Så var det tid igen til "Malertræf".
Jeg har længe aftalt med Ulla, at jeg skulle deltage, jeg havde sidste år glemt min "madpakke".
Jeg var nød til at hente mit bestik -
Desuden havde jeg en aftale med Lene, og jeg så frem til at vi skulle ses, og male sammen igen.
Dette var 3. gang, de 2 første var for mit maleri ikke det mest vellykkede, men det havde været hyggeligt. I år har jeg bestemt, at nu skulle jeg male, og forsætte derfra hvor jeg er netop nu.
Altså fuglene -
Vejret var elendigt, blæst, regn og kulde. Jeg frøs - hele dagen.
Der var ikke så mange fremmødte - man talte noget om forkert valgt dato.
En helligdag -
Heldigvis var det tændt op i brændeovnen, dejligt, og vi havde fin plads omkring det store
bord i "spisestuen". Filip var der også, han var som altid ene "hane i kurven".
Der var en opstart, øvelse i at lave hurtige skitser efter fotos, (kopier) som vandrede rundt.
Samtidig var der undervisning i linier og former, som man skulle være opmærksom på.
Kursus drejede sig om abstraktion efter naturen. Et spændende emne og en god vinkel.
Derefter skulle man male efter skitserne -
Her sprang jeg fra, Lene gjorde det samme - Jette, kursuslederen, fik så mere tid til at sætte de andre igang med ideer og gode råd. Der blev arbejdet -
Der var fri kaffe dagen lang, og på et tidspunkt blev frokosten indtaget mellem farver og malerier. Det var udelukket at arbejde ude.
Så kom der en mindre afbrydelse, Rigmor kom med kager, 2 stk gullerod og banan. Vi var slet ikke selskabelige, og besøget blev kort ( sikkert ikke af den grund). Den ene kage blev spist til kaffen, en lille pause midt i maleriet. Det var ikke meget snak -
Jeg havde startet et mindre maleri med fugle op. Først sprøjtet på papiret, ladet farven lave striber og former, for der efter at finde fugle - det blev faktisk mange. Derefter var det bare at male første gang. Jeg må hele tiden forandre og tilpasse, så det er ikke "bare", det tager lang tid.
Lene havde et lærred med, hun gik straks igang med "huset", lige som sidste år malede hun "Gården". Denne gang fra forskellige vinkler på en gang. Med alle hendes små finurligheder er der ikke store muligheder for umidelbar genkendelse, det er spændende malerier, og dejlige farver. Filip forsøgte forskellige skitser, han maler hurtigt, desværre var det ikke det rigtige papir - der var faktisk mange gode farver og former, (skulle måske beskæres) han var meget produktiv.
Næste dag kom vi for sent - Filip skulle hente mig.
Der var igen en opstart, som vi delvis gik glip af. Jette havde fat i noget meget grundlæggende - jeg fornemmede, at selv om jeg ikke malede skitser, var der så meget i mine malerier netop af det hun havde fat i.
Nu var der færdige ting - og man var igang med flere malerier - nogle forsøgte sig med andet.
Der var pauser og igen koncentration, skulle ikke tro, vi var så mange i et rum.
Efter kaffe pausen knækkede kursus - måske var man tømt, eller trætte -
Vi begyndte at samle billederne sammen, og de blev hængt op - Det var meningen, at vi skulle snakke om dem.
Jeg ved ikke, hvad der skete - jeg føler, at der kom en form for forlegenhed over forsamlingen.
Der blev ikke en rigtig gennemgang.
Især havde jeg lyst til, at man havde vendt rundt på nogle af de "få" abstrakte malerier. Fået folks reaktion positiv/negativ og en debat om netop at male sådan. Ubevidst /bevidst. Det var jo delvis det kursus gik ud på.
(Følelsen sammenlignet med at læse en bog, man kender slutningen, men den sidste ½ side mangler.)
Jeg var meget træt, men havde en god følelse og havde svært ved at komme ned igen, det var, som om jeg havde været hjemmefra flere dage - jeg var høj.
Mit billede var ikke færdigt, men det sidste er noget der må vente lidt - indtil nu har det taget ca. 10 timer. Det er sjældent, jeg kan tage tid på billederne -
Det er ca. 3 år siden at "Den blå silo" blev solgt og flyttet. AB.
lørdag den 22. maj 2010
fredag den 7. maj 2010
Besøgstid
Vinteren har været "knu'ende", det var som om, man var frosset helt ind i knoglerne. Der var ikke meget overskud.
Jeg burde have ringet til S. for længe siden, også hun havde haft en hård vinter, var ikke kommet til min fødselsdag, og jeg havde et stort behov for at tale med hende. Vi er på en god bølgelængde føler jeg. Vi ser ikke ens på alt, det er netop fordelen, vi maler heller ikke ens.
Jeg beundrer hendes maleriers farver, som giver styrke, vildskab og et landskab, som selv om den skildrer vestkysten, røber tilknytningen til Norsk natur.
Vi havde ikke talt længe sammen, før S. inviterede os til at komme lørdag -
Det var på tide at komme "af huse", så det blev en hyggelig eftermiddag.
"Frokost" og en masse snak, og naturligvis malerier.
Det er meget længe siden, at jeg har vist mine malerier frem. Derfor havde jeg taget 4 mindre billeder med. Kun fordi de er så meget anderledes end for 2 år siden, synes jeg S. skulle se dem. Det var svært at forklare. Vi fik en god snak, og for mig positiv respons, det har jeg brug for.
S. synes, at jeg skulle arbejde videre i den changre. Foreslog, at jeg skulle male dem op i større
format.
S.'s malerier havde også "flyttet" sig, hendes farver er mørkere end sidst, hvor de var lysende meget grønne, nu er der en styrke, kontrast og voldsomhed, motivet er et andet. S. er for tiden meget optaget af havet - Virkelig en forandring, og alligevel er man ikke i tvivl om, at det er S.
Hun vil altid male sine malerier med de græssende får ude i marskengene, med farver som får jord og himmel til at gå i et. "Lyse lette" malerier med farver, der får en til at tænke på franske malere - og alligevel ikke.
Det er en stor inspiration at få en rigtig "malersnak", jeg kommer for lidt ud, så jeg lever længe på en lørdag, hvor vi tog på besøg ude vestpå.
Jeg burde have ringet til S. for længe siden, også hun havde haft en hård vinter, var ikke kommet til min fødselsdag, og jeg havde et stort behov for at tale med hende. Vi er på en god bølgelængde føler jeg. Vi ser ikke ens på alt, det er netop fordelen, vi maler heller ikke ens.
Jeg beundrer hendes maleriers farver, som giver styrke, vildskab og et landskab, som selv om den skildrer vestkysten, røber tilknytningen til Norsk natur.
Vi havde ikke talt længe sammen, før S. inviterede os til at komme lørdag -
Det var på tide at komme "af huse", så det blev en hyggelig eftermiddag.
"Frokost" og en masse snak, og naturligvis malerier.
Det er meget længe siden, at jeg har vist mine malerier frem. Derfor havde jeg taget 4 mindre billeder med. Kun fordi de er så meget anderledes end for 2 år siden, synes jeg S. skulle se dem. Det var svært at forklare. Vi fik en god snak, og for mig positiv respons, det har jeg brug for.
S. synes, at jeg skulle arbejde videre i den changre. Foreslog, at jeg skulle male dem op i større
format.
S.'s malerier havde også "flyttet" sig, hendes farver er mørkere end sidst, hvor de var lysende meget grønne, nu er der en styrke, kontrast og voldsomhed, motivet er et andet. S. er for tiden meget optaget af havet - Virkelig en forandring, og alligevel er man ikke i tvivl om, at det er S.
Hun vil altid male sine malerier med de græssende får ude i marskengene, med farver som får jord og himmel til at gå i et. "Lyse lette" malerier med farver, der får en til at tænke på franske malere - og alligevel ikke.
Det er en stor inspiration at få en rigtig "malersnak", jeg kommer for lidt ud, så jeg lever længe på en lørdag, hvor vi tog på besøg ude vestpå.
onsdag den 5. maj 2010
Drivhuset
Jeg har et lille drivhus.
For mange år siden tjente jeg lidt penge ved ferie afløsning i en forretning i Vejen. Den handlede med børnetøj op til 18 år. Trolletøj.
Jeg fik pludselig mulighed for at købe et drivhus.
Optimistisk gik jeg i gang med, det fra Tømmerhandlen, indkøbte drivhus ++
Jeg havde vist regnet med, at jeg med min forventning kunne smitte min mand. Han synes at det var skørt.
Det blev min nabo der hjalp. Han gik op i det med liv og sjæl, og jeg fik mit drivhus.
Knud var "CykelKnud", en ung mand op i 80'erne, aktiv overalt, og jeg havde i ham en rigtig "god ven" i mange år.
Der kom både vindrue, fersken og roser ind. For nogle år siden røg vindruen ud. Jeg har i år beskåret min fersken meget, sidste år så den syg ud, og den havde "skjoldlus". Den gav kun et par fersken.
Roserne jeg har i drivhuset er der kun for min fornøjelse, de bliver meget flotte, og en er speciel god til at få lange stilke. Jeg ved ikke hvad de hedder. Der er 3, de 2 dufter skønt.
I et hjørne nord/vest har jeg gravet en murer balje ½ ned med vand, til småvanding -
Sidste år købte jeg 3 plantekasser til plantesække.
Der er trædefliser som gulv, jeg har plads til en metal reol og et lille plantebord. Det er et lille drivhus og pladsen er godt udnyttet.
Det første jeg gør er at rydde op, der er altid fyldt op med krukker vinteren over, med og uden planter. Gamle planterester, blade m.m. kommer ud, roserne klippes ned og vinduerne vaskes.Endelig er drivhuset klart. Det er et koldt hus, der mangler et par ruder, stenskud, fra en ubetænksom - alligevel sår jeg i små bakker ( dem man ofte får kød og andet i), jeg dækker med de klare låg, et helt lille mini drivhus - det er så bare at vente.
Visse krydderurter køber jeg i potter, f.ex. persille, basilikum og andre, som jeg deler, jeg og får en masse små planter, som bliver plantet ud, det er mere sikkert end at så selv. Basilikum kræver varme og fugtighed, så den står længe i drivhus.Timian og andre krydderurter formerer jeg ved at plante topskud i en bakke med klart låg, så skyder de rod. Jeg kan høste rigtig meget.
Jeg forsøger mig hvert år med tomater og agurk, med skiftende resultat, vi nyder vores egne tomater. Jeg tror dog, at det for mig lige så meget er prosessen, som resultatet der betyder noget.
Som med maleriet.
Jeg har lige vandet derude, roserne har knopper, og salaten er priklet ud i små potter, tomaterne spirer og så snart der er blade skal de prikles ud.
Det varer ikke længe før at de 14 potter med overlevende sommerplanter skal ud. I nat var det frost, så der går nok en uge endnu.AB
For mange år siden tjente jeg lidt penge ved ferie afløsning i en forretning i Vejen. Den handlede med børnetøj op til 18 år. Trolletøj.
Jeg fik pludselig mulighed for at købe et drivhus.
Optimistisk gik jeg i gang med, det fra Tømmerhandlen, indkøbte drivhus ++
Jeg havde vist regnet med, at jeg med min forventning kunne smitte min mand. Han synes at det var skørt.
Det blev min nabo der hjalp. Han gik op i det med liv og sjæl, og jeg fik mit drivhus.
Knud var "CykelKnud", en ung mand op i 80'erne, aktiv overalt, og jeg havde i ham en rigtig "god ven" i mange år.
Der kom både vindrue, fersken og roser ind. For nogle år siden røg vindruen ud. Jeg har i år beskåret min fersken meget, sidste år så den syg ud, og den havde "skjoldlus". Den gav kun et par fersken.
Roserne jeg har i drivhuset er der kun for min fornøjelse, de bliver meget flotte, og en er speciel god til at få lange stilke. Jeg ved ikke hvad de hedder. Der er 3, de 2 dufter skønt.
I et hjørne nord/vest har jeg gravet en murer balje ½ ned med vand, til småvanding -
Sidste år købte jeg 3 plantekasser til plantesække.
Der er trædefliser som gulv, jeg har plads til en metal reol og et lille plantebord. Det er et lille drivhus og pladsen er godt udnyttet.
Det første jeg gør er at rydde op, der er altid fyldt op med krukker vinteren over, med og uden planter. Gamle planterester, blade m.m. kommer ud, roserne klippes ned og vinduerne vaskes.Endelig er drivhuset klart. Det er et koldt hus, der mangler et par ruder, stenskud, fra en ubetænksom - alligevel sår jeg i små bakker ( dem man ofte får kød og andet i), jeg dækker med de klare låg, et helt lille mini drivhus - det er så bare at vente.
Visse krydderurter køber jeg i potter, f.ex. persille, basilikum og andre, som jeg deler, jeg og får en masse små planter, som bliver plantet ud, det er mere sikkert end at så selv. Basilikum kræver varme og fugtighed, så den står længe i drivhus.Timian og andre krydderurter formerer jeg ved at plante topskud i en bakke med klart låg, så skyder de rod. Jeg kan høste rigtig meget.
Jeg forsøger mig hvert år med tomater og agurk, med skiftende resultat, vi nyder vores egne tomater. Jeg tror dog, at det for mig lige så meget er prosessen, som resultatet der betyder noget.
Som med maleriet.
Jeg har lige vandet derude, roserne har knopper, og salaten er priklet ud i små potter, tomaterne spirer og så snart der er blade skal de prikles ud.
Det varer ikke længe før at de 14 potter med overlevende sommerplanter skal ud. I nat var det frost, så der går nok en uge endnu.AB
tirsdag den 4. maj 2010
Endelig forår
Vinteren var bare så lang, sneen kom i desember, og blev ved, og ved vi var først snefri efter påske. Mine forslellige skavanker isolerede mig, det var glat og koldt, så jeg havde det bedst inde. Brændeovnen tiltrak. Sneen var smuk, for det meste, der var de skønneste farver på himlen, når solen alt for tidligt gik ned.
Der var en del sol, den fik bare ikke magt over kuldegraderne, jeg pakkede tidligt min lyslampe væk.
Pludselig var der dage med mange varmegrader. Selv om der stadig var frost i jorden, som vi ikke havde set i måneder, gik vi i gang med græsplænerne. Det der var tilbage af dem -
Der er kørt 100 læs mos væk, det ligger under Rododendron, ovenpå Skvalderkål og i "skoven".
Det er med spænding, vi ser på at der bliver grønnere og grønnere pletter, mon vi får rigtige plæner igen i år?
Bassinerne var det næste.
I mange år havde vi ladet det ene bassin delvis gro til. Det var her, at frøerne ynglede, deres æg og senere haletusser kunne udvikle sig i fred og ro. I tørre perioder måtte vi dog vande dagligt, ellers udtørrede bassinet og de døde.
I år 2009 bestemte jeg mig for at grave det ud og forny det. Det store bassin var efter hundebesøg ikke tæt, og om sommeren hvor der ikke pumpes meget vand fra kælderen, er der vandmangel.
Samtidig med det nye bassin blev etableret, købte vi pumpe og rensningsanlæg, så vi fik rislende vand, en "lise" for sjælen.
Det nye bassin blev anderledes, og jeg købte fisk, selv om jeg drømte om at få "de gamle fisk" over deri. De var ikke til at fange -
Allerede i december mistede jeg mine store karper, en hvidbroget og en rød, prissat til ca. 1200 pr. stk. Denne vinter mistede mange bassinejere og små sø ejere deres karper. De tåler ikke at bassinet fryser til. Jeg var derfor glædelig overrasket, da isen endelig forsvandt, at der faktisk var en del fisk i det nye bassin. Også i det gamle var der de sorte og den enlige gamle guldfisk.
Det første der skulle gøres, var at rense op. Nedfaldne blade, grene og plantedele lå som et grødlag på bunden, det er gæring og gasser herfra der er så farlig for fiskene.
Jeg var så heldig at få fisket 3 fisk med op. De kom straks over i det nye bassin -
Så kom frøerne.
De havde hele vinteren ligget i gange under sten og træ,i kompost m. v. og nu søgte de frem til deres "gamle" bassin. Det er imidlertid blevet et "livsfarligt bassin for frøæg og haletusser. De ved det ikke. De parrede sig højlydt kvækkende i bunker, jeg var nervøs for at den nederste ville drukne. Kom et par i nettet, hoppede hunnen tilbage mod vandet med hannen klamrende sig på ryggen. Eftter få dage var bassinet fyld med slimede klumper af frøæg. En lille glasklar kugle med en lille sort plet. Pletten vokser og samtidig splatter klumpen ud i en grønlig masse, som fik vandet til at skumme, når pumpen var igang. En dag forsvinder de små pletter, og der er så store sorte samlinger af et levende sort midt i al "slimen", som forsvinder lidt efter lidt. Haletusserne er der - de sidder på stenene og på bunden tæt samen.
Jeg havde allerede i ægstadiet flyttet nogle over i det gamle bassin, senere flytter jeg så haletusser ned i "skoven". Da de er "gratis" føde til guldfiskende, så jeg redder gerne flere af dem. Desuden er det godt med frøer nede i "skoven", de tager en masse snegle m. m. De sætter bare ikke selv æg ud i de små bassiner dernede.
Det var dejlige dage i april, vi drak kaffe med naboen til rislende vand i solen. De første forårs dage. AB.
Der var en del sol, den fik bare ikke magt over kuldegraderne, jeg pakkede tidligt min lyslampe væk.
Pludselig var der dage med mange varmegrader. Selv om der stadig var frost i jorden, som vi ikke havde set i måneder, gik vi i gang med græsplænerne. Det der var tilbage af dem -
Der er kørt 100 læs mos væk, det ligger under Rododendron, ovenpå Skvalderkål og i "skoven".
Det er med spænding, vi ser på at der bliver grønnere og grønnere pletter, mon vi får rigtige plæner igen i år?
Bassinerne var det næste.
I mange år havde vi ladet det ene bassin delvis gro til. Det var her, at frøerne ynglede, deres æg og senere haletusser kunne udvikle sig i fred og ro. I tørre perioder måtte vi dog vande dagligt, ellers udtørrede bassinet og de døde.
I år 2009 bestemte jeg mig for at grave det ud og forny det. Det store bassin var efter hundebesøg ikke tæt, og om sommeren hvor der ikke pumpes meget vand fra kælderen, er der vandmangel.
Samtidig med det nye bassin blev etableret, købte vi pumpe og rensningsanlæg, så vi fik rislende vand, en "lise" for sjælen.
Det nye bassin blev anderledes, og jeg købte fisk, selv om jeg drømte om at få "de gamle fisk" over deri. De var ikke til at fange -
Allerede i december mistede jeg mine store karper, en hvidbroget og en rød, prissat til ca. 1200 pr. stk. Denne vinter mistede mange bassinejere og små sø ejere deres karper. De tåler ikke at bassinet fryser til. Jeg var derfor glædelig overrasket, da isen endelig forsvandt, at der faktisk var en del fisk i det nye bassin. Også i det gamle var der de sorte og den enlige gamle guldfisk.
Det første der skulle gøres, var at rense op. Nedfaldne blade, grene og plantedele lå som et grødlag på bunden, det er gæring og gasser herfra der er så farlig for fiskene.
Jeg var så heldig at få fisket 3 fisk med op. De kom straks over i det nye bassin -
Så kom frøerne.
De havde hele vinteren ligget i gange under sten og træ,i kompost m. v. og nu søgte de frem til deres "gamle" bassin. Det er imidlertid blevet et "livsfarligt bassin for frøæg og haletusser. De ved det ikke. De parrede sig højlydt kvækkende i bunker, jeg var nervøs for at den nederste ville drukne. Kom et par i nettet, hoppede hunnen tilbage mod vandet med hannen klamrende sig på ryggen. Eftter få dage var bassinet fyld med slimede klumper af frøæg. En lille glasklar kugle med en lille sort plet. Pletten vokser og samtidig splatter klumpen ud i en grønlig masse, som fik vandet til at skumme, når pumpen var igang. En dag forsvinder de små pletter, og der er så store sorte samlinger af et levende sort midt i al "slimen", som forsvinder lidt efter lidt. Haletusserne er der - de sidder på stenene og på bunden tæt samen.
Jeg havde allerede i ægstadiet flyttet nogle over i det gamle bassin, senere flytter jeg så haletusser ned i "skoven". Da de er "gratis" føde til guldfiskende, så jeg redder gerne flere af dem. Desuden er det godt med frøer nede i "skoven", de tager en masse snegle m. m. De sætter bare ikke selv æg ud i de små bassiner dernede.
Det var dejlige dage i april, vi drak kaffe med naboen til rislende vand i solen. De første forårs dage. AB.
Abonner på:
Opslag (Atom)