Jeg har været på malekursus.
Kunstforeningen "Kunst 6630" holdt i weekenden 2. og 3. maj kursus. Underviser kunstner Jørgen Steiniche.
Det foregik på en gård, hos Ulla, mellem Rødding og Jels. En skøn forårsdag, første dag malede man ude -
Lene (Århus), havde opfordret mig til at deltage (igen). Vi havde i 2008 haft en rigtig god fælles oplevelse ved et lignende arrangement. Desuden kender vi hinanden fra keramikken i Jels hos Inga, så det var godt at se hinanden igen.
Der var stor deltagelse. Jeg havde mødt vores "lærer" før, han har sit eget galleri.
Mine forventninger var ikke store. Jeg er ikke god til at male sammen med andre. Jeg deltager derfor mest for at suge inspiration/motivation, til så at benytte det hjemme, når jeg er alene med mit arbejde.
Derfor var det lidt "halvhjertet" jeg gik til opgaven, som var "Forår/Dans."
Jeg malede et billede med dansende par ude i naturen, det er farverigt, "mørkt", som en forårsnat. Glæde og lykke for de dansende, der har fundet sammen og ensomhed, for den der står alene. Det er anderledes og enkelt,
naivt næsten. Næste dag malede jeg på noget fortegnet, heller ikke mig -
Kursus er ikke spildt.
Jeg fandt ud af, at der er noget, der skal være helt anderledes på Michaels maleri. Det var desuden spændende at se andres arbejde, og deres glæde over resultaterne. Nogen maler efter naturen, Lene malede huset og minderne fra fortiden, andre måtte tage kunstbøger til hjælp. Filip malede fantasi og en udsigt - der var meget forskelligt.
Vi så J.S. malerier - og fik indsigt i temaet han og en gruppe arbejdede over. Det var spændende for mig. Det er dejligt, at være sammen med andre med samme "mani".
Hvor mon det bliver næste år? Malertræf.
AB.ma
onsdag den 3. juni 2009
onsdag den 22. april 2009
Farveleg og snak
Farverne betyder meget for mig.
Farverne i de små daglige oplevelser, eller farverne i naturen, harmonien eller disharmonien farverne imellem.
Mit humør skifter med farverne, og jeg kan blive næsten syg/dårlig over forkerte farver - og der er farver jeg "undgår" også i mine malerier. Det sjove er, at ofte dukker en farve op af sig selv. Især de grønne farver -
Jeg ville ikke drømme om at købe grønt tøj - har vist ikke noget :-)
Det er mest de klare rene farver, jeg falder for. Derfor er de fleste af mine malerier meget farverige.
Farverne - rød, blå og gul, supleret med hvid, blander jeg til det meste.
Det er sådan jeg bedst kan lide at arbejde. Jeg er blevet fristet til at købe færdig blandede farver, men "glemmer" at bruge dem. Sort køber jeg aldrig, d. v. s. jeg blander selv rød/gul/blå og får en meget mørk farve. Den er så nær sort, som den kan blive.
Engang sagde min mor til mig, at jeg ikke skulle bruge sort - jeg har glemt, i hvad anledning det var, jeg var ikke 10 år. Mange år senere læste jeg en bog om Picasso, han sagde, at den eneste der kunne bruge farven sort, var Matisse. Jeg kom til at tænke på min mor.
Jeg er en beundrer af Picasso. Han udtalte også engang: "Farve er noget som virker ud over sig selv. Man skal ikke spære en farve inde -"
I mange af mine malerier har jeg arbejdet med at få farverne til at "fortælle", de glider ind og ud, står i kontrast og alligevel i harmoni. Det er vigtigt for min glæde i billedskabelsen. Jeg kan få problemer.
Jeg havde en sød oplevelse engang:
På en af vores Efterårsudstillinger i "SMS" mødte jeg den sidste dag en bekendt, som også udstillede. Jeg deltog med 3 abstrakte malerier.
Hun spurgte til mine malerier, de var så helt anderledes, dunkle og - hun sagde ikke uhyggelige - Hun havde første dag set mig med en fremmed mand, og tænkte, om der måske var sket noget privat.
Jeg kunne berolige hende med, at alt var som det skulle være. Jeg havde haft et ægtepar med til Ferniseringen, det var den fremmede mand, forresten helt nydelig. Malerierne var meget dunkle, jeg havde arbejdet længe på dem, men de blev bare mørkere og mørkere, så jeg måtte holde - ( det er noget jeg har svært ved). De er malet omkring 11. september.
Mit farvevalg er ofte "underbevidst", som en vis herre ville have sagt, med min indflydelse -
Sker der noget ude i "verden", som jeg berøres af, bliver det til billeder i farver. Lige fra de dramatiske, dunkle, flammende,varme farver - til de kolde farver, der alle glider over i hinanden, eller de står i skarp kontrast. Der er drama i maleriet, man kan lide det, eller man skræmmes.
Det er farverne, der taler.
Farverne i de små daglige oplevelser, eller farverne i naturen, harmonien eller disharmonien farverne imellem.
Mit humør skifter med farverne, og jeg kan blive næsten syg/dårlig over forkerte farver - og der er farver jeg "undgår" også i mine malerier. Det sjove er, at ofte dukker en farve op af sig selv. Især de grønne farver -
Jeg ville ikke drømme om at købe grønt tøj - har vist ikke noget :-)
Det er mest de klare rene farver, jeg falder for. Derfor er de fleste af mine malerier meget farverige.
Farverne - rød, blå og gul, supleret med hvid, blander jeg til det meste.
Det er sådan jeg bedst kan lide at arbejde. Jeg er blevet fristet til at købe færdig blandede farver, men "glemmer" at bruge dem. Sort køber jeg aldrig, d. v. s. jeg blander selv rød/gul/blå og får en meget mørk farve. Den er så nær sort, som den kan blive.
Engang sagde min mor til mig, at jeg ikke skulle bruge sort - jeg har glemt, i hvad anledning det var, jeg var ikke 10 år. Mange år senere læste jeg en bog om Picasso, han sagde, at den eneste der kunne bruge farven sort, var Matisse. Jeg kom til at tænke på min mor.
Jeg er en beundrer af Picasso. Han udtalte også engang: "Farve er noget som virker ud over sig selv. Man skal ikke spære en farve inde -"
I mange af mine malerier har jeg arbejdet med at få farverne til at "fortælle", de glider ind og ud, står i kontrast og alligevel i harmoni. Det er vigtigt for min glæde i billedskabelsen. Jeg kan få problemer.
Jeg havde en sød oplevelse engang:
På en af vores Efterårsudstillinger i "SMS" mødte jeg den sidste dag en bekendt, som også udstillede. Jeg deltog med 3 abstrakte malerier.
Hun spurgte til mine malerier, de var så helt anderledes, dunkle og - hun sagde ikke uhyggelige - Hun havde første dag set mig med en fremmed mand, og tænkte, om der måske var sket noget privat.
Jeg kunne berolige hende med, at alt var som det skulle være. Jeg havde haft et ægtepar med til Ferniseringen, det var den fremmede mand, forresten helt nydelig. Malerierne var meget dunkle, jeg havde arbejdet længe på dem, men de blev bare mørkere og mørkere, så jeg måtte holde - ( det er noget jeg har svært ved). De er malet omkring 11. september.
Mit farvevalg er ofte "underbevidst", som en vis herre ville have sagt, med min indflydelse -
Sker der noget ude i "verden", som jeg berøres af, bliver det til billeder i farver. Lige fra de dramatiske, dunkle, flammende,varme farver - til de kolde farver, der alle glider over i hinanden, eller de står i skarp kontrast. Der er drama i maleriet, man kan lide det, eller man skræmmes.
Det er farverne, der taler.
Skjønaa - Skjøn - Skjøn farveleg
Et ordspil.
Jeg er oprindelig døbt "Dietz".
Lige efter krigen var det oplagt negativt at hedde sådan. Desuden lærte vi først bogstavet "z" sent i skolen, ingen kunne stave til navnet eller udtale det. Jeg blev derfor kaldt et dansk "sen" navn igennem min barndom, kun på papiret, hed jeg Dietz.
Da jeg giftede mig, tog jeg min mands efternavn, den svære tid gennem barndommen hang endnu ved - det var til et "sen".
Ingen havde tænkt på navneforandring, da der dukkede 2 "gamle" ugifte onkler op. De havde navnet Skjønaa. Det var et familie navn, som med de 2 ville dø ud. Deres ønske var, at deres søstersøn ville videreføre navnet Skjønaa og dermed slægtens historie.
Søstersønnen var min mands far,som dengang overlod til sin søn at tage sin farmors ungpigenavn.Navnet stammer fra Fyn, det er "pære dansk", men for mange svært at stave til, endsige udtale -
Navnet er fra tiden tilbage, hvor H. C. Andersen skrev sine eventyr, hvor ord som "kjøn, skjøn og Kjøbenhavn var naturlige i det danske sprog og hvor digtere og kunstnere var faste gæster på "Herregårdene" i måneder i træk. Der blev underholdt, leget, læst op og lavet udflugter i omegnen, det var længe før radio og tv.
PÅ Fyn ligger Herregården Brahetrolleborg.
Digteren Baggesen var engang "gæst" på Brahetrolleborg. Grevinden og Baggesen fandt på en "leg", de ville navngive alle de små bøndergårde (under Brahetrolleborg), som var blevet selvstændige ved Stavnsbåndets ophør i 1788.
Et sted bugter åen sig gennem landskabet, der ligger 2 gårde, den ene fik navnet Skjønaa. Det blev samtidig bestemt, at børn der, efter navngivningen, blev født på gården fik gårdens navn. Min mands farmor var den første med navnet Skjønaa.
Vi har 2 børn, der er døbt Skjønaa, med den gamle stavemåde og udtale. De har igen henholdsvis 3 og 2 børn, der alle hedder Skjønaa.
Min mand havde en faster. Hendes familie kunne også få navnet, ligesom der er en anden "gren" i familien har navnet Skjønaa, men det bruges ikke meget.
Jeg har valgt at bruge Skjønaa i forbindelse med mine malerier og skriverier.
Det er så dansk, det er et navn med historie, der er farver i navnet og poisi. Jeg smiler inden i, når nogen spørger om det er norsk.
Jeg er oprindelig døbt "Dietz".
Lige efter krigen var det oplagt negativt at hedde sådan. Desuden lærte vi først bogstavet "z" sent i skolen, ingen kunne stave til navnet eller udtale det. Jeg blev derfor kaldt et dansk "sen" navn igennem min barndom, kun på papiret, hed jeg Dietz.
Da jeg giftede mig, tog jeg min mands efternavn, den svære tid gennem barndommen hang endnu ved - det var til et "sen".
Ingen havde tænkt på navneforandring, da der dukkede 2 "gamle" ugifte onkler op. De havde navnet Skjønaa. Det var et familie navn, som med de 2 ville dø ud. Deres ønske var, at deres søstersøn ville videreføre navnet Skjønaa og dermed slægtens historie.
Søstersønnen var min mands far,som dengang overlod til sin søn at tage sin farmors ungpigenavn.Navnet stammer fra Fyn, det er "pære dansk", men for mange svært at stave til, endsige udtale -
Navnet er fra tiden tilbage, hvor H. C. Andersen skrev sine eventyr, hvor ord som "kjøn, skjøn og Kjøbenhavn var naturlige i det danske sprog og hvor digtere og kunstnere var faste gæster på "Herregårdene" i måneder i træk. Der blev underholdt, leget, læst op og lavet udflugter i omegnen, det var længe før radio og tv.
PÅ Fyn ligger Herregården Brahetrolleborg.
Digteren Baggesen var engang "gæst" på Brahetrolleborg. Grevinden og Baggesen fandt på en "leg", de ville navngive alle de små bøndergårde (under Brahetrolleborg), som var blevet selvstændige ved Stavnsbåndets ophør i 1788.
Et sted bugter åen sig gennem landskabet, der ligger 2 gårde, den ene fik navnet Skjønaa. Det blev samtidig bestemt, at børn der, efter navngivningen, blev født på gården fik gårdens navn. Min mands farmor var den første med navnet Skjønaa.
Vi har 2 børn, der er døbt Skjønaa, med den gamle stavemåde og udtale. De har igen henholdsvis 3 og 2 børn, der alle hedder Skjønaa.
Min mand havde en faster. Hendes familie kunne også få navnet, ligesom der er en anden "gren" i familien har navnet Skjønaa, men det bruges ikke meget.
Jeg har valgt at bruge Skjønaa i forbindelse med mine malerier og skriverier.
Det er så dansk, det er et navn med historie, der er farver i navnet og poisi. Jeg smiler inden i, når nogen spørger om det er norsk.
søndag den 15. februar 2009
Tema og psykologi
Jeg maler ofte et "Tema".
Det kan f. ex. være "Fugl Føniks".
Det blev til 6 forskellige Fugl Føniks, med hver deres temperament og farver, ud af mit maleri. Jeg havde længe haft ideen, derfor malede jeg på flere lærreder samtidig. Hvis jeg gik i stå med i et maleri, kunne jeg forsætte med et andet.
Liv, død, liv er et fortløbende tema. For at komme videre i udviklingen, videre med livet, må man kunne give slip. Lade ting/ følelser dø, for derefter at forny. Man må give slip på noget "gammelt", for at skabe noget nyt. det er psykologien i maleriet.
Det kan f. ex. være "Fugl Føniks".
Det blev til 6 forskellige Fugl Føniks, med hver deres temperament og farver, ud af mit maleri. Jeg havde længe haft ideen, derfor malede jeg på flere lærreder samtidig. Hvis jeg gik i stå med i et maleri, kunne jeg forsætte med et andet.
Liv, død, liv er et fortløbende tema. For at komme videre i udviklingen, videre med livet, må man kunne give slip. Lade ting/ følelser dø, for derefter at forny. Man må give slip på noget "gammelt", for at skabe noget nyt. det er psykologien i maleriet.
Fugl Føniks
Fugl Føniks er malet i seks variationer i 2007, inspieret af legenden om fuglen.
Fugl Føniks er en østerlandsk sagnfugl. Hver 500 år, flyver den op i solen og brænder til døde i sin rede. Den stiger op af asken som genfødt.
Det fortolkes som genopstandelsen, er et symbol på udødelighed. Liv død liv.
Pris for maleriet er fra kr. 3200,00
Abonner på:
Opslag (Atom)