Sømmet på hovedet.

 Marts 6. 2022

Fra mit vindue kan jeg mellem de grønne nyudsprungne træer skimte et Dannebro, de røde og hvide farver bevæges blidt i en vind. Det er sikkert en festlig begivenhed der markeres med flagningen. 

I går flagedes der for Danmarks befrielse.  Aftenen før tændte jeg 4 lys i mit vindue.  

Vi  hører hver dag om krigen i Ukraine, om russernes angreb. Tv viser billeder, fortæller om bomber, kældre, mangel på vand, på mad og flygtende mennesker. Man har debatter, analyser m.m. hvad skal der ske? hvad kan Dk gøre, hvad er rigtigt/forkert. Eksperter udtaler sig.

Nætter bliver fyldt med drømme, unaturlige, nuværende, fra en anden tid, et andet sted, et andet land.

 - En lille pige sidder alene på en meget lang bænk, hun er i parken, med sin mor, et grønt rum midt i byen, Det er stille fredeligt, barnet kravler op på bænken.                                                                             En tid senere, barnet er lidt ældre, samme park,  måske samme bænk, så lyder luftalarmen. Barnet ser op mod himlen og siger; "De dumme amerikanere." Hun er omkring 3 år. Episoden er blevet hende fortalt,    børn gentager de voksne.                                                                                                                 Når hun var ude med sin mor, lød luftalarmen jævnligt. Alle søgte så nærmeste kælder., Ofte fremmede kældre, som var indrettet til beskyttelses rum for "kortere" alarm angreb. Meget forskellige mennesker indfandt sig, tavse, sammenbidte. angste -lyttende... man sad tæt, mange i små run, hvor hver cm var udnyttet. Der var ingen udluftning, kældrene havde deres engen luft, tyk, stillestående, ofte fugtig iltmanglende.  Døren ud blev hermetisk lukket. Forbudt at åbne den, før sirener lød og igen afblæste alarmen.                               

Hun husker sin mor, far var der vist ikke - de sad tæt sammen på en bænk, sierenen  lød længe, ingen talte. Barnet husker døren åbnes, en mand  hjælpes ind.                                                                              Lyde udefra anes, en hylende fløjtende tone og så et brag, nogen mumler; det er endnu langt væk! Senere siger en, det var tæt på, da jorden/kælderen ryster.                                                                Manden der kom ind bløder, og pigen hører, at nogen taler om; "et søm i hovedet". Hun ser blodet strømme ned ovre ansigtet på manden ...

Det er et andet land. En anden tid.                                                                                                                                   Det nye sted, land havde nok mad, mælk, smør og brød. Det var masser af frisk luft og dyb ro. Ingen flyvemaskiner, og aldrig luftalarm.                                                                                                        Moren talte ikke om fortiden, det var forbudt, der var for meget trist, det skulle glemmes, spurgte pigen om noget, sagde moren, at det aldrig var sket. 

Pigen måtte lære et nyt sprog, - glemte sit sprog - savnede sin far - glemte ham. 

Nætterne var mørke og stille.                                                                                                                        Fisk luft og udeliv gjorde søvnen dyb, men drømmefyldt. Pigen begyndte at gå i søvne, hun ledte efter nogen/noget - hun vågnede ofte inde hos sin mor. Nogle gange havde hun været helt oppe på tredje sal, hvor hun havde boet den første tid på hotellet. Det skete hun vågnede der i mørket - Moren fandt hende-  Andre  nætter vågnede hun efter voldsomme mareridt, bomber, flugt, flyvere - 

Pigen blev ældre, fik ansvar for en mindre bror. Lærte - ikke at fortælle om drømmene, som ofte var ens, og kom tilbage igen, igen - Mareridt efterlod hende med vågne timer og angst. Dagene havde sin egen rytme, skoven var tryghed og beskyttelse. 

Moren havde valgt et andet liv -  var nægtet hjemrejse til fædrelandet, valgte at blive, "gemme" sig i skoven. Et nyt sted, et nyt liv, tryghed, ro?

Siereners lyd fremkalder stadig kule gysninger og "gåsehud".                                                                      Mareridtene kommer ofte omkring begivenheder, noget læst/fortalt, Tv udsendelser-                        Leder efter noget. Tomme rum ... -  blandede begivenheder, med "fremmede" personer.  "Manden med sømmet" er gennem årene et "tilbagevendende billede", den dengang lille pige, var overbevist om, at nogen havde slået sømmet i - "Han blev hjulpet ind, og blødte ned i ansigtet"- "det taler vi ikke om, glem det" -

Hvordan kan man glemme?

Bomber, flader sierener lyder der er krig i Ukraine, der vil være børn som får "ar" for livet, de vil ikke kunne glemme.

Solen titter frem gennem skyer, det bliver grønnere dag for dag, nyt pibler frem, endnu er forår.  

    

. 

      

Abstrakt Maleri                                                                                                       (marts 2022)

Jeg har altid malet naturalistisk, ude i naturen eller efter foto. 

Altid lå der en drilagtig lyst - til at lave om på farverne, stregerne og jo mere jeg tænkte på det, kom lysten til at kunne male abstrakt. 

Jeg deltog på et sommerkursus på Røding højskole, valgte - efter mange år med keramik - at male. Kursus var med et for mig ukendt produkt, akryl maling.

Første lektion var - jeg skulle vælge 2 farver. På et opsat papir skulle jeg med lukkede øjne efter musik male med en pensel + farverne. "Det skulle blive abstrakt".... mit hoved tænkte... mine hænder malede, og da vi måtte, se havde jeg malet et tydeligt "landskab" med vand.... jeg kunne ikke give slip, forstod ikke abstrakt.  Nogle kursister fik ros, det irriterede mig... hvad var abstrakt? Kunne se andre kunne....Der kom gæsteundervisere, "kunstnere" udefra med indslag, lysbilleder - et par timer. Tredie dag var der en som fortalte om kunst - terapi, Hvordan klienter brugte selv valgte farver, og med fingrene maste farverne ud, rundt, op, ned, og at man senere analyserede billederne. Et spændende foredrag - da det blev "kaffepause", vendte hun sig i døren, og sagde, vores opgave var at male "Rosens duft".  Det "eksploderede" i mit hoved. Naturligvis - det var abstrakt. 

Jeg malede - lukkede øjnene, følte sødme, varme, glød, erotik ..... Alle malerier blev stillet op blev "analyseret" hvad der var forstået.....( det var bl.a. kursisterne der udtalte, hvad de så) Mit billede fik meget ros og blev fremhævet. (som forstået)..... jeg var lykkelig, nu forstod jeg hvad abstrakt var. Den måde jeg kunne bruge abstrakt på - male fornemmelsen, følelsen - Rosens duft kom i ramme, de dominerende farver er lyserød, gul, stærk rød, mørk blå, svag grøn.... ser den daglig. 

Det er en del år siden. Jeg har malet meget abstrakt i mine malerier, sådan som jeg altid havde lyst til. Malet frustrationer, frigørelse, angst - flere malerier afspejler i farverne ubevidst en voldsom begivenhed - bombeattentat i diskotek - "Seven elleven" m.fl. Både censorer og kolleger har på udstillinger spurgt; hvad  er der sket?

Så en dag var jeg underviser, kurset hed "Prøv at male abstrakt". Det var under aftenskolen. 

Alle skulle have papir, pensel, skylle glas med, de fik udleveret farverne. Blå, gul, rød, hvid. De ville få en fast opgave hver gang. Fx mal september...... det var efterår. 

Efter et mindre foredrag om farverne, at blande m.m. gik man i gang, forsøgte at tænke september - nogle malede blade, træer m.m.                                                                                                              Hver gang, de skulle skifte farve, bad jeg den tørre penslen af på blad nr 2 - for at spare på skyl -      Den sidste ½ time ca holdt vi. Alle billeder blev stillet op, de skulle tørre, der var tid til at se hinandens billeder, tale om dem.                                                                                                                          Mange var lidt skuffede -                                                                                                                           Jeg bad dem tage papir nr 2 -                                                                                                                        Det blev vendt og drejet, man var forbavset, her var det abstrakte, det ubevidste, streger figurer m.m. Det var det der skulle i ramme - 

Kurset var kort, for få år siden kom en til Vikingespil i Jels, (hun var flyttet) sagde tak for et inspirerende godt kursus. 

Dejligt med ros og glæde. 

 Marts 2022

Har holdt en lang pause - Det var som om alt blev langsommere.

Et dødsfald og en bisættelse.

Dagene de sidste år med Bent skulle ofte overstås, der var ikke noget at glæde sig til, jeg "mistede glæden". Den blev besværlig og ofte skuffende. Overraskelser kunne jeg slet ikke klare. Havde det bedst alene i min have - hvor jeg efterhånden skulle ordne  alt selv - eller foran mit staffeli, når jeg kunne få ro - Jeg sad ofte ved computeren eller med en bog. Desværre kunne det ikke tolereres, 

Bents verden var i mange år meget lille, han levede med sit Tv, læste avisen, forlod kun "grunden" i sin bil, som han elskede højt, og da sygdommen blev en forhindring, gav han op. Bent var syg længe - han klagede over smertet, og fik så en ny hofte. 

Det blev ikke den lettelse som forventet, og måske var det galt med den anden hofte.... nogle år senere fik han den skiftet. Derefter gik det kun tilbage.... Der var hjælpemidler, krykker, rollator, toiletstol på 1. sal og daglig hjemmepleje besøg - det sidste var dagenes lyspunkt.

Kontrol - blodtryk, man lagde ikke mærke til det kolossale vægttab. Hjemmehjælpere bemærkede det. Mit hoved sagde kræft - Bent spiste godt, kunne lide søde sager... tabte sig. Sommeren gik, det blev oktober. En tarmundersøgelse, og dagen efter skanning begge dele i Esbjerg. Jeg talte lidt med Bent mens han tidligt morgen ventede på transport, han var nervøs for skanningen, havde ikke nævnt gårsdagens resultat -   Bent var tidligt hjemme, gik lige ind på sit værelse. Sagde han var træt - sov  Næste morgen fandt jeg ham død.  - Han havde spist, ryddet til side og sat i opvaskeren, oppe i køkkenet.

Senere ringede en læge fra Esbjerg hvor man undersøgte dødsårsagen. Bent havde en stor kræftknude i maven, kunne tydelig mærkes. Jeg ønskede ikke obduktion. Hans far døde også af kræft i maven. 

Bent døde lørdag den 5. oktober 2019, blev bisat Lintrup den 17. oktober. Kirken var "fuld" - præsten var rigtig god. sagde mange gode ting. (jeg havde skrevet noget op) Der var en sød hjemmehjælper med, nogle fra Logen og en hel del bekendte fra før. Familien var der, Anders havde sin veninde med, det var dejligt,  at "vi" selv klarede at bære kisten.

 Nede ved lågen blev vi stående da Bent kørte sin sidste tur, og forsvandt ud af byen. Jeg havde en aftale med Anitas kro, at vi kunne komme der til kaffe m/kage - vidste ikke hvor mange - Det var så vellykket, bekendte og fra Logen var med. Jeg havde bestilt smørrebrød til os salv til sidst, inden familien kørte hjem -  

Jeg gik som i en boble - havde tilrettelagt alt. Alle var jo langt væk, havde deres eget, kom og skulle afsted igen. Jeg havde ingen kendskab til økonomien. Det ville ikke være nogen hjælp hvis jeg blandede Anders eller Ann-Barbare ind i det, der kom næsten dagligt noget. Bent havde alt "sit" i Danske Bank, jeg var flyttet til Frøs. (alt er i Frøs.)  

Jeg fandt Torben Falkenberg, som også blev mig anbefalet. Forhenværende Frøs. En kæmpe hjælp. Holder orden i mine papirer - regninger m.m.

Bents urne er nedsat i de ukendtes grav i Lintrup. Stedet er et lille stk græs under et par træer. Anders besøger jævnligt stedet med en lille hilsen. I år 2022  kommer der en markering på plænen, 3 Lygte/lanterner i jern der kan sættes lys i og stenbund til en hilsen.

 Da jeg bliver her er det naturligt at beholde Bents urne i Lintrup.