mandag den 11. april 2011

Åbne atelier døre i april 2011

Jeg havde for en tid siden fået et program over udstillere/udstillinger, som deltog i en "Åbent hus udstilling" første weekend i april i Varde kommune. Der var et kort over hvor udstillingerne var, og hvem de forskellige kunstnere var. På den måde vælger man selv til og fra, og håber at valgene er gode - det var Sigrunn, der havde sendt en forårs hilsen, også hun udstillede. Der var lover regn, det var ikke havevejr, egentlig trængte vi til regnen, det var overskyet. Jeg håbede på udstilling denne første søndag i april. Skulle bare lige overtale min mand til at køre og deltage. Det var "Åbne atilier døre", 23 kunstnere deltog. Både lørdag og søndag var der mulighed for at se kunst og møde kunstnerne "privat". Naturligvis er det for den enkelte kunstner med salg for øje. For en som mig en enorm inspiration, og bekræftelse på at mit arbejde også betyder noget. Vi havde sat GPS på - det var tørvejr klokken var godt 11, da vi kørte. Vi kom gennem Janderup, så at der var en kunstner - en som malede fugle - jeg ville meget gerne ville se de fugle. Kunstneren hedder Lena Mandal. Bankede på døren og gik ind, og blev straks overvældet af farver, fra ganske små billeder og større, på hylder og væg. Det mest dominerende var en masse glas, mest som fugle. Jeg var syg for at få netop en glasfugl, havde bare ikke penge nok med. Vi gik ind i huset, der var virkelig lavet en udstilling, og den var spændende. Lena hilste på os, hun havde sat et staffeli op i sin lille havestue, og stod der og malede på et lærred, "baggrunds landskab" til endnu et fuglebillede, tror jeg. ( hun sagde, at hun lige så godt kunne lave noget, når hun alligevel, skulle være der) Fuglene kommer på bag efter, (limes), hun fortalte at hun rev dem ud af gamle kort - noder m.m. derefter tegnes op - øjne, fødder og haler. Der var en ubehagelig afvisende stemning, som om vi kom til ulejlighed, og da der kom en bekendt, blev der talt privat, gik vi. Jeg får nok ikke en af hendes glas fugle ;) Lidt ærgerligt for hendes udstilling var god, og hendes ting harmonerede både glas, maleri - hus og have! Vores mål var Vrøgum - Vi kom til Oksbøl. I kataloget var der et billede af abstrakte fugle, det ville jeg gerne se. Kunstneren var Bodil Kristensen. Vi kørte noget rundt, før vi fandt stedet, der viste sig at være et Center RAGUKU. Ikke privat hjem. Vi blev straks budt velkommen, hjerteligt af Bodil selv. Der var en del mennesker, som gik rundt på gangene. (Hun var "blomsterdekoratør", det bar udstillingen også præg af.) Over alt var der billeder, smykker og dekorationer i en blanding, næsten for meget.Der var ingen fast linie, eller stil, hverken i form eller farver, det var forvirrende - fuglemaleriet var i virkeligheden lidt skuffende, lignede noge man havde set før. Stilen stod også helt alene. Alligevel faldt jeg for en primitiv fugl i malet træ, den kostede 125.00 kr. Det hele fik mig til at tænke på et "hobby marked". Glade og venlige mennesker, et "fornemt" traktement i centerets spisestue, her var der vin m.m. og kaffe og hjemmebagt kransekage. Billederne på væggene her, var mere i harmoni, abstrakt med motiv, som fik mig til at tænke på "Leda og svanen". Vi tog afsked, det havde været et hyggeligt besøg. Forvirringen føltes, som om der var mindst 5 - 6 forskellige kunstnere. Nu nærmede vi os Vrøgum. Jeg glædede mig til Sigrunns malerier. De er så stemningsfulde og har skønne farver. Det blev nu ikke den store gennengang denne gang, jeg måtte nyde og suge inspiration for mig selv. Det kom en "lind" strøm af besøgende ud i hendes atelier. Da de var vigtige, måske salg, trak vi os ind i privaten, og fik snak og hygge der med en veninde og manden i huset. Sigrunn kom ind af og til for en kort bemærkning. Vi må have en mere fredelig dag til gode med billede snak. Efter et par timer kørte vi "hjemad", d.v.s. vi skulle da lige ud mod Henne først. En af Sigrunns kursister har et Galleri der - Vinni Baggesen. Hun maler, arbejder i fedtsten og glas. Det var en meget hjertelig velkomst og vi fik en rigtig god snak om stedet, arbejdet især var hendes (malede/brændte) glas spændende, farverne var grønne og sorte i abstrakte møstre. Selv om hun havde flere ting igang, var der en sammenhæng, og lokalet var bare lyst og fint (indrettet i stald). En rigtig glad "pige" som smittede - Så nu den lige vej hjem - Varde, der var mange i Varde, vi havde endnu lidt tid, kunne vi nå endnu en? Manden var frisk, så vi fandt frem til Ole Svendlund. Det var noget helt andet - Igen en rigtig dejlig velkomst, det betyder alså noget! Jeg tænkte på, at der havde været fremmede i det hjem ind og ud i 2 dage, og så så meget hjertelighed. Hans malerier fik mig til at tænke på Toni. Ole fortalte, at hans store inspiration var afdøde maler Knud Nielsen, og så fik vi et spændende "foredrag" om K.N. - måtte spørge til ham selv - Han tegner/maler naturalistiske fugle/dyre billeder. Maler "tykt" abstrakt med genkendelige figurer. Spændende farver talene, provokerende malerier. Vi snakkede priser, og der er vi ikke enige - ;) Hvor er der mange måder at vurdere pris på egne malerier. (Jeg har et maleri at en gammel kendt "GL.Strand" maler. Hans malerier stiger i pris, efter hvilke personer der er med på maleriet, fx, fiskerkoner,politi, fisker, stuepige fine fruer m.v.) Vi købte nogle postkort med kuvert - det var virkelig en oplevelse, hans maleri kunne jeg godt eje - Så hjem, træt og sulten efter rigtig mad - alt for megen kaffe - en dejlig dag, uden regn. Der var en side gevinst. Jeg havde 6 20x20 malerier med, ville vise dem til Sigrunn - de lå fremme i stuen og nogle "bekendte" så dem. Vi talte om udstillingen i Haderslev sidst i april - der var interesse. Pludselig havde jeg en ny facebook ven. Færøerne. Vi har en fælles ven - sjovt. Lidt brænde i ovnen og en god stol foran TV - en rigtig god dag. AB.

Ingen kommentarer: