Sådan virker det.
"Pinsen" var, om ikke årets højtid, så årets vigtigste dage.
Da jeg var barn, var alle højtider meget planlagte og i faste rammer.
Det gav en tryghed, vi kunne glæde os, til en begivenhed, som var god og varm og genkendelig. Julen, hvor hele december var forberedelsernes tid. Nytår var de voksnes fest. Påsken, det var også familie. De malede æg ved morgenbordet, og senere det hule chokolade æg. Mor fik altid et med marcipan, hun var voksen. Påsken var også tøbrud, det spirende forår. Knopperne på træer og buske svulmede, og de første forårs blomster tittede frem, før bøgen slukkede for lyset for dem. Jeg måtte endnu ikke få sko på ud eller lege ude uden jakke.
En påske, hele familien sad endnu ved køkkenmorgenbordet på Store Klint, blev der banket på døren ind til køkkenet. Overrasket så de voksne, at det var "postmesteren" fra Borre. Jeg fornemmede, at det vist var fornemme gæster, og de blev budt ind. De spurgte, hvornår skredet ud for hotellet var sket.
Tænk, mens vi sov skred flere tønder land i vandet fra pynten udenfor hotellet og Dronningestolen.
Det voldsomme tøbrud havde forårsaget skredet. I flere år efter lå der en halvø ud under Dronningestolen til venstre for Maglevlandsfald, udsigten fra Hotellet var også ændret.
Vi flyttede til Stege, 20 km.
Det var en helt anden verden. Det blev også en anden livstil.
Det var nemmere at købe færdige produkter, så forberedelserne til højtiderne var noget, der hurtigt var overstået, derved gik meget hygge og spænding tabt.
En ting der ikke ændrede sig var pinsen.
Hotellet åbnede for sæsonen 15. maj (til 15. september). Foråret var i fuldt flor, bøgen var lys grøn med de spæde skud og blomsterne i skovbunden var ved at være færdige, Liljekonval var på vej - det kunne være kølige dage.
Pinsen kom med lovning på sommer, skoven blev tæt og grøn, grøn, og havet skiftede farve flere gange dagligt. Tyrkis, lys blå, grøn, blå - dybe mørke farver, næsten sort, oppe fra anes bunden, som er kridt, sten og sand. Efter regn dufter skovbunden, så dampene de næsten føles, det er pinsetider -
De første pinse år, jeg husker, var da turisterne, d.v.s. dem der kom på skovtur, var de "lokale", d.v.s. øboere. Der var kun få biler, så man kom endnu med vogn og hest eller måtte køre med øens omnibus. Bussen kom flere gange daglig.
Senere kom folk længere fra. En dagtur til Møns Klint var for mange på Sjælland årets udflugt, og meget ofte var det netop i pinsen. Som barn oplevede/husker jeg 1. og 2. pinsedag som en "summende" lun dag. En lyd, der bare blev ved og ved, når jeg lukkede øjnene -
De voksne for rundt, og jeg kunne næsten gøre, hvad jeg ville, ingen havde tid. Det var også, som en slags svigt, der var ingen omsorg, og alle var irriterede (sure).
Jeg var 13, da jeg selv blev involveret. Mit første rigtige job var i "buffeten", der skulle jeg i starten gøre forefaldende arbejde - som f.ex. kagerne - jeg var stolt over at være en del af "arbejdsstyrken". Det var hver søndag. Lørdag var endnu arbejds/skoledag. Pinsen var 2 dage i efter hinanden, hektiske dage.
Dagen begyndte med en vis spænding hjemme i Stege, temperamentet gik højt. Der skulle ekstra personale på, et par tjenere og en servitrice skulle køre med, så bilen var fuld.(Sådan en dag var der omkring 21 igang) Jeg fik lov til at blive på Store Klint, og selv om jeg var træ,t nød jeg det. Ingen tog særlig hensyn til mig, naturligvis var der ting, man ikke sagde, (jeg var jo direktørens datter) alligevel var jeg også en del af personalet på sådanne dage.
Nogle år senere, havde haft fast arbejde hver weekend, (havde flyttet skole) boede jeg fast på Store Klint i sommerperioden.
Der var langt til alt, og ikke noget for unge mennesker midt ude i skoven. Dengang gik man til bal, det var lokalt, ingen havde bil, så enten var det cykel eller en vognmand. Jeg hørte, mine skolevenner tale om, at de skulle afsted og mødes lørdag. Vi kendte værterne på "balstederne" "Høje Møn" eller "Hunosøgård" (senere Liselund).
Der var altid levende musik, ofte lokale, eller hvis det var et "Venstre bal", kom en af de kendte refræn sangerinder, så kostede det penge at komme ind. Personalet (de unge) aftalte, at de skulle afsted. Jeg var for ung, kun en stor skolepige - mine venner skulle også på Høje Møn. Jeg cyklede til Høje Møn. Gik bag ind. Havde en dejlig aften med venner og cyklede igen hjem lige før kl. 12. Der var aldrig nogen fra personalet, der sagde noget til nogen.
Pinseballet var noget særligt, der var mange "ekstratimer", og personalet fik ikke meget søvn natten før pinsemorgen. Alle skulle se pinsesolen danse - Her startede traditionen med at skulle have en dukkert før dagens start - "alle" gik på stranden (5000 trin ned - (1000 op)), og så gik/sprang man i (fra bådebroen) - det gik hurtigt, heldigt hvis vandet var meget mere end 10 grader. Bag efter var kaffen ekstra varm og god inden dagens start.
En pinse morgen havde vi været til fest hele natten.
Min mor havde også været ude med venner. Det var tidligt. For sent til at sove, så vi ville bade - Mor sagde, hun ville begynde at gøre klar til de første gæster . Brygge kaffe gøre bakker klar m. m. og lovede os frisk kaffe, når vi igen kom op - Vandet var iskoldt, friskt, turen op igen gav varmen.
Husker ikke, hvem der var med (Bent), der var ikke meget ungt personale, som før, mest lokal hjælp i køkken og restaurant. I det store køkken, hvor der var lunt, duftede der af ny
bagte pandekager og frisklavet kaffe.Pandekager med solbærsyltetøj en god start på en meget lang pinsedag. Det blev til 2 døgn ud i et. Man kunne det den gang.
Pinsen var de største turistdage. Hotellet var fuldt, og der var mere end 1000 turister på pinseudflugt. De fleste købte ind et eller andet sted, is, pølser, drikkevarer, "Det store kolde bord", a'la carte, kaffe m/brød m.m. Alle afdelinger var under Hotel Store Klint. Dagen startede kl. 7 og næsten uden pauser til kl. 18 - 19, køkken/restaurant lidt længere. Anden pinsedag var mindre hektisk, ikke mindre vigtig, som en stor sommersøndag. Alle var trætte, en fin træthed, hvis pinsen havde været god.
Pinsen har endnu en stor betydning for mig. Igennem mange år tog vi ud pinse morgen tidligt og drak morgenkaffen et hyggeligt sted. Engang med den gamle "Staldmester" på Kolle Kolle. Senere hjemme, sad vi ofte ude pinsemorgen, det kunne være køligt. Mange gange blev det til en tur "i det blå" med børnene, især gennem Vejleådal.
Nu kører vi alene. Vi har oplevet "ikke at finde" Jelling, været på spændende udstillinger eller bare gået en tur et nyt sted, drukket den medbragte kaffe, fundet steder at spise o.s.v. En god tradition synes jeg. I år skete der ingen ting -
På en måde var det skuffende, jeg har dog på fornemmelsen, at mit knæ var udmærket tilfreds, og så var det også en meget sen pinse i år.
Lige nu er alle grønne farver på det højeste. Havren er lige ved at få gyldent hår midt i alt det grønne, rugen stritter endnu grøn, hveden er nærmest blå og havren står dyb grøn med sine små bjælder, rapsen har midt i det endnu grønne stænk af de sidste gule blomster og de "høstede" græsmarker er næsten hvide, inden det nye græs gror igen. Skoven er grøn, grøn i alle nuancer, der er mange mørke grønne, og når bladene vender i vinden, er bagsiden lys hvidgrøn.
Det er sommer.
