt at arrangere en RAKU brænding.
Vejret hade stor indflydelse, og hvor mange af os kunne deltage? For nogen har det været eksamens tid, så var der familie hensyn og sygdom. Ville vi kunne nå det inden sommeren?
Endelig! nu skulle det være.
Torsdag 1. juli kl. 17.30 - nuppede lige rødvinen på vej ud af døren.
Raku brænding foregår udendørs, så vi er ude i Ingas gårdhave.
Inga havde fyldt den første ovn - en "ny ovn", et forsøg, der blev tændt for gassen.
Alle emner skulle have glasur, vi gik igang med at glasere, så der var ting til næste ovnfuld.
Der var købt pizza, og der var lækker tomat/salat +brød. (Italiensk?) Dertil passede rødvinen fint. Senere er der kaffe. Der er tid til hygge ind imellem.
Efter ca. 1½ time, måtte vi erkende, at et eller andet ikke fungerede. Ovnen blev ikke varm nok.
Den "gamle primitive" ½ tønde blev hevet frem. Den blev "pakket", og gassen tændt, efter en tid stod en flamme op gennem låget, og alle de pakkede emner var rødglødende.
Nu begyndte spændingen.
Med store beskyttende handsker og en lang tang blev emne efter emne fisket op.
Forsigtigt blev de lagt over i "den anden ½ del af tønden". Den var der savsmuld i. Der blev smidt mere savsmuld på, så flammerne stof op omkring de glødende ting. Vi fik røg i øjnene, fordi vi var nød til at se -
Da alt var oppe af ovnen, og dækket med glødende/brændende savsmuld, blev der lagt låg på.
Nu var det bare at vente -
Imens var der flere ting, der skulle have glasur - og der skulle pakkes endnu en ovn til brænding.
Så blev der lukket op for savsmulds tønden, de endnu varme ting blev fisket op og overhældt med vand.
Som små mirakler dukkede de dejligste farver frem på de forskellige ting. Der hvor det hvide ler ikke var dækket af glasur, blev det helt sort, og sammen med farverne en spændende kontrast.
Jeg var heldig med mine fugle, de blev meget forskellige. En hest havde fået en blålig glasur, den blev meget grøn med sølvskær.
Vi gentog prosessen endnu 2 gange.
Vi var 5 i starten og sluttede med 3, tiden fløj - pludselig blev det mørkt, Inga hentede lys, og det var midnat - en dejlig sommer aften.
Selv om det var den samme glasur på alt, (næsten) var der ikke 2 ens, og det overrasker hver gang. Det er det svære og det spændende.
Hjemme igen satte jeg tingene på havebordet, gik ind, Bent var endnu ikke gået i seng.
Jeg gik i bad - følte at jeg stadig kunne lugte røgen.
Først næste dag så jeg mine ting i dagslys, nogle af dem er meget vellykkede. Dejligt!
Mine ting står ude i haven nu, men til vinteren skal de ind. Raku tåler ikke frost.
AB