mandag den 21. marts 2022

Abstrakt Maleri                                                                                                       (marts 2022)


Jeg har altid malet naturalistisk, ude i naturen eller efter foto. 

Altid lå der en drilagtig lyst - til at lave om på farverne, stregerne og jo mere jeg tænkte på det, kom lysten til at kunne male abstrakt. 

Jeg deltog på et sommerkursus på Røding højskole, valgte - efter mange år med keramik - at male. Kursus var med et for mig ukendt produkt, akryl maling.

Første lektion var - jeg skulle vælge 2 farver. På et opsat papir skulle jeg med lukkede øjne efter musik male med en pensel + farverne. "Det skulle blive abstrakt".... mit hoved tænkte... mine hænder malede, og da vi måtte, se havde jeg malet et tydeligt "landskab" med vand.... jeg kunne ikke give slip, forstod ikke abstrakt.  Nogle kursister fik ros, det irriterede mig... hvad var abstrakt? Kunne se andre kunne....Der kom gæsteundervisere, "kunstnere" udefra med indslag, lysbilleder - et par timer. Tredie dag var der en som fortalte om kunst - terapi, Hvordan klienter brugte selv valgte farver, og med fingrene maste farverne ud, rundt, op, ned, og at man senere analyserede billederne. Et spændende foredrag - da det blev "kaffepause", vendte hun sig i døren, og sagde, vores opgave var at male "Rosens duft".  Det "eksploderede" i mit hoved. Naturligvis - det var abstrakt. 

Jeg malede - lukkede øjnene, følte sødme, varme, glød, erotik ..... Alle malerier blev stillet op blev "analyseret" hvad der var forstået.....( det var bl.a. kursisterne der udtalte, hvad de så) Mit billede fik meget ros og blev fremhævet. (som forstået)..... jeg var lykkelig, nu forstod jeg hvad abstrakt var. Den måde jeg kunne bruge abstrakt på - male fornemmelsen, følelsen - Rosens duft kom i ramme, de dominerende farver er lyserød, gul, stærk rød, mørk blå, svag grøn.... ser den daglig. 

Det er en del år siden. Jeg har malet meget abstrakt i mine malerier, sådan som jeg altid havde lyst til. Malet frustrationer, frigørelse, angst - flere malerier afspejler i farverne ubevidst en voldsom begivenhed - bombeattentat i diskotek - "Seven elleven" m.fl. Både censorer og kolleger har på udstillinger spurgt; hvad  er der sket?

Så en dag var jeg underviser, kurset hed "Prøv at male abstrakt". Det var under aftenskolen. 

Alle skulle have papir, pensel, skylle glas med, de fik udleveret farverne. Blå, gul, rød, hvid. De ville få en fast opgave hver gang. Fx mal september...... det var efterår. 

Efter et mindre foredrag om farverne, at blande m.m. gik man i gang, forsøgte at tænke september - nogle malede blade, træer m.m.                                                                                                              Hver gang, de skulle skifte farve, bad jeg den tørre penslen af på blad nr 2 - for at spare på skyl -      Den sidste ½ time ca holdt vi. Alle billeder blev stillet op, de skulle tørre, der var tid til at se hinandens billeder, tale om dem.                                                                                                                          Mange var lidt skuffede -                                                                                                                           Jeg bad dem tage papir nr 2 -                                                                                                                        Det blev vendt og drejet, man var forbavset, her var det abstrakte, det ubevidste, streger figurer m.m. Det var det der skulle i ramme - 

Kurset var kort, for få år siden kom en til Vikingespil i Jels, (hun var flyttet) sagde tak for et inspirerende godt kursus. 

Dejligt med ros og glæde. 

lørdag den 19. marts 2022

 Marts 2022

Har holdt en lang pause - Det var som om alt blev langsommere.

Et dødsfald og en bisættelse.

Dagene de sidste år med Bent skulle ofte overstås, der var ikke noget at glæde sig til, jeg "mistede glæden". Den blev besværlig og ofte skuffende. Overraskelser kunne jeg slet ikke klare. Havde det bedst alene i min have - hvor jeg efterhånden skulle ordne  alt selv - eller foran mit staffeli, når jeg kunne få ro - Jeg sad ofte ved computeren eller med en bog. Desværre kunne det ikke tolereres, 

Bents verden var i mange år meget lille, han levede med sit Tv, læste avisen, forlod kun "grunden" i sin bil, som han elskede højt, og da sygdommen blev en forhindring, gav han op. Bent var syg længe - han klagede over smertet, og fik så en ny hofte. 

Det blev ikke den lettelse som forventet, og måske var det galt med den anden hofte.... nogle år senere fik han den skiftet. Derefter gik det kun tilbage.... Der var hjælpemidler, krykker, rollator, toiletstol på 1. sal og daglig hjemmepleje besøg - det sidste var dagenes lyspunkt.

Kontrol - blodtryk, man lagde ikke mærke til det kolossale vægttab. Hjemmehjælpere bemærkede det. Mit hoved sagde kræft - Bent spiste godt, kunne lide søde sager... tabte sig. Sommeren gik, det blev oktober. En tarmundersøgelse, og dagen efter skanning begge dele i Esbjerg. Jeg talte lidt med Bent mens han tidligt morgen ventede på transport, han var nervøs for skanningen, havde ikke nævnt gårsdagens resultat -   Bent var tidligt hjemme, gik lige ind på sit værelse. Sagde han var træt - sov  Næste morgen fandt jeg ham død.  - Han havde spist, ryddet til side og sat i opvaskeren, oppe i køkkenet.

Senere ringede en læge fra Esbjerg hvor man undersøgte dødsårsagen. Bent havde en stor kræftknude i maven, kunne tydelig mærkes. Jeg ønskede ikke obduktion. Hans far døde også af kræft i maven. 

Bent døde lørdag den 5. oktober 2019, blev bisat Lintrup den 17. oktober. Kirken var "fuld" - præsten var rigtig god. sagde mange gode ting. (jeg havde skrevet noget op) Der var en sød hjemmehjælper med, nogle fra Logen og en hel del bekendte fra før. Familien var der, Anders havde sin veninde med, det var dejligt,  at "vi" selv klarede at bære kisten.

 Nede ved lågen blev vi stående da Bent kørte sin sidste tur, og forsvandt ud af byen. Jeg havde en aftale med Anitas kro, at vi kunne komme der til kaffe m/kage - vidste ikke hvor mange - Det var så vellykket, bekendte og fra Logen var med. Jeg havde bestilt smørrebrød til os salv til sidst, inden familien kørte hjem -  

Jeg gik som i en boble - havde tilrettelagt alt. Alle var jo langt væk, havde deres eget, kom og skulle afsted igen. Jeg havde ingen kendskab til økonomien. Det ville ikke være nogen hjælp hvis jeg blandede Anders eller Ann-Barbare ind i det, der kom næsten dagligt noget. Bent havde alt "sit" i Danske Bank, jeg var flyttet til Frøs. (alt er i Frøs.)  

Jeg fandt Torben Falkenberg, som også blev mig anbefalet. Forhenværende Frøs. En kæmpe hjælp. Holder orden i mine papirer - regninger m.m.

Bents urne er nedsat i de ukendtes grav i Lintrup. Stedet er et lille stk græs under et par træer. Anders besøger jævnligt stedet med en lille hilsen. I år 2022  kommer der en markering på plænen, 3 Lygte/lanterner i jern der kan sættes lys i og stenbund til en hilsen.

 Da jeg bliver her er det naturligt at beholde Bents urne i Lintrup.