fredag den 14. november 2014

Otto Frello

Formiddag. Vågnede meget tidligt, tog "gigt dæmperen", læste lidt. Lige før søvnen rullede tanker om aftenens foredrag op for det indre "blik."
Foredrags aften.
Kunst 6630 havde fundet et spændende kunstnerisk emne, maleren Otto Frello.
Oplevede Otto Frello første gang, da jeg med SMS var på "tur" bl. i Varde.
Fra første øjekast fascinerede hans malerier mig.
Han var faktisk ikke anderkendt som kunstner. Han malede de mest fantastiske malerier, (olie) og blev kendt "bedømt"illustrator, - ikke kunstner.
Malerierne kan sikkert fortolkes, forklares, dog i sidste ende er det tilskueren der "digter" historien.
Jeg købte en bog, måtte erkende, at nok kunne malerierne ses,  genkendes i bogen, der var bare så lang vej til fortryllelsen i  det rigtige billede.
Hans malerier er så fyldte - de fortæller om livet, om fantasien, de beviser, at den har ingen grænser, hvis man er i besiddelse af "fantasien".
Otto Frello kaldte sig selv en "ikke kunstner".
Det evige spørgsmål, hvornår er man kunstner? hvad er en kunstner? hvad er kunst?
Tilbage til foredraget...
Kunne have forventet en lysbillede fremvisning af malerier, med dertil oplysende kommentarer.
Sådan blev det ikke
Her, en foredragsholder, der privat havde mødt og kendte Otto Frello. De, som trods den store alders forskel, han 90 år, viste dyb respekt for hinanden.
Der var også lysbilleder, for at understrege foredraget.
Bl.a et  tidligt traditionelt "landskabs maleri". For sammenligningens skyld. En gård, en vej sommerlig, lys og farver (mærkelig vinkel), måske et, for kunstneren kært, kendt sted. Koncentrationen om især 3 malerier, der var så helt anderledes.
Frello var håndværker af profession, maler.
Man kan sige, at han "læste videre". Han opfattede sig selv som håndværker, og var stolt af det. Hans undervisning og eget arbejde, gik ud fra fastlagte teorier. ex Hoved 3 delt, pande, øjne, mund, kropslængde, 5 x hovedstørrelse o s v.
Akademiet var først en "håndværksmæssig" uddannelse. Ikke alle blev kunstnere, mange arbejdede for kunstnerne, efter deres tegninger og teorier.
Otto Frello kunne mere, gik ud over teorien. Denne del af hans liv, fik vi del i gennem foredraget.
 Han udførte forskellige store bestillingsarbejder. Tegnede/malede (akvarel) flere bøger om fx. ædelstene, nationale dragter, Kgl. porcelæn m.m. Fantastiske illustrationer, teknisk korrekte både i tegning og farve + det ekstra som Frello kunne, noget med lys/skygger bl.a.
Jeg forestiller mig, at mens han arbejder med de korrekte illustrationer, er hans tanker gået på afveje.
Han har lavet skitser, har leget med fantasiens indfald, til slut sat det på lærred.
Mange af malerierne er fulde af de forunderligste væsner og ting med liv og genkendelse. Symbolisme, historie, eventyr, tid og fantasi "rodes sammen" i byer og landskaber. Motiver "lånt" er næsten ukendelig i Frellos videre digtning.  Han låner mønstre, bygninger - uanset om han maler efter, låner eller genbruger er det hans værk og hans kunst.
Min konklusion, er derfor, at han er kunstner, der er en ide med hans malerier. Han er finurlig, har humor, sammen med en til tider underliggende alvor grænsende til uhygge. Det er, som om man forventer at motivet bevæger sig, "vandet vil sprøjte ud"....Et maleri - ser man sommerfugle flyve.
En illusion.
Otto Frello siger, at han ikke malede portrætter, alligevel er der genkendelse i flere personer. Min fornemmelse er, at det er hans fortolkning af et portræt.
At man tegner/maler efter et fotografi er i dag en helt naturlig ting, ligesom der bruges hjælpemidler som computer, fotokopi m.m. Tænk på alle som stadig maler Marylyn Monroe.
Vardemuseet er et besøg værd, huset er smukt med historie, og malerierne en oplevelse for både voksne og børn.
Formiddagen er væk, det er tid til dagens middag. Gaden er ved at tørre, gengenboens hænge pil vifter noget tyndhåret med de sidste gule blade. Den første del af november er snart forbi.
AB.



 
      

onsdag den 12. november 2014

Fugle i træet

Det er begyndt at regne, endnu mørkere end før.
Måtte bruge lys, for at finde kartoflerne, da de skulle skrælles, først på eftermiddagen. Det føles, som alt går i slow motion udenfor.
Har talt om at få vinterdæk på bilen, virker næsten for tidligt. I Tyskland siger man vinterdæk fra oktober til påske - de 2 o'er. Næsten som med sommer/vinter tid, have møbler ud eller ind.
Man kan ikke engang gøre rent i dette mørke, en lidt overdreven undskyldning. Solen ringes ned kl. 16 - stod den op i dag?
Burde rydde op på mit staffeli.
For ca. 3/4 år siden fandt jeg et lærred frem igen.
Det var et af tre, de to havde jeg malet, "Fugle på grønne grene".
Det "nye" maleri var påbegyndt 50x150 på den lange led, et  bjerg landskabsagtgigt abstrakt maleri. Ingen fugle, ville prøve noget nyt. Gik totalt i baglås, farverne virkede døde, mørke.
Vendte nu lærredet på højkant. Så ideen "træet", kunne se flere fugle, begyndte straks at tegne løs. Var ikke færdig med fugle.
Deltog på et tidspunkt i et "seminar" i Annes Atelier.
Skulle selv medbringe materialer (lærreder, farver m.m.) - over to dage.
Jeg havde kun mit store lærred med. Har faktisk svært ved at arbejde sammen med andre, så var spændt på hvordan.
Mit maleri var så meget anderledes. Kom især for at samle inspiration til at komme ud/videre eller tilbage - se, lytte - lære få ideer, og det vigtige, sådan ville jeg aldrig gøre.
    
Det var i starten et meget uroligt maleri, p.g.a. de underliggende farver, en del skulle skjules, og derved kom nye fugle til, farverve skulle harmoniseres og fugle skiftede farver igen.
Der skulle gerne være en historie en fortælling.
En lang bearbejdning, mens hele det underliggende maleri forsvandt.
Th. malerier færdigt.
"Fugle i træ"
Det er genkendelige fugle, set før ligende, i andre malerier, aldrig de samme. Jeg ville ikke kunne male dem ens.
At jeg skulle fotografere udenfor lærte jeg -
 har valgt op ad væggen på terrassen.

"Fugle i træ" var i sommer udstillet På Banegården i Aabenraa sammen med  "Fugle på grønne grene". Det var igen SMS, der havde en stor udstilling der.

Jeg var selv tilstede ved ferniseringen, som var fint besøgt.
Der var åbningstaler, formanden, Grevinde Sussi og musikalsk underholdning, dertil lidt til ganen, som man siger.
Mit "store" maleri hang ovenpå, var ikke meget der oppe... (jeg stod for det spiselige) Det høje "nye" maleri hang lige til højre for indgangen mellem 2 vinduer, en fin plads. Foran havde Birte I. en piedestal med fad/skål med fugle motiv, fotograferet/kopieret efter mine andre malerier.
Lidt sjovt.
Mange beundrede både maleri og skåle.
Desværre er der ikke megen salg på udstillingerne.
Ofte er det en dyr reklame at detage, alligevel gør man det gang på gang, for at blive set/husket.
En dag kommer så nogen forbi - og vil "se" -
Håber man.
Dagen er blevet helt sort, det bliver en lang aften. AB.


 













Fugle i træer

Efteråret viser sig "klør" i dag.
Det blæser kraftigt, de sidste blade på birken mister grebet om kvistene. Indkørslen er farvet i gule og gyldne toner på de fugtige sorte skærver.  Formiddagen er grå, fra morgenstunden mørkt, som var det sidst på dagen. Tænder stearinlys, midt i november. Et langt efterår, med høje varmegrader, endnu står sommerens planter ude, har udskudt vinteropholdet inde - længe.
Længes efter lyset. Der er soldage, dage hvor vinduerne trænger til pudsning indvendig, og alt ude er unaturligt grønt, planterne må vente endnu et par dage.
Fuglenes stemmer er forlængst forstummet. Nu er selv duerne stille, flyver støjene op når jeg går en tur i "Skoven". Et enkelt lille pip kan virke helt opmuntrende. Det er tid til at tænke på fodring, der stadig både er myg og fluer der ude.
I flere år har mine malerier været abstrakte og fugle har fyldt meget. Især de små malerier har domineret lige fra 10x10, 15x15, 20x20 o.s.v.
Det var et "spring" da jeg gik i gang med 2 malerier på 50x150, 2 malerier der er malet sammen og udgør et.

   "Fugle på grønne grene" th.
Det er fortællingen om "livets begreber", mest på godt, håber jeg.                                                       Ugler, der undrer sig ... ensomhed, tosomhed, jalousi, kærlighed m.m.
Historien digter man selv...
For mig er det farverne, lige så meget som formen, der fortæller, farverne skal være harmoniske eller i direkte kontrast. Porssessen er derfor lang med mange overmalinger, fugle forsvinder, og andre kommer til, der kom blade
 på grenene.

Jeg var længe om maleriet, et pres til sidst, fordi en udstilling var deadline. Har opdaget, at jeg arbejder ofte netop under deadline pres. Denne gang var det til Censureret udstilling i SMS, "Enke- huset" i Christiansfelt.
Sendte kun dette billede med. Fik antaget 1 -  havde lavet den fejl at melde maleriet til med 2 numre, vidste ikke bedre. Ærgerligt - jeg lærte af det.
Senere har maleriet været udstillet i Vojens Kultur/Musikhus og Galleri 46. Hænger her.
Mange ser kun fuglene, nogle kun farverne, andre digter historien.

Et par var flyttet sammen, skulle starte på ny, med et liv bag sig. Ville gerne have et maleri til deres nye stue. Kom og så, valgte nogle, og lånte dem med hjem, havde en ide om noget blåt. Ringede kort efter, de havde valgt. Maleri der passede netop et bestemt sted, og som fortalte deres historie. Da de returnerede de lånte maleriet, havde de et fotografi med af pladsseringen i stuen.

Efteråret larmer ude, for mørkt og koldt til at male, en tid ved Computeren med tanker omkring et maleri. AB.


tirsdag den 12. august 2014

Vejrmelding: Torden

I dag den 12. august, vejret er ved at normalisere sig.
Sommeren har været meget lang, varm og tør.

Siden maj måned har vanding jævnligt været nødvendigt. Krukker, planter, især de roser der blev flyttet i foråret. Det har været umuligt at plante ud eller flytte om på planter. Selv drivhuset har "brugt" meget vand.
Da regnen endelig kom, var det meget småt, det højeste, en gang på et par dage 20 mm. Det var varmt og blæsende så fordampningen var stor.

Højsommeren er forbi.
Har altid opfattet august måned som "Tordenmåned". Sensommer aftenerne er kortere, natten mørk, lune og køligere vinde danser en runddans. Lumre dage og så en udløsende torden.
Når jeg natten til søndag efter fest, cyklede hjem i den lune luft, hørte jeg den svage bulren og så ud over havet de første lyn glimt. Skulle hjem i en fart. Talte mellem lyn og torden..... 16 - det magiske tal. Altid nået Store Klint i sikkerhed.
På Store Klint var forholdene med torden specielle. Hele området blev mørkelagt p.g.a. lynnedslag et sted i nærheden.
En gang var det meget tæt på, lynet slog ned udenfor på cementen ved køkkenet. Jeg oplevede det i buffeten. (der tjenerne fik udleveret varerne) Det havde tordnet i flere dage.
I Stege skinnede solen,  i strålende sol kom man til Sønderby Bakke, mod "Høje Møn" hang der sorte skyer over skoven. Tordenvejret vandrede frem og tilbage langs klinten, som om den blev bremset,ikke kunne komme over. I 3 døgn blev det ved. Min mor hentede min bror (7år) ved bussen, meget usædvanligt.
Så kom lynnedslaget. Der lød et brag, pavillonen rystede, på "tavlen" i buffeten sprang alle "propperne" ud, som et festfyrværkeri. Jeg havde netop forladt min daværende "arbejdsplads", og stod på den anden side af disken. Det var sidst på dagen, ingen strøm ..... hotel, gæster, middag - mørke... Der blev hentet kul til komfuret (olie), fundet stearinlys og petroleums lamper frem.
Gæsterne tog det som en oplevelse. Telefonen var død. Vand fik vi fra en kilde, der var en generator som pumpede vand op til hotellet m.m.
Er altid stået op i tordenvejr, voksne trak mig væk fra vinduet, min mor lærte mig at tælle til 16...
"Sommer" på Store Klint gik jeg ind i salonen stod ved et vindue sammen med inspektør Milton Larsen, også han stod op, fuldt påklædt. Senere år, var der tordenkaffe...
Voldsom hovedpine før torden, en befrielse, når endelig udbruddet kommer.
Bange i tordenvejr - nej!
Dybt i min erindring, er der en lyd af flyvere, bomber der falder, lysglimt og brande -
Derfor står jeg op.  AB.  
    

tirsdag den 8. juli 2014

Forgængelighed

Det er søndag " Dagen derpå".

Lukker min mail op.
Hilsen fra "Sommer-kursus" første opgave...
Oplægget interessant. Kender kunstneren, har kunstbog og bog om hendes liv.
 Et maleri er "inspiration".
"Læser opgaven"... ser video -  videre...
Egentlig er jeg træt ovenpå i går! Så lidt luft ...
Mærker en spænding, bestemmer et positivt projekt.
Går ud i have og "skov". Plukker/klipper grønt og blomster med omtanke.
Et billede af, om mig, planter og farver... ægte!
Finder: mos/jord...bark, trøsket træ, vidsne blade bøg, liljekonval blad, fingerbøl, lavendel, forglemmigej, skovmærke, kløver, marguerit, blå blomster, 3 fjer, viol blade, skovsyre, timian, orange/gul valmue + frø kapsler og en bøgekvist med lysegrønne nye blade. Brændenælden og skærmen fra skvalderkål, skal symbolisere kamp mod det negative.
Lime planterne på med det samme.... afviger - lægger dem i pres .....
Skal bruge et foto... kopiere der ud. Kan kun sort hvid. Kopien viser kun en hvid plet, hvor jeg skulle være. Igen kreativitet...Et fotografi.... tror jeg er ca. 18.
Har ikke papir i A3 størrelse... lærred  30x40 må bruges. Syg for  at komme igang....
Klistrer bark og trøsket træ på lærred, drysser jord på limen. Fotoet limes nede lidt til venstre for midten ved det trøskede træ. Allerede  - vild med det. Vente, planterne i "Gads lille lektikon" skal have et par dage. Planterne er forgængelige, prøver at bevare... som livet.
 Hviledag.....
             
Lørdag var en forrygende dag.
Tidligt op,  ikke stresse, afsted senere. Alderen kræver god tid.... manden utålmodig, taler om køretid, trafik m.m. jeg sørger for vasketøj, rengøring, det ser beboet ud... den praktiske.
Kommer som ofte "for tidligt" afsted, god tid. Kører laaangsomt, og holder ind så andre kan komme forbi. Et stykke før Lillebæltsbroen går trafikken helt i stå. Vi snegler os afsted med 20.... 15... stop... o.s.v. laaangsomt, først på broen kan farten gradvist sættes op, skal straks dreje fra... og GPS viser os ..... rundt, tror det er den! Pludselig er vi der så alligevel, trods omvej. Vi er afgjort blandt de første, selv efter "slow" og omkørsel.
Ankommet til Comwell, til sommer maleriudstilling. Fællesudstillingen "Nostalgi".
Søde, kønne Laura tager imod, navneskilt og henvisning til staffeli. Så er der knus (Anne og Jesper), nyder igen at møde de glade, positive hjertelige mennesker ude fra "marsken". Ved, de for min/udstillerne skyld, har haft forrygende travlt i meget lang tid.
Nu er det kun at vente, for manden en lang dag. Meget varmt, heldigvis er der siddepladser både ude og inde. Fungerer udmærket.
Et dejligt sted. Ville gerne overnatte, som en del andre. (en fodboldkamp eller to kom i vejen)
Hilste på flere fra kursus -  i marts. Hygge..
Mødte Lene W., det var skønt. Se og høre om hendes kunst, og den energi hun har. Tænker på hende "dagligt", "mit" meget personlige maleri nu snart 5 år.... i stuen min engel, hænger der - altid -
Kl. 16 samles alle i udstillings salen. Anne, Jesper og "frk Olga Sørensen" bestiger trappen. Velkommen, fællessang  "Du er min øjesten" Derefter går det løs. Kan ikke beskrives, skulle opleves. Frk. Olga S.  kommanderer på sin egen kærlige måde rundt med frivillige.... får dem til at øve ballet og lærer dem derefter også 2 danse... til harmonika og sang.
Desværre tilskuer... det var forrygende festligt.
Slut for os, afsked med de forskellige.
En helt igennem flot og meget  spændende udstilling.
Hjemad i regn, lige efter Vejen tør vej.

Min collage venter med de forgængelige materialer.
AB.

      

tirsdag den 15. april 2014

April "i går" og i dag.




En enkelt lille vattot sky ses på den klare lyse blå himmel. Det er forår, og påskeugen.       Maskiner larmer nede i landsbyen, der lægges nyt fortorv. Udenfor vinduet her oppe i min "Computerkrog", sidder jeg "midt" i et af birketræerne, og ser hvordan bladene i solens varme og lys folder sig ud. Om få dage vil den sorte bil være grå/gul af pollen, og et person i familien vil forbande træerne. Birkene, 4 ialt, er mere end 30 år gamle. De hører til huset og indkørslen.

   Dette er et sommerbillede 2013

Vi er i færd med at lægge skærver på fortorv og i indkørsel.






April har fra den tidlige barndom været en brydnings måned. Det var som om alt vågnede. Vinduer og døre åbnedes i bogstaveligsete forstand.
Hotellet begyndte at leve i det små, men mere og mere dag for dag. Der skulle gøres forårs rent. Der "duftede" at sæbe, og der lugtede af fernis og maling. Det har været slidsomt arbejde, alt varmt vand skulle hentes i kælderen, og bæres op - helt til 3. sal.
Jeg var ude, måtte ikke gå i vejen.
Når jeg sender forårs billeder fra Møns Klint på Facebook, er det ren nostalgi for mig, det var sådan, jeg år efter år oplevede april - forår.
April kom med lune vinde og solpletter. Jeg måtte ikke få sko på, og jeg syntes, det var meget uretfærdigt, der kunne heller ikke være tale, om at gå ud uden jakke.
I en billed bog, som jeg havde fået fra Norge af mormor, var der en skøn tegning af, hvordan vinteren blev lagt til hvile af foråret. Min mor læste den for mig, og jeg har levet med den tanke. Selv i dag fornemmer jeg, hvordan vinteren gemmes væk under en dyne som det eksplosive farveorgie foråret kommer med.
Det var vel nærmest "grøn vinter" i år. Dog er det som om, der i år er ekstra power på farverne.
Barndommens farver var beskedne, og de afløste hinanden. Den blå anemone, den hvide og så kodriverne gule som solen, i skovbunden endnu dækket af sidste års rødbrune løv fra bøgene. Den beskedne underskov begyndte, at få små grønne synlige skud, bøgen lod vente på sig. Der kom dage, hvor en kold blæst pludselig bragte sne og slud med sig, for en time senere, at sende de dejligste solstråler ned fra en blå himmel. April var lunefuld.
Når jeg gik fra Stengården og hjem vekslede beplantningen. Et sted var det lyst og dejligt et andet mørkt og mystiskt. Det var det samme med blomsterne, De voksede forskellige steder. Lige før og i skovkanten var de hvide anemoner i overtal  længere inde, var der i en lysning blå anemoner i blå pletter. På et stykke langs vejen var der plantet en lille gran plantage ind til venstre. Lidt uhyggeligt, især om aftenen. Der groede kun den lille skovsyre og senere svampe. Jeg digtede mine trolde historier der. Fortalte dem til min rædsenslagne lille bror. Længere henne modsatte side ad vejen i en lavning, hvor regnvand samles fra den store "Stengårdsbakke" var der et fugtigt område. Her groede der nogle mærkelige planter. Hvert forår kom der et lys, som en asparges op for senere at udvikle sig til den grønne seje plante, jeg som barn sammenlignede med juletræer i mini udgave. Padderok. Vejen var ofte kørt op og våd, fordi alt vand fra endte der. Længere fremme lige neden for den store "Stengårdsbakke", lå der et tykt fint sandlag som regnvandet ledte der ned. Skråningen op til højre i bakken, var i min erindring mørk, der stod 2  store gamle halvdøde træer, og strakte deres lange grene troldagtigt uhyggeligt ud over vejen. Den anden side var lysere og hist og her piblede blomster frem.
Barndommens blomster.
Aprils blomster er i dag i min "skovhave", de er plantede. Løg af alle slags fra haven, og der er naturlige fra skoven, - skovmærker, skovjordbær, skovsyre, liljekonval, hvid anemone og flere, sidst også ramsløg. Der er ingen nostalgi i det, for det er mit arbejde. Mine bøgetræer kommer senere, og med tiden vil de slukke lyset efter aprils blomster.
AB.



   

søndag den 16. marts 2014

En "Faste tid" et begyndende forår...

Forventning!
Vågner tidligt. Falder ikke i søvn igen. Fantaserer, "drømmer" om alt der skal gøres, planlægger får ideer, ser billeder ....
Det er nu mange planer lægges, om at flytte rundt på møblerne, plante planter i have/skov, male i hus m.m. Male! Jeg er så fuld af energi og gåpå mod, glemmer min alder og skavanker.
Foråret er tidligt i år. Der har allerede været skønne lune dage. Har købt frø forsøger igen i "Krydder/køkkenhaven," vil så persille i år ude, sommergulerødder og radiser, sammen. Masser af solsikker skal der også sås.
De røde snegle vil elske det. Så nogle kommer i potter i drivhus først.
Drivhuser blev vasket lidt af i går - inde, ferskenen er lige ved at blomstre, bare en smule sol, så vil der være 100'er lyserøde blomster. Der mangler et glas, så bierne kan komme ind og ud, håber på mellem 10 og højst 15 fersken.
Drivhuset er 30 + og har set bedre dage, det er utæt og der mangler flere glas.
Alligevel er der lunt, mine roser er skønne, tomaterne sidste år gode, og de små planter får en fin start. Bundækket er grønt, den kraftigste Husfred, man kalder den her "Hjemmets lykke".
Blæst - eftervirkningerne af "Carl"? -  skal jeg lidt ud, bliver det drivhus.
Plantekasserne 2 stk. skal tømmes, der er potter, der skal fyldes.... og når der er ryddet, sættes mine studsede Pelargonier ud, de får en plastik pose på den første tid, skåner dem for lyset. Stiklinger plantes i potter... Glæder mig til at få de over vintrede planter ud lidt efter lidt.
Der står en stor flot påskelilje og lyser op, sikkert et tabt løg, tidligere end dem der ude.
Faste tid og Påske.
Sidst på dagen i dag skal jeg hente maleri i Galleri 46 Holsted.
Har de seneste dage siddet i den lune stue med mit maleri - der kommer flere fugle hver dag.
AB.

tirsdag den 11. marts 2014

Glade Maledage........

Hjemme igen.
Da jeg kom hjem søndag sent eftermiddag, efter ikke engang en times kørsel, var det, som at komme hjem efter en rejse. Jeg var pludselig kolosalt træt.
Luften smøg sig lunt omkring mig, jeg registrerede at Krokus og de første sarte Hvide Anemoner blomstrede, og der var en "larm" af fugle sang. Kom til at tænke på "Anna", hendes løg vrimler op af jorden med de forskellige blomster og historier.
I to dage i en anden verden, næsten været mig selv...
Det startede på Facebook.
Lærte Anne at kende og fulgte lidt med. Blev meget inspireret og fik lyst til at deltage i malerdagene i "Annes Atelier" d. 8.-9. marts.
Manden var nervøs for at komme for sent, vi kom hjemmefra alt for tidligt - kørte langsomt, nød den skønne morgen og tog en omvej. GPS'en bad os vende.... Alligevel var jeg i meget god tid.
Blev modtaget af 2 store hunde, den største sorte, var endnu kun en hvalp. Den var fantastisk "stille", jeg gik totalt fri, havde rigtig lyst - turde ikke, Berta et skønt dyr. Hilda (en asstadig gammel dame, forbeholden) kom senere nådigt hen for en kort bemærkning, hun var hvid med pletter. Maler pletter?
Hjertelig velkomst trods "dødsynden". (at komme for tidligt - Emma Gad)  
Der var et overdådigt morgenbord, faktisk 3 borde. En yndig ung smilende husalf gik til hånde, husets datter. Folk kom dryssende, nogle kendte familien eller hinanden... der var en "snak"og fantastisk stemning.
Så blev der kaldt til "opbrud" - man gik ud i det store lyse atelier, det var fyldt med staffeli og taburetter.
Pludselig ændrede stemningen, alle fandt hurtigt en plads, lærreder, farver og pensler. Fra den "larmende latterfyldte hyggestemning" blev der stille. Kun svag samtale mellem 2 hørtes. Man spurgte Anne til råds, eller fik en bemærkning med på vejen m.v. Det var koncentration på højt plan.Tomme lærreder, eller påbegyndte, nogle der skulle males over, alle havde en ide, manglede måske et lille kærligt skub. Og det var kærligt.
Havde selv frygtet at gå i "baglås", er ikke særlig social, er bedst alene. Dette var nyt for mig, at jeg brændte for at komme igang og videre på mit påbegyndte lærred med fugle i træ. Fortalte endda om mit første forsøg med et bjerglandskab, der endte som et træ. Jeg er langsom, det er en sen proses. Andre nåede flere malerier. Det var fantastisk at se forskelligheden, og der var stor forskel.
Frokost.
Havde næsten ikke tid, og heller ikke den store appetit, der var nogle superlækre sesamboller med fyld, (æg og rejer) og hvad hjertet kunne begære i drikkevarer. Hele tiden koldt vand på flaske, eller varmt til te, kakao eller kaffe.
Male...
Ind i mellem kunne, man dumpe ind i køkkenet til en forrygende kalorie bombe af chokolade, karamel, lakrids, kager og meget mere + frugtfad, og så hørtes svagt ude i atelieret, at der igen var gang i snak og latter.
Vi sluttede af med en "devaluering" af dagens arbejder. Rigtig godt. Selv om jeg havde drysset lidt rundt, fik jeg nu set malerier og hørt kommentar fra en helt anden vinkel. Jeg lyttede og sugede til mig.
Pause.
Kørte med J. ud til vores fælles natlogi. Det yndigste lille stråtægte hus, helt for os selv. Hyggeligt, som om beboren lige havde forladt det.
Afslapning, omklædning og afsted igen til "festen."
En 3 retters menu + vin m.m. J. stod for underholdningen med sang og harmonika. En festlig stemningsfuld aften, med dejlig mad. Fik et par "godnat øl" med hjem.
J. så et ur i huset:
 "Er klokken halv tolv? å sommertid? tror jeg må i seng nu." Øllerne kom i køleskabet. Godnat!
Natten blev laaaaang. Sover dårligt især fremmede steder. Læste min roman færdig. Evaluerede dagen og de forskellige malerier, der havde gjort indtryk på mig.
Undrede mig over prikker i et maleri, som jeg fandt eksotisk, østerlandsk, eventyrligt og intimt ...
Et andet maleri landskabeligt, råbte i min verden på en person i forgrunden, en beskuer... Et maleri ville jeg have givet meget mere himmel... og et maleri, ville jeg have dæmper en farve ned og sådan blev dagens indtryk ved med at snurre rundt. Jeg forsøgte at tænke på fuglene i mit billede.
Søndag.
Stod tidligt op, og det samme gjorde J. Hun lavede sin kaffe og min kom med "bud". Nød, at jeg ikke skulle tænke i mad.
Pakkede og skulle til at gå ud af døren, spurgte J., om det var hendes støvler.....
Nej, det er en "Installation" lød svaret.... og da det heller ikke var mine, gik vi, og låste efter os.
Senere viste det sig, at de tilhørte R. som havde været med hjemme i pausen om lørdagen.
Vi ankom med hver en øl i hånden og "Sikke en fest vi har haft nu i ...."
Flere var i fuld gang allerede, der skete en masse.
Til venstre for døren stod der kasser med remedier, købte 3 lærreder til udstillingen i Middelfart. De skal have et helt bestemt mål 40x50.
Kunne ikke dy mig - nattens "devaluering" sad endnu i mit hoved, Nævnte for Anne, at en beskuer/person måske kunne afløse "mågen", forselaget fra dagen før. Sådan blev det.... fik den igen senere!
Jeg malede felter på "træet" nogle fugle og sluttede med at tegne streger op. Det fylder ligesom ikke rigtigt noget på det store lærred 150x50 på højkant.
Adealirnet har fundet sit leje, jeg begynder at mærke trætheden og generes af noget forkølelse eller overfølsomhed.
Nyder frokostpausen og de igen enormt lækre boller. Finder "min" øl fra i nat, synes jeg trænger til den. Tager en ekstra kop kaffe.Igen er der det store udvalg til den søde tand... godt at det ikke er et uge maletræf.
Jeg har fået så meget ud af dette, masser af søde mennesker og et fantastisk humør.
Det vigtigste er nok inspirationen. Fik lyst til at tegne igen. Så de dejligste tegninger, finurlige skabninger med genkendelige legmeds dele, og titler som sætter fantasien på prøve. Eller malerier af former, som væsner i skønne farver, som glæder, forundrer og skræmmer på en gang. Malerier med store vidder. Abstrakte med former og farvet der udfordrer. Farverne, harmonier og kontraster. Rent "Input".
Vi sluttede dagen med Annes "maleri devaluering", grundig, alvorlig, drillende, opmuntrende, og et godt råd, en ide, et skub i en før utænkt retning.en anbefaling -
Kl. 15. Masser at knus og tak for denne gang, biler som vikler sig fri af hinanden og forsvinder i det flade landskab.
Tak til alle, Især til Anne og Jesper, der var der hele tiden, med smil og positiv opmuntring m.m.
Alle fik noget med hjem.
Fik et lille kursus i foto på Computeren, Jesper viste tålmodigt foto og metode. Så jeg fik en ide om hvordan. Legede ligt med fotografier fra før hjemme.
Har også tanker om, at male noget andet end kun mine fugle. Selv om der blev talt pænt om dem.
Gik tidligt i seng, meget tidligt.
AB