onsdag den 7. august 2013

Sommer "Udflugten"

Nolde museum Seebül Tyskland.

Det er igen vores tur til at tilrettelægge sommerudflugten med genbovennerne.

Efter turen til Kerteminde for to år siden, og Fyn (Bogense egnen) igen sidste år, skulle vi blive i Jylland. Noget helt andet end det blide bakkede Fynland. Det skulle være fladt, med store vidder.
Altså vest på og syd over....
Der var holdt nogle hurtige formøder, aftalt den vigtige "fælles madkurv", lidt men godt! Da vi i år vist roligt kan sige, at det var SOMMER med stort, var kolde drikkevarer vigtigst. Vand og cider var lagt i fryseren - cider dybfrossen er ikke anbefalesværdig. Den tør ikke rigtigt... og sprutter ud over det hele, det sidste, dagen efter, er det bare vand.
Klokken godt 9.30 gled vi ud af indkørslen, ville have genboen til at køre først, de kender egnen bedre, mener vi.
Turen går tværs over til Skærbæk, (Vimtrup, Hygum, Fole, Mølby o.s.v). Derefter helt ud til Rømø dæmningen og syd over langs kysten. Ballum og med ophold ved Højer sluse.
En skøn køretur, Skiftende landskab, skov, beplantning, hede, lyng, mose og vandløb. Vi genser kendte steder, hvor vi engang kom jævnligt, dengang børnene var små, og vi var på tur ud i det "BLÅ".
Landskabet forandres, da vi drejer syd over, det er meget åbent og fladt, der er stor himmel! SOL. Temperaturen er bare steget og steget, vinduerne er åbne, der er gennem træk, næsten varmere ude end inde, ikke smart med sorte biler. Heldigvis lufter det, selv om der ikke kommer meget svalende vind ind fra Vesterhavet. På vej ud mod Højer Sluse ser vi et skyggefuldt sted med et bænkebord, det er for tidligt at spise - husker det til senere.
Solen bager ned over parkeringspladsen, også her er der bænkeborde, der er ingen skygge. Går lidt rundt, finder en luftig svalende plads i skyggen bag "slusetårnet" oppe på diget, og nyder udsigt til alle sider, før turen går videre. Temperaturen har passeret de 27 grader, da vi kører.
Der er masser af se-værdigheder i Højer og omegn, i dag er det for varmt, "vores bænkebord bliver snuppet lige for næsen af os.
Kører og leder, mindes Kerteminde turen.
Til slut kører vi mod/til Møgeltønder, der må da være borde. Ender med at spørge ved "Isboden" på den store "Parkeringsplads". Vi må godt sidde der, (i skygge) hvis vi køber is bag efter.... en noget anderledes "frokost i det grønne" oplevelse. Alligevel hyggeligt, trods den p.g.a. varme, svækkede appetit. Efter isvaflerne, gik turen tilbage til Rudbøl, grænsen. Det første vi alle lægger mærke til er et bænkebord, og da vi når frem til bestemmelsesstedet, Noldes museums parkeringsplads var også der borde. Temperaturen er nu i skygge over 30 grader, og vinden er varm.
Over alt hvor vi har kørt, har der været dejlige farver, ikke som forventet hovedsaligt afsvedne gule og brune, der er virkelig meget tørt, og bladene hænger.
Vi er endelig fremme, trætte/dehydrerede, selv om vi drikker og drikker koldt vand. Det er ikke til at være inde på museet ret længe desværre, føles som iltmangel, vi bliver "dårlige". Må ud. Det er rigtigt ærgerligt, orker næsten ikke at gå rundt i den, som altid skønne have med den store frodige blomsterpragt midt ude i marsken.        
Hjemturen er planlagt med handel i Tyskland, og over Pebersmark mod Rens hjemad. Får handlet, jeg "glemmer" nødder og mandler, må vente til september, når jeg skal udstille i Rens.
Vi kører og kører langs grænsen, endelig er vi fremme, og kommer over få km fra Rens. Der er naturligvis lukket på cafe'n, kl. er over 18. Kan se keramikken i vinduet, Karins ting.
Jagter stadig et bord! Krydser op gennem Sønderjylland, finder et sted omkring Løgumkloster... Køler af, og hygger under træer i skygge med "smeltede" småkager til kaffen.
Tak for endnu begivenhedsrig dag, som vil mindes. Årets varmeste....  

tirsdag den 30. juli 2013

Sommerdage i 2013

Himlen var blå til morgen med hvide skyer, der var lidt sort på stenene op fortorvet. Kan der være kommet en anelse regn? Fortorv og indkørsel bliver sort efter regn.
Manden dukker op, han siger "godformiddag", selv om klokken kun er 5 minutter efter 9, mener at Emma Gad har sagt, at efter 9 er det formiddag. Skyernes farve forandres, fra sydvest bliver der mere og mere gråt. Det lufter en smule. Manden fortæller, at i dag bliver det regn og torden, det siges der i vejrmeldingen.
Vi trænger til regnen. Så den skal være velkommen. Det er svært at høre om egne, der har fået voldsomme mængder, når man ser, hvordan det her omkring tørrer mere og mere ud dag for dag. Bladene på de store træer bliver gule, Rododendronen mister også bladene og i "køkkenhaven" står alt i stampe trods lidt vanding. Forleden fik vi 2 millimeter, og i Rødding 8 km her fra, havde der været "skybrud", med gader der lignede vandløb, og oversvømmede kældre, 29 millimeter på ganske kort tid.
"Skoven" ser ud, som om den er gået i dvale. Jeg går ikke der ned nu. Der ligget en del træ, jeg burde stable op. Der burde klippes og især skulle der plantes, intet - uden vand. Mine tynde slanke Birketræer (ca 3 m) bøjer deres kroner helt ned til jorden p.g.a. "tørst".  Håber, der er vand i de mørke skyer!
Foråret var tørt og køligt. Vinteren var kold og lang, der var ikke faldet meget nedbør. Da der endelig kom en periode med regn, blev alt grønt og frodigt. Rododendronen rejste sig i fuld flor. Det var skønt at se på og nyde, selv de røde snegle kom frem  fyldt med appetit.
Jeg kom uhjælpeligt bagefter, havde 100 planer, manglede energi, kræfter = overskud.
Dertil kom en del indendørs arbejde....
Ud til gaden så det sølle ud. Der blev sprøjtet, jeg klippede hæk og alligevel så fortorvet uplejet og snusket ud. Det hang ligesom ikke sammen. Jeg havde en drøm om at få sorte skærver på, også i indkørslen. Manden synes, at det var en mærkelig ting at gøre. Han havde opgivet for længe siden at skuffe og rive -
For et år siden bestilte jeg så "sten". Ved ikke om det blev taget alvorligt, så jeg gik hen og gentog min bestilling.... Ville få første læs efter weekenden.
Jorden var endnu medgørlig så jeg kunne rive og jævne til skærverne. Jeg begyndte nedefra på Kirkepladsen nr.5, et godt stykke den første dag. Det så godt ud. Jeg fik hjælp af Bent, han fyldte nogle børfulde, som jeg skulle fordele, det var en stor hjælp og så gik det hurtigere. Vi måtte tage det i mindre afsnit, temperaturen havde for hver dag taget et godt nyk opad, og solen bagte fra skyfri himmel. Jeg fik endnu et læs til Nr. 7, og så et til indkørslen. På et tidspunkt var jeg lidt træt af skærver. Det har været et tungt arbejde.
Dejligt, når nogen siger, at det ser godt ud! Der har været snakket om det. Manden blev spurgt om, vi havde planer om at sælge? Flytte! Nej - nu vil vi nyde, at der ser ordentligt ud omkring os, og håbe, at det bliver nemmere at holde. Det er en "sommerferie" der ligger der ude. AB

fredag den 24. maj 2013

En forårs hilsen

En ganske almindelig dag, torsdag, hvor der står i kalenderen: "Tandlæge kl 11", er en dag hvor formiddagen bare forsvinder, og resten af dagen drysser lidt hen.
Sådan var dagen i dag.
Nu har de sidste dage stået på rengøring og opfriskende maling i køkken, og har stadig hængeparti i bad og bryggers. Det er utroligt, som det lysner i køkkenet, man tror, at man har et hvidt køkken, og så er det nærmest beige. Det er bare et stort arbejde, alt det der skal flyttes, og alt der skal vaskes af. Jeg er mørbanket, slet ikke "egnet" til de bevægelser mere. Det overvejes af glæden over resultatet. I går fik jeg endda ros: "Du er jo så god til det....."
Det er godt med en "fridag".
I dag kom jeg ikke igang. Efter tandlægen gik jeg lidt ud i haven, gav krukker m.m. vand med gødning og satte min citron plante ud på terrassen. Drivhuset fik også besøg.
Jeg begyndte at tænke lidt på middagsmad, i dag var der rester, så det måtte blive en art gratin.
Slappede lidt af i solen, da der kom en lille hund på besøg. Den logrede med hele kroppen, og kom helt tryg hen til mig. Jeg vidste hvor den kom fra, det var Lones hund, så den kom med ind, jeg kan ikke lide, at den løber midt ude på vejen, den plejer ikke at færdes alene. Ringede straks til Lone, jeg kunne ikke se biler i indkørslen, og var derfor ikke forbavset, da telefonen ikke blev taget. Mobil?
Al den rengøring og malning fik ting til at komme til syne, som "var blevet væk". Jeg huskede at jeg bl.a. fandt et kort med "sax og zone". Huskede hvor jeg havde lagt det, og fandt mobilnummeret.
Jeg  ringede igen til hundens mor, og Lone blev lidt forbavset over at høre fra mig. Hun var i Esbjerg. Hun havde ingen anelse om, hvordan hunden var kommet ud. Var måske lidt forskrækket over det. Jeg måtte gerne lukke den ind i haven, lukke lågen.
Mens jeg talte i telefor, kørte der en grøn bil langsomt nede på gaden, og en mand steg ud af den grønne bil, han gik ind ad indkørslen med noget i hænderne. Jeg forsøgte at gå ned, med telefon. Der var ingen der kom ind, og bilen var væk.
Bent kom hjem fra Rødding. Bent og Kater kom med ind, lige som jeg skulle til at gå. Jeg ville bare lige finde en hundesnor. Kater synes ikke, det var hyggeligt med besøg af en hund. Jeg tror faktisk ikke, at hunden var bange eller aggressiv, de var næsten lige store. Jeg fulgte hunden hjem. Kater ventede i indkørslen på mig. Han blev meget glad..... lettet?
Fortalte Bent, at der havde været nogen inde i indkørslen..... På bordet på terrassen lå en plastikpose. Jeg tænkte på, at jeg var blevet lovet Ramsløg, Bent sagde at der stod Kløver på posen. Der var noget forkert, en stor pose kløverfrø?
"Du taler jo med så mange", mente Bent, måske jeg havde sagt et eller andet om Kløver. Til skoven.
Der er også løg, nævnte han.
Jeg så straks at det var en art blomsterløg alt sammen, Kløver? Tænke tænke - og så kom jeg til at tænke på en blomst, der netop har kløveragtige blade.
Sidste år var vi på en "Havetur" Bent og jeg, rundt om i Lintrup sogn, vi så mange skønne haver. Der var en meget velholdt, med flotte kanter netop med Kløverblomsten. Fik en rigtig god snak med havens ejer om netop den plante. Tror jeg endda spurgte om aflæggere. Løgene kan ikke overvintre, skal op og ind. Jeg tror bestemt, at manden huskede mig, og det er ham der var her. Aner ikke hvad han hed, måske jeg har det i dagbogen fra 2012.
Jeg har været ude for at plante løg i krukker, og har nogle til bedet under granen i indkørslen, så de bliver blikfang, når man kommer hjem til os.
Sådan en ganske almindelig torsdag, hvor der slet intet sker, jo-cykelløbet var aflyst p.g.a. sne på vejene i Italien. AB.

 

torsdag den 21. februar 2013

Flach back, lynglimt fra fortiden.

Der er ting jeg vælger fra.
Noget der virker utroligt trist eller sindsoprivende på en helt uforklarlig måde. Det der virker direkte skræmmende.
Netop nu, hvor børnebørnenes bog skrives, kommer der en masse af "disse uforklarlige" følelser op til overfladen. Det er Flach back, lynglimt fra glemte tider. En følelse der sidder i hovedet, som en melodi der ikke vil slippe, eller det kommer om natten i drømmene.

Jeg boede i Tyskland i 4 år. Mine egne erindringer er få. Det er for det meste såkaldt flash back. Jeg har som så mange andre "børn", gerne ville vide noget om min tidlige barndom, min far, hans forældre og eventuelt anden familie på den side. Der var lukket land for mig i hele barndommen. I mange  år var det negativt, direkte forbudt at tale om tilknytningen til Tyskland.

I "Unser Kind", barnets bog, som overlevede krigen står der, som det sidste der er skrevet:" 8. Juni fuhren wir nach Deutschland, alarm in Hamburg als wir ankommen. 2 mal in der Nacht alarm."
Derefter holder skriveriet efter december måned op. Der står om fødselsdags gaver og julegaver.....
Mine flash back er som at se "billeder med følelse".
Jeg har en god tryg følelse, og ser et stort dukkehus for mig. Der er lys i lamper, og det er min far der "leger" med mig, det er meget flot dukkehus, så der skal passes på. Har på fornemmelse, at det mest var til pynt, jeg var 1 år. Jeg forestiller mig, at min far selv ikke kunne stå for det "skønne dukkehus", og har købt det ( flere år for tidligt). Jeg fornemmer og husker det.
Jeg husker også at vi var i "bombe" kælderen. Det var ikke kun en' kælder naturligvis. Vi boede faktisk næsten hver nat i kælderen. Jeg blev båret ned i en vaskekurv i starten, fik senere en seng der nede.
Et flash back er - at mine forældre står i en kælderdør og ser ud i lyset, de taler sammen om i hvilken bydel bomberne er faldet. Mit billede er dem bag fra, alarmen er ovre.
Jeg sidder i en anden kælder sammen med en masse andre mennesker, en mand der såret i hovedet. I mange år troede jeg, han havde fået et søm i hovedet - min fantasi?
Ser et cirkus, udefra, vi løber, min far er der, der er luftalarm, der er en grøft, fornemmer grøften.... vågner!
Endnu et flash back - kommer ikke ofte mere, har fulgt mig meget som barn.
Det taler vi ikke om, sagde min mor, det var bedst at glemme.
Når jeg lugter petroleum fra primus, så får jeg en fornemmelse og billeder af et "Havehus" med senge ude langs væggene, og store tykke dyner. Der er et bord med et primus apparat (køkken), og der er dør i gavlen.
Min Oma og Opa havde et par kolonihavehuse i Arensburg, og vi var der vist en del om sommeren. Hamburg blev bombet  med brandbomber og en stor del af byen stod i brand. Varmen var høj og blev en brandstorm, ting blev suget op i luften og faldt ned mange kilometer derfra - også i Arensburg. Står udenfor og ser sammen med de voksne... Her er jeg usikker på hukommelsen, måske har jeg fået det fortalt.
Vi var der, ikke i Hamburg den dag, der var alt væk.
Familien, vi var blevet 4, jeg havde fået en lillebror, forsøgte at starte op på ny. På et tidspunkt blev det umuligt at blive i Hamburg og der var ingen anden udvej end at følge flygtninge strømmen sydover. Jeg har ingen fornemmelse af tid. Føler, at der var mange nye steder.
Mine drømme/mareridt handlede ofte om, at jeg ikke kunne finde hjem. Jeg begyndte at gå i søvne, og ledte efter min mor. Jeg tror det er flach back, når jeg i drømme, stadig går rundt i et hus med en masse rum, som jeg føler, jeg burde kende. Jeg er ikke bange mere.
Vi endte helt nede ved Bodensee.
Min far blev indkaldt, og så bestemte familien, at nu var det tid til, at mor og børn rejste hjem til Norge. Min far agtede ikke at deltage i krigen.
Rejsen mod en anden fremtid begyndte. AB.  
     

søndag den 10. februar 2013

Født med en sølvske...Erindringer

Til fødselsdagen sidst fik jeg en gave. En bog, ikke en jeg kan læse. Derimod en jeg skal skrive. Den skal være med til at give mine erindringer videre til børnebørnene. Jeg har tænkt meget over det, det er svært at skrive om sig selv.
Det bliver, som jeg husker og oplevede, andre, der måske også har deltaget, husker det helt anerledes.
Der stilles spørgsmål i bogen. Allerede første spørgsmål kræver en forklaring ud over den sædvanlige.

Jeg er ikke født i mit "dengang" fædreland Tyskland. Man kunne måske sige, at jeg blev født i mit "moderland" Norge.
Min mor rejste nemlig hjem til Norge, da hun skulle have sit første barn. Jeg tænker, at min morfar/Bedstefar, som var meget omsorgsfuld/bekymret, har "trukket i trådene". Året var 1939.
Min mor var den ældste af min morfars dengang 3 døtre (første ægteskab) Der havde været endnu en datter, som døde efter en vaccination mod Kobber, da min mor var 4 år. (Hun fortalte ofte om den ældre søster Thorbjørg?)
Mine forældre havde truffet hinanden, som lærer og elev på Kunst Industriskolen i Hamborg. Min far supplerede der sit forfatterskab m.m. med undervisning. Han udgav 2 bøger.(den 3. turde forlaget ikke udgive, han blev "forbudt,"gætter at hans tilknytning til USA spillede ind) Min far var en meget alsidig kunstner, med flere talenter fx. indenfor maleri, foto - sågar musik. Det var en stor skuffelse, da han måtte opgive sit forfatterskab. Han opbevarede sin tredie bog til det sidste. Jeg har arvet "kladden".

Min Opa og Oma var emigreret til USA som unge. Der fik de 2 børn, drenge, min far og hans lille bror. Jeg ved ikke hvorfor, de rejste tilbage til Tyskland. Er de rejst tilbage for børnenes skyld? Mit gæt er, at der var bedre/billigere behandlings muligheder i Tyskland, der var noget galt med den lille.    
Jeg fornemmer, at der var et tæt familie sammenhold, min Oma beder fx. min far tage sig af sin bror, da hun dør. Oma var et meget omsorgsfuldt menneske, og min mor var glad for hende. Hun var også betænksom. Jeg har ofte fået fortalt, at hun engang ville hjælpe min mor med en grundig rengøring. Oma kom anstigende med alle remedier selv. Det var da så synd, at bruge det nye, som mor havde.
Det var rigtigt, at alt mor havde var nyt. Hendes far havde sørget for, at der var 12 af alt, bestik, glas, porcelæn, sengetøj m.m. (Senere mistede hun/de det hele under et bombement)
 Specielt bryllup vil man nok ikke sige i dag, dengang var det anderledes. Min far var romersk katolsk og mor protestant. De blev borgerligt viet. Festen, min morfar havde arrangeret, middagen, blev holdt på et fint hotel, med familie og gæster, der kunne alle deltage.
Jeg har set fotografier fra dengang. Mor fik et gammelt album af sin far. (hun havde selv mistet alt fra tiden i Tyskland)  Der var fotografier fra brylluppet m.m. Mærkeligt at se, alle borde var pyntet med flag - med hagekårs. Jeg ytrede mig negativt, da jeg så det. Mor sagde noget ganske rigtigt:" Sådan var det dengang. Det er en del af vores historie, om vi kan lide det eller ej." ( mærkeligt var albummet forsvundet, da mor døde på plejehjemmet, nogen havde fjernet det.)
Det var "de flag", eller det, de stod for, der fik familien til at mene, at jeg skulle fødes i Norge.
Jeg blev født først i december 1939 på en klinik, Betamien i Bergen. Min far ankom 10 dage senere og hentede os hjem til min morfars hus.På Fjøsanger, Paradis udenfor Bergen.
Jeg fik min egen barneplejerske, Johanna, som blev i godt 2 måneder. Bedstefar havde sørget for det. Jeg var det første barnebarn. Jeg havde 2 tanter, mors søstre, så der var mange til at forkæle. Man kan sige, jeg var født med "En sølvske". Masser af kærlighed og tryghed.
Dette er ikke, hvad jeg vil kalde "erindringer", jeg har fået en del fortalt - andres erindring, og noget har jeg  læst i papirer eller i "Barnets bog", som forsvandt, og dukkede op i min fars papirer efter hans død. Jeg beholdt den. Med de eneste billeder fra min barndom.



søndag den 3. februar 2013

Forårs fornemmelse i februar

Sneen smeltede meget hurtigt godt hjulpet af regnbygerne. Det er skønt at se alt det grønne, også Rododendronerne strutter igen efter  frosten. Det er tid til at klippe grene ind til blomstring, inden næste omgang frost og sne overfalder os.
Der har ikke været megen mulighed for at komme ud. Det har været for koldt for mig og for meget at gøre inden dørs. Jeg mangler virkelig at komme ud og foretage mig noget.
Sidst der var en frostfri periode, nåede jeg, at få bøgeblade fra naboens træ revet sammen og lagt på bedet med roser og Blodblommen, som jeg flyttede i efteråret. Bedet blev dengang lagt om på grund af træflytningen. Jeg skulle også dække de andre roser med gran, der er masser af det i skovhaven, så det er bare at hente og klippe det. Får læsset på børen, og så kommer der igen frost og sne. Når sneen dækker jorden prøver jeg at se det fra plante siden, det isolerer og beskytter, og så må jeg tage grave-, feje- og salte arbejdet med.
Foto
Det er et stykke af et "kæmpe" Elmetræ, som stod i skel ind til naboen, det var gået ud. Jeg fik vores træmand til at fælde det. Det var umuligt at kløve/save dette stykke op, så det har stået som en skulptur indtil i vinter. Nu er det gået til - stumperne bliver brugt i "bed" med Rododendron.

Det er ikke sket før, at vi har været nød til at købe brænde i tårn. Vi har delvis været selvforsynende eller købt privat. Sidste år gik det galt, vi løb tør for brænde. På grund af dårlig hofte, blev det sidste af vores eget tørre brænde ikke kløvet, og der var ikke fældet de sidste år.
Jeg gik en tur gennem  skovhaven og satte røde bånd på træer, der skulle væk, plus et par graner i haven, der var blevet for store og skyggede for meget. Jeg måtte have fat i min skovmand, vi tør ikke selv at give os i lag med det. Der blev fældet en del af de mærkede træer, og dermed masser af oprydnings arbejde til mig. Stammerne er delt op, træet skal stavles, og alle grene skal ryddes væk. De bliver lagt ud, brugt til dække, eller lagt i bunker til senere, alt genbruges.
Der står endnu træer med røde bånd, og i skovhaven er der ikke helt ryddet færdigt efter efterårets fældning. Jeg håber på opholds/udevejr, så jeg kan få ryddet lidt op.
I går fik vi så tømt "tårn" nr.3 ind i carporten, det har været en "dyr" trævinter. Jeg har så 3 "tårnskeletter", paller med lækter på. De to er sat op til vores eget brænde nede ved "brændehuset", skal bruge dem til vores eget brænde, m.m. Det 3. satte B. ned i skovhaven for mig. Jeg skal bruge det til et Insekt hotel. En ide jeg har tumlet med længe, som jeg fik fra en artikel i JP i sommer 2012. Jeg glæder nig til "byggeriet", som jeg fortæller om en anden gang.
Efter de "grønne" dage er der igen nattefrost og vinter på vej. Jeg er blevet inden døre, har klipper i Pelargonierne, og plantet en masse til spiring, de står ude i mit kølige bryggers,min forårs fornemmelse i februar.
AB.