tirsdag den 15. september 2015

Set bagud og fremad

Året begyndte med et tilbage blik på 2014 - en "leg".
En opgave i semester i "Annes atelier". Man skulle finde symboler i blade og ligende klistre dem ind i en foldet "bog". Symboler, som betegnede året der var gået. Bogen, som var foldet af malet (på begge sider) papir, kunne foldes om igen, og nye tomme sider kom frem. Disse sider var så symbol på forventninger/planer for 2015.
Jeg synes opgaven var sjov og spændende.
Hvad var der egentlig sket med "kunsten" i 2014. Nåede jeg nok? Hvad var vigtigt?
Det der virkelig kom til at betyde meget for mig, var nok "Annes atelier". Først oplevelsen på "kursus", samværet med alle. Senere "Fælles udstillingen" i Middelfart positivt gensyn, fest og inspiration. Der var også udstillinger i SMS regi.
2015 skulle blive mere mig. Jeg fandt en del citater/ord og lidt billeder til min bog.
Jeg ville bestemme, komme videre. Udstille, rejse/udstillinger, opleve.....male!
2014 hørte jeg en sige:" Hun tegner dem bare", det var rigtigt, jeg var begyndt "bare" at tegne fugle..    Da gik det op for mig, at jeg måtte videre. Give slip på de stramme former, lade farverne tale og give
temperamentet frit spil. Det var da, jeg "myrdede" 4 malerier. "Fugle i huse".
"Dance Mac'abre" - frustration, rædsel, kaos. Attentat i Paris og København. Set bagud - det er ikke forbi, nu er det flygtninge - Jeg er ikke færdig, mærker jeg.
Malerierne var med på udstillingen VUC Haderslev, (SMS Jubilæum 80) og igen Falcks hus Aabenraa. Man fandt dem spændende.
En ide havde længe rumsteret - hvordan kunne der tilrettelægges en udstilling her oppe nord på? Lige ledes "mangler" der medlemmer nordligere end Haderslev, efter min mening.
Galleri 46 Holsted?
"Jammen, det var da en god ide, det tager du dig af...."Det gjorde jeg så.
Når jeg ser i min "bog" er det faktisk et "punkt", en overskridelse af, hvor involveret jeg vil/kan være.
SMS formand Tonni sendte indbydelse ud via Mail. Der kom svar - vi var 7 ialt. 5 malere, 1 grafik og 1 skulptur.
Jeg lavede en aftale om tider og lejepris med ejer Jørgen Steinicke, sendte beskeder ud via mail og brev, og håbede på at alt ville klappe. "Man skal ikke regne med megen respons."
1. september var der ophængning. Det var en fin dag. Alle arbejdede intenst, jeg fik rigtig god hjælp og min ønske væg.
Uden at vide/kende hinandens farver kunst, endte det med at blive en fin harmonisk udstilling. Et rum med farver, og et med mere jord/natur toner og ovenpå små pastel m.m. og grafikken, på podierne stod bronze damerne i dansende bevægelse. Jeg har lidt keramik med.
  Bl.a. El-len, som flere viste interesse. Hun er rødler, som jeg har malet. "Min" engang oste/grønsags- og ismand,  så figuren under forarbejdning, det ene bryst er større, ... sådan er det jo! sagde han.
Mine malerier, mange, er alle fugle malerier.
Det skal være sidste gang - der kommer ikke nye fugle motiver. Jeg skal videre.
Nu er der gået 3/4 år, mange af bogens punkter er trods modgang nået, mangler endnu ferien, måske.
Udstillingen i Galleri 46 vil ikke ende med besøgs rekord, som medlemmer af SMS har vi gjort opmærksom på os selv. Jeg har en ide,, til næste år, at komme tilbage, med andre udstillere fra SMS, på samme tid i september.
Vi, der er der nu, synes det er et dejligt sted, som burde være mere kendt og besøgt. Der er bare Konge åen som skal passeres. Lidt svært at forstå for mig "udefra".
AB

søndag den 16. august 2015

AFSKED MED EN EPOKE

Da jeg første gang forsøgte mig med maleriet, var det med oliemalingen. Jeg havde i mange år malet med, hvad man dengang kaldte vandfarver. Akvarel.
Jeg havde mødt en maler, som i en årrække boede i en sommer pension på Møn, og jeg tror han betalte "med sine malerier".
Hotellet købte 2 af hans malerier. Måske fordi han lod sig belemre af en "teenager" med malerambisioner. Jeg fulgte han som en lille hund, i al den tid han malede på Klinten og i skoven - næsten en sommer. Jeg fik hans "tomme" farve tuber og en nedslidt pensel. Jeg tror jeg malede på en tegneblok...

I december, samme år,  fik jeg den første malerkasse fyldt med "alt" - kun ikke vejledning. Der var 2 lærredet.... Jeg sov i olie terpentin dampe... elskede det. Farver!

Mit liv er fyldt med epoker.  Noget der ændrer min retning.
Jeg kunne eller måtte ikke selv bestemme.
Det medførte til en form for "opgivelse", få det bedste ud af det, som det nu blev. Følte, at jeg skulle opfylde et "kald", som jeg havde påtaget mig, give "slip" på egne ambitioner og ønsker.
Maleriet blev lagt til side, man synes jeg var lidt mærkelig, min kunstinteresse "en hobby".
Da jeg var/er meget sårbar,blev det gemt væk i nogle år.
Så arvede jeg min fars farver, mine egne blev også fundet frem, jeg snød mig til at male lidt igen Keramikken kom ind som en kær hobby.
Jeg havde ofte leget modellervoks som barn. Naturligvis kunne jeg ikke stå for blåleret ved Maglevandsfaldet. Formede flere figurer, som blev malet. Et kursus i 80'erne hos Esther Lervad satte mig igang, det var en "lovlig" hobby. At forme fascinerer mig. Hænderne former figurer, runder og huler,skraber og glatter.
Ca. 10 år senere vender et højskolekursus alt på hovedet. Jeg maler igen, og kan ikke stoppe. Olien "skiftes" ud med akryl. Pludselig forstår jeg det abstrakte. Maler "Rosens duft". Bevæger mig i helt nye rum, lader farverne få magten, tale for mig. Der igen epoker. Positive, udviklende og styrkende. Der er gået mange år siden de første malerier blev solgt (1957) Nu køber kunstforeninger,
når jeg udstiller, folk ser mine malerier. Der er endnu dem, der kalder det en hobby, forstår ikke, at det er mit liv, min livsstil, mit staffeli står altid fremme.
Malerierne har ændret sig gennem årene. Fra bløde slyngende farver ofte glidende ind i hinanden, til de senere år, at være stramme former, rammet ind med et streg. Fugle...

    Fuglens udtryk er følelser: Samhørighed, glæde, venskab. tro tryghed, ro, fællesskab m. m. - der er trækfugle imellem. En fugl er meget mig, fordi min sjæl altid er maleriet.
Tid til at tage afsked med fuglene.
 Måske.

I denne sommer skete det som man ikke "troede", Danmark blev udsat for terreo. Som ofte før gjorde det stort indtryk, og jeg måtte male.
Jeg malede 4 malerier 60x60, meget abstrakt ovenpå "Fugle i huse". Tykt farvelag, masser af vand, flere farver, streger. Til slut en djævelsk fantasi maske. "Dance Mac'abre
Billederne deltog i Jubilæums udstillingen på VUC i Haderslev i maj.

I september vil jeg udstille mange af mine fugle malerier hos Galleri 46. En "afsked med en epoke". Jeg er igen kommet videre.
AB.

lørdag den 25. april 2015

Arbejdsdage i april.

April er lunefuld.

Jeg fandt en bog på loftet på Store Klint.
I den gamle læsebog, var der 12 vers, et for hver måned, måske en sang.
Jeg havde lært at læse, og "slugte" denne helt anderledes læsebog, med stor begejstring. Læsebogen var fyldt med tegninger og farver.

Min barndoms forår: Marts kom med lune vinde, fik små spirer frem i skovbunden, for igen at dække dem med et snelag. I mit barnehjerte  Kong Vinters kamp mod foråret. (Havde det fra en norsk billedbog.)
April havde lyse varme dage, det vrimlede op af jorden med de dejligste farver. Den Blå Anemone og Kodriverne i gult, sidste med duft, og i forskellige størrelser og farve. Der var næsten sommeragtgie tidspunkter. - Så slukkedes lyset, alt mørknedes,  mens iskold vind med regn og slud ødelagde den gode stemning for en tid. Senere forsatte dagen, som intet var hændt, med lys sol og varme. Det var i den måned en evig kamp med mor, om endelig at få lov til sko. Lunefulde april.
April 2015 står også i farvernes tegn.
Ude maler naturen mere eller mindre med min hjælp haven og omgivelserne i mange forskellige farver.
Inde står jeg ved staffeliet med 4 lærreder, der skal blive til malerier til "SMS 1935" Jubilæums udstilling på VUC i Haderslev.
Haven trækker, når vejret er lovende, en lille dårlig samvittighed, hvad er det jeg forsømmer?  

 
Bassin i haven med frøer, haletusser og guldfisk (5 tilbage nu)
 Så står Rododendron på vagt.... hvem kommer først? Magnolien vinder i år!
Inde står staffeliet, farver og pensler.
Jeg har valgt 4 lærreder til udstillingen. Malerier males over. Har ikke temperament til at skære dem i stykker - som man ser på film.
Malerierne, som oprindelig hed "Fugle i huse", gjorde mig "deprimeret", forstår ikke de mørke farver.
Forsøger et "nyt" tema. Bruger gerne et tema, og maler så flere malerier derefter. Denne gang er temaet "Dødens dans". Meget langt fra mine fugle....
Føler det er nærmere symbolsk abstraktion. Jeg maler, hvad jeg føler, tænker - fantaserer - lige nu.
Mine tanker går ikke til beskueren. Faktisk først, når det hænger på udstillingen.
Når tilskuerere kommer med deres indtryk, og jeg står lyttende i nærheden. Så opdager jeg, hvor "talende" et maleri kan være, og hvor forskelligt fra mine følelser m.m. i mit malende tidsrum.
Det er sådan, det skal være. Jeg skal ikke forstås,mine tanker, følelser skal sætte noget i gang hos andre.
"Dødens dans" - det er tiden.
Har malet fugle i flere år, abstrakt/naivistisk, som fortællende om håb, sammenhold, venskab, kærlighed m.m. trods krig og terror. Nu ikke trods, mere p.g.a.
Døden danser en makaber dans med den dødens knogler.
Livet er en dans mod døden, nogle klarer dansen længe, andre snubler tidligt.
I dag har jeg, på en blæsende regndag i april, snydt mig fra have og staffeli og leget lidt med ord, endnu en passion.
Det er allerede køligt, skal nok fyre tidligere op i brændeovnen i dag, i går var det "sommer",, april!
AB.  
      








søndag den 15. marts 2015

Overraskende leg med farver

Farveleg -
Det har altid været spændende selv  at blande farver.
Nogle gange er alt blevet blommefarvet eller brunt, det ses ofte på børns malerier efter en tid, sidst i prosessen.
Jeg fik meget tidligt mit første farvelade, den var lille, så jeg var nød til at blande farverne selv. Det er sikket, at min mor var en god lærer/rådgiver. Hun har altid opmuntret mig, og sørget for, at jeg havde farver. Hun fortalte bl.a. at den sorte farve, brugte men ikke. Senere læste jeg et sted, at Picasso skulle have udtalt, at Matisse, var den eneste, der kunne bruge sort. De to konkurede i mange år...

Det er svært at male abstrakt - ubevidst og samtidig få en god farvevirkning med de blandede farver.  

Her er der et eksempel på en aldeles ubevidst og abstrakt handling.
Den før omtalte papir palette.
Lige før den røg ud, så jeg former i farveklatterne, og med en pen tegnede jeg dem op, og pludselig blev det et blomsterhav, fantastiske farver.... Det er ikke særlig holdbart.
Jeg lader mig derfor inspirere til nogle små blomster malerier, inden det helt går til.

Jeg bruger mest farverne blå, rød og gul - dertil hvid, den sorte blander jeg selv.
Af og til lader jeg mig friste, køber en i forvejen blandet farve, som holder meget længe.... Føler lidt at jeg snyder! Nok mest mig selv, da jeg  virkelig nyder, at finde frem til netop "min" farve.
Jeg blander farverne direkte på maleriet eller på paletten, så der er risiko for "blommefarver".



Midt i prosessen.
Fugle malerierne er meget næsten rene farver, som jeg maler over flere gange og derved ændrer og harmonerer, så billedet til slut bliver et. Ternen er fx alle forskellige, som fuglene. Ren farveleg - brugt en farve og lysnet den igen og igen.
Dette maleri er det første, hvor jeg bevidst maler en ugle.

En overgang blev alt grønt. En farve jeg faktisk bryder mig meget lidt om, ligesom gul. Det sker ofte, fordi jeg er "doven", det går for "hurtigt" at penslen lige ryger over i en anden farve, og så er missæren der.
Når jeg er særlig opmærksom og godt forberedt, bruger jeg "klatpapir". Det kan være papir eller et ekstra lærred. Al overflødig farve smører jeg af på "klatpapiret", derved behøver jeg ikke skylde hele tiden eller skifte vand. Kun koncentrere mig om at male.
Sjovt er, at der ofte opstår en meget selvstændigt maleriskitse, som kan inspirere til et nyt maleri. Der er altid flere lærreder igang samtidig.
Et maleri, og får jeg en ide, kan den måske bruges på et andet lærred?
 Derved opstår serier på flere malerier i samme farver, fx 20x20 = 10 stk.


På pladen er der 2 malerier 40x40
10 malerier 20x20 De er fra en udstilling i "Kunst 6630" i Rødding

(Udstilling i "Ridehuset" i Haderslev, SMS 1935, med 20x20 malerier. Man kunne deltage med 10 stk. (pris fra 500 kr - 1000 kr). Rammesalg/overskud gik til "Forældre med kræftramte børn".)

Jeg blev lidt "bidt" af de små malerier ,som jeg maler alle 10 som et.

Her er fugle malerier i forskellige størrelser. 10x50, 20x60, 20x20, 10x10.
Udstilling " Musik & Kulturhuset Vojens" SMS 1935.
Jeg har brugt collage maleri, det er D Mark i million klassen mine "Markfugle." Nederst Hjertefugle.

Paletten er efter fugle malerier, og med til at inspirere til nye veje... lige nu meget abstrakte blomster.
AB.

fredag den 23. januar 2015

Blomster der vrimler frem

Blomster har altid betydet meget for mig.
 
Årets første spæde Blå Anemone, den mørke blå farve, min yndlings farve, så sart og tillidsfuldt rækkende sin blomst op mod forårets solstråler, beskyttet af de mørk grønne lodne nyreformede blade. Jeg burde fotografere dem engang, eller male dem måske, sådan som jeg føler, min længsel i foråret efter blomsten. 
Den anden forårs blomst kom et par uger eller mere senere. Den havde en lang sprød stilk, friske grønne blade, den var nem at plukke, og så var den i flere variationer. Den var gul, som påske. Jeg har altid foretrukket den fremfor påskeliljer, som min påskeblomst. Kodriven. Egentlig kunne jeg bedst lide den med lidt rødt i blomsten, den duftede også mest. Blomsten var mindre med flere på en  stængel. Der var en speciel bakke, hvor der i april, maj var helt gult. Også de små Primula, med noget lysere blomster, groede der. 
Liljekonval kom med sine grønne strunke blade, og hen i maj tittede de dejligste små hvide velduftende perleblomster frem. Måske yndlings blomsten, den var i brudebuketten

"Giv mig en blomst mens jeg lever. så mit øje kan glædes derved...... Min mors valgsprog. Hun holdt i min barndom fast på, at få blomster til Morsdag. En buket fra skoven var fin, det betød intet med prisen, det var tanken. 
Jeg har i min have en hvid "Morsdags Syren, og i mit vindue få meter her fra, en hvid Orkide også Morsdag, den står med store knopper.

Haven er ikke som haver flest, der vokser en masse selvsåede blomster, ikke altid særlig planlagt. Nogle gange ligner det et orgie.

For en tid siden rev jeg et ark af min "palet" i papir. Jeg havde brugt den til at blande farverne på, mens jeg malede. Arket var farvestrålende, og fyldt helt ud. Jeg tog en pen og tegnede for sjov, inden der var gået lang tid, dannede der sig et billede af et blomsterhav. Farverne var fantastiske.
Det inspirerede mig til at prøve at male 20x20 med fantasiblomster. Det er ikke let, det skal se tilfældigt ud og farverne skal harmonere, det er ikke blomster, giver bare en blomster fornemmelse, 
ligesom duft.

Som barn pressede jeg blomster i en bog, senere forærede en eller anden mig en indretning med 2 plader og trækpapir, som man skruede sammen. Har vist tingesten endnu. Jeg kendte alle dele i blomsten, og kunne finde ud, af hvilken familie blomsten tilhørte. Kan det ikke mere. Det var et skolefag, hed botanik.

Talte engang om at blive gartner, det er ikke noget for piger, var svaret. 
Fint nok, navnene på planterne har ikke min store interesse. Det er farverne og formen, og så er vi tilbage i maleriet.

Venter på foråret. 
I dag har Hr Frost og Frk Tågedis, tegnet med hvid pensel.
AB.
   


























mandag den 19. januar 2015

"Nytårs forsæt i bogform"


Nytårs forsæt, var totalt afskrevet for i år.
Der var ingen planer, ting, der skulle ændres, intet! Ville tage tingene, som de kom.
Pludselig befandt jeg mig midt i et tilbageblik på 2014 og planer for 2015.
Havde meldt mig til kursus i "Annes Atelier".
"Nytårs kursus".
Vi skulle i første modul folde en bog. Hm - skør ide. Nå gjorde det alligevel.
Det var ikke svært. Der var lidt mere i opgaven. Jeg skulle bruge et større ark tegnepapir, male, lime stof, serviet o.a. på begge sider, lade det tørre.
Fandt nogle tørrede planter og snor. Det tog 3 dage at tørre. Jeg havde heldigvis snydt lidt, foldet inden malingen. Så folderne var svagt markeret i det malede ark. Foldede og ventede spændt...
Nu lød opgaven på at fylde den foldede bog med oplevelser fra det forgangne år. De skulle klippes ud af tidsskrifter m.m. en art collage. Meget spændende.
Min bog var "mørk", som et år der svandt. Fandt en masse ord, der passede til mig og 2014, dertil nogle symbolske udklip. Ex fuglebure, fugle udenfor bur.... skulle symbolisere, at jeg var ved at give slip på de stramme fugle malerier.
Da jeg åbnede bogen, der har ialt 8 sider, steg der en duft af timian op. Den ene tørrede plante var timian.
Sidste opgave havde jeg gættet... og havde foldet bogen modsat - grinede da "Anne" som jeg, foldede det forkert... Denne gang var min bog lysere. Igen fandt jeg ord, det var svært, for der var ikke mange planer. Pludselig var bogen alligevel "fyldt" op med symboler, ord, ønsker og "Nytårsforsæt". Handler om kunst.
Tænkte på, hvor glad jeg egentlig altid her været for collage. Hvordan collagen inspirerede til senere brug i malerier.
Jeg har været ca. 7 år, da jeg lavede mine første collager.
Naturligvis havde jeg før klippet og klistret, dog uden bestemt formål.
I et gammelt hæfte havde jeg mine påklædningsdukker. Store Marie og Lille Marie. Jeg havde nogle legekammerater, fordemesterens piger på Stengården. De samlede også på påklædningsdukkerne fra Marie Kiksene.
De var 3 piger, skulle dele. Jeg fik masser af kjoler til mine påklædningsdukker, fordi jeg boede på Store Klint, og kiksene blev brugt i restauranten. Desværre var der altid 10 ens, så der var "byttere" eller bare overskud, at dele ud af.
Noget andet var det når ST. - og lille Marie skulle bo. Det er her collagen kommer ind. Der var ikke mange blade at klippe i, så når kataloget kom fra Dalles Varehus, og varerne var bestilt, fik vi dem. Jeg havde et helt for mig selv.
Vi lavede de dejligste stuer, soveværelser og især køkkener. I gennem flere år udvides rummene med masser af detaljer, og vi byttede, eller mit overskud kom til sin ret. At det var ren primitiv collage, vidste vi ikke.
På et tidspunkt fik jeg en gammel telefonbog, i den gemte jeg mine påklædningsdukker som en hemmelighed. Jeg elskede legen med dem, tegnede nye påklædningsdukker, tøj og de fleste havde deres egne rum.
På et tidspunkt "var jeg for stor til den leg", eller måske var mine legekammerater for store. Der var ingen, at dele glæden med. En dag begravede jeg mine påklædningsdukker. Ingen skulle have dem, de ville ikke forstå min leg, mine drømme. Jeg gravede et hul i en sandskrænt og puttede "telefonbogen der ind. Dermed forsvandt mine første collager.
I dag er skrænten jævnet i forbindelsen med anlægning/bygningen af det nye Center på Møns Klint.
Bogen var sikkert for længst fortæret af orme m.m.
AB.