fredag den 12. juli 2019

En fødsel. Opbrud - nye tider -

Vi skulle flytte.

For at forstå, hvorfor der skete en meget stor forandring i vores tilværelse, er det nødvendig at forestille sig vintrene - den "lille" plads i det store hus, og selv om der nu var en ung pige, besværet med små børn sådan et sted.
Man havde længe haft en lille grund i Mannemarke, havde endnu ikke fået bygget. (Solgte den til Egon Christiansen)

Vi skulle flytte til et hus i Stege. Min mor havde købt huset, orkede ikke at bo så isoleret med små børn. Tiderne havde ændret sig.
Det ville blive så dejligt for os alle.
Der ville være varme over det hele, og et badeværelse.
Der ville være en have.
Der ville ikke være langt til skolen.
Der ville være masser af børn at lege med.

I skolen var man ved at tage afsked med os. Vi skulle flytte 1. november.
Det gjorde vi ikke - og Frk. Nielsen undrede sig over, at vi forsatte med at komme i skole. Jeg sagde ingen ting..Jeg syntes at det var så flovt, at vi havde fået endnu en lillebror.

En fødsel, en urolig morgen.
Vi fulgte med "bag døren", der var en masse uro en tidlig morgen sidst i oktober, vi skulle blive på værelset.
Senere fortalte mor, at hun havde haft en' ve, efter at have været oppe - var gået i seng igen. Derved kom Farmand til at modtage sin yngste søn midt i ægtesengen.
Stå helt alene - han ringede efter jordmoderen, som vejledte og kom.. Farmand havde hørt, at der skulle koges en masse vand, han spurgte, hvordan med det..... "lav kaffe" sagde jordmoderen....
Har hørt historien mange gange.
Derefter blev min mor bragt til Stege Sygehus. Der var ikke noget galt, det var ro og afslapning hun havde behov for.
Det barn kom til at betyde alt for Farmand. Han blev far og "bedstefar".
Min lillebror Peter kan prale af at være født få meter fra Klinten 100 m ned - på selve Store Klint. (han gør det)

Det udsatte flytningen.
Jeg husker lugtene, malinglugt hang som en tung dyne i hele huset, alt var nymalet. I køkkenet var der lagt nyt gulv af kork, i badeværelser nyt gulv af gummi, det sidste gav rummet en vedvarende speciel gummiagtig duft.
Nederste etage bestod af en lang gang. Tv. stuen med åbning til spisestuen. For enden th. et værelse og så køkkenet m/spisekammer og sidst trappen ned til kælder, og op til 1. sal. Det blev vores domæne. Her var badeværelset, børneværeldet og soveværelset. Der var fuld kælder, vaskekælder med grukeddel. Fyrrum - brændsels rum og viktualierum.

Der var en stor fin have. En forhave med  lave buskbom hække, med lavendel blomster - løgplanter om foråret og roser omkring en græsplæne.
Man kunne ikke gå venstre rundt om huset, fordi "vi" havde bygget en garage helt i skel, og delte vores indkørsel med naboen. Han havde fordel af det. da han bag sit hus havde sit værksted, han var tømrer.
Til højre var hovedindgangen, og langs hækken til den anden nabo, var der passage til en stor solrig baghave. Et sandt frugt"fad" - Bær buske, frugttræer og en køkkenhave. Der var en stor græsplæne. Det hele for os nyt og lovende.

Det har sikkert været spændende den første tid, dejlig varme og alt nyt.
Der var dog begrænsninger, bl.a. var der ikke megen plads til leg.
I Børneværelset var der et stort indbygget skab, der var køjesenge + en seng, 2 kommoder, det gav meget lidt gulvplads. Der var heller ikke meget plads til legetøj. Der skulle vi 3 børn lege og lave lektier, opholde os. Når vi larmede, blev der "råbt" om ro.
Vi blev sendt ud at lege - der var sikkert nogen der ude, der ville lege. Det var der ikke altid.

Jeg var heldig, at der for enden af haven, var en pige, som var gerne ville se, hvem de nye genboer var. Vi fandt faktisk hurtigt sammen, og jeg slæbte i starten også Tore med. Det var et helt anderledes hjem.
Tore og jeg begyndte i Stege skole.
Det var fra starten ikke særlig vellykket.
Før havde vi været "dem fra Store Klint", nu kom vi med vores tyske efternavn.
Tore havde på det tidspunkt ikke lært z, kunne ikke engang stave til navnet.
Han var meget uheldig med sin klasselærer,  som faktisk "forfulgte" ham. Han blev straks klassens syndebuk.
Det var dengang tilladt, at afstraffe med slag m.m. og Tore fik sin del. Hvis han klagede hjemme, blev det slået hen, han var sikkert selv skyld deri. Først da det gik helt galt, lærerinden tog Tore ud på gangen, holdt ham i den ene arm, mens hun slog og svingede ham rundt, da hun slap ham røg han ud gennem ruden og måtte til læge... først da reagerede man hjemme.
Tore blev meldt ud af Stege skole.
Frøken "Særmark Thomsen", var ikke min lærer, mener hun rejste senere.

Tore startede så på Bogø Kostskole.
Mor havde det ikke godt med at sende ham hjemmefra.
For at komme frem og tilbage måtte man køre med bus fra Stege til Bogø. Mor fulgte ham der over, så skulle han selv tage bussen hjem, når han havde fri weekend.
Nu hed det dine, mine og vores børn.
Ansvaret - Tore var nu helt udenfor min rækkevidde
Tore levede i en regelmæssig dag rytme, trivedes, og klarede sig godt også i skolen. Tore var spinkel, og selv om han spiste godt, tog han ikke på.
Vi havde som børn, jævnligt ondt i halsen eller ørerne, i forbindelse med forkølelser, og det tog mor sig altid af. Vi blev beordret i seng. om nødvendigt tilkaldt læge, o, s, v, der blev også læst historier.
I det daglige, plaster og jod var gode hjælpemidler.
På et tidspunkt kom Tore på Stege sygehus, han havde fået lungebetændelse, mens han var på kostskolen. Så kunne mor besøge ham der.
Det havde været en forskrækkelse.
AB.
  




Sommerferie.

Vores far ville se os.
Der havde længe været talt om, at tiden var inde til, at Tore og jeg skulle til Hamburg.
Vi havde de sidste år fået julegaver, fine ting ( jeg har endnu farveblyanterne og den gamle farvelade. det betød meget for mig, sådant havde jeg aldrig haft) Jeg skulle skrive tak - fik aldrig svar.

Jeg ville ikke til Tyskland.
Mor indprentede mig, at jeg skulle passe godt på Tore. Jeg var træt af altid at "passe" små brødre, at de var mit ansvar. Forestillede mig, at det ville være et 24 timers job. Desuden var jeg overbevist om,
at der måske var noget lusket ved det hele. Vi havde levet med at: "Opfører du dig ikke ordentligt, bliver du sendt tilbage til, hvor du kom fra." Jeg var bange...

Lidt forklaring:
Min far giftede sig med sin veninde. Hun havde en søn på min alder. Hun var faktisk velhavende, ejede en stor villa udenfor Hamburg i en dejlig have. I Blankenese forstad til Hamburg. De giftede sig for at legalisere deres forhold, da vi skulle komme. Min far arbejdede endnu på kunst, "industriskolen" og han malede "hjemme". Han brugte farvekridt og malede "dejlige", mærkelige billeder. 

Det var aftalen, at vi skulle rejse over Gedser/Grosenbrode. Vi blev kørt til Gedser og sat på færgen.  Fornemmer at det var 3 timer.... lang tid. Om bord var også "bekendte" fra Stege, de var sammen med et andet par, og skulle have en god frokost - de blev spurgt, om de kunne holde øje med os......
Jeg har aldrig brudt mig om den mand, han var "stangdrukken". Jeg gjorde alt for at undgå ham.  Jeg husker turen som et mareridt, måske også på grund af angsten for det fremmede. Det var en hjertelig velkomst, Erika var meget smilende, næsten for meget.... og min far virkede glad, Tore nød det, vi forstod ikke Erika, min far talte norsk. 
Jeg ville bare hjem.
Turen fra færgen til Blankenese foregik i en folkevogn, jeg sad bag i, havde det ikke godt. Bilen tilhørte Erika.

Det var 8 år siden min far havde set sine børn. Han var glad og stolt. Jeg forstod det ikke. Jeg så det fra en anden vinkel. Var sikker på, at man ville narre mig. Desuden havde jeg set lidt af Hamburg fra bilen, og var chokeret. Byen var stadig meget ødelagt -
Så ankom vi til det store hus, det var stort. På grund af efterkrigs boligmangel, var huset inddelt i flere lejligheder, Erika havde på hendes etage, et yngre ægtepar uden børn boende, også nederste etage var lejet delt ud. I kælderen havde Erika sin klinik, jeg ved ikke, om nogen boede der også.
Jeg skulle sove i, vistnok det rum, hvor man normalt spiste.Tore sov på loftet sammen med Claus Stefan.
Jeg var negativ og lagde ikke skjul på, at jeg ville hjem til Møn. Min far gjorde alt for, at vi skulle have det godt sammen, det havde vi ikke. Tore havde det som blommen i et æg, der var spændende legetøj - soldater. Han legede med dem, jeg hadede dem.  I haven var der syltekirsebær, sure.... dem spiste vi.
En dag var vi til en flot forestilling i et meget stort teater inde i Hamburg, Der var alt, fantestiske tryllekunstnere, som tryllede en bil væk, akrobater, som fløj rundt højt oppe - og meget mere. Tore elskede det levede med i det, han blev så forskrækket, rejste sig fra sædet, stolen klappede op, og så sad han overrasket på gulvet. Min far blev også forskrækket, bag efter blev der talt meget om det.
Jeg var inde i Hamburg sammen med min far, han viste mig stolt steder, gader hvor han havde været involveret i planlægningen, tegnet. - Jeg så kun alle ruinerne, som stadig delvis skjult af "hegn"var overalt.  Man forsøgte at fange min opmærksomhed, jeg var meget negativ. Min far forsøgte at få mig til at tegne, det hjalp lidt.

Tante Hansi og onkel Ernst var ikke familie. Han var Norsk Ambassadør i Hamburg, og venner med både mor og far. De boede i en stor lejlighed inde i Byen.

Min far gav op, ringede til Tante Hansi, som tilbød at jeg måtte komme hos dem. Jeg havde nogle dejlige dage der, De talte begge norsk. (der var også en sød ung "mand").

Hjemturen husker jeg ikke, heller ikke om nogen blev glade for at se os. Tore havde nydt sin første ferie. Synd at han ikke fik flere. 

Set i bakspejlet burde Tore måske være "blevet" i Tyskland dengang og komme på ferie i Danmark. - hvad der senere skete, var ikke godt.
AB.
                   




Bogø Kostskole

Tore trives på Bogø Kostskole.
Mor har sørget for, at han er vel udstyret, at han har det tøj der hører til "uniformen" selv en kasket fik han. Han var stolt.
Tore var ikke en mors dreng. Hun havde ikke hans fortrolighed, alligevel var han stærkt knyttet til hende.Hun til ham.
"Hun er den der straffer, den der redder ham, den der altid har været der, den der forsvarer (omend med nuværende briller) svagt."
Hjemme var han, hvad man i dag vil benævne som "Prügelknabe".

Et yndlings tema var at han lignede sin far...
En lighed der farvesesmig var helt forkert, Tore var lys og havde blå øjne.
Vores far blev helst ikke omtalt, kun i negativ sammenhæng.
Først som voksen er det gået op for mig, at uden ham, havde vi ikke fået det udstyr (jeg til spejder/konfirmation) Tore til kostskolen som vi fik -. Vi en byrde, det var dyrt, at min mor alene skulle sørge for os.
Vores "tyske" far var alt, som var negativt, han fik skylden for/var et billede af, det onde ved krig, og gav os en skyldfølelse ved, at være beslægtede med ham.
Jeg valgte ham helt fra. Jeg ville være dansk. Tore var i et dilemma, blev hele tiden sammenlignet med ham, mindet om at han ikke var dansk - ikke tilhørte.
Jeg flød mere ovenpå.... ofte kaldte man mig "frk. Svendsen" og jeg benægtede det ikke. Mit største ønske var at blive dansk og et "sen" navn.

På Bogø Kostskole fik Tore lov til at være Tore. Han fik venner og oplevede at være på ligefod, at man behandlede ham som en af flokken. Han indrettede sig. Desværre blev han nemt forkølet, og mor var bekymret, især efter hans lungebetændelse.

Tores ophold på Kostskolen fik en brat ende.
Der skete en alvorlig ulykke. Tore var involveret i forløbet. Jeg har svært ved at fortælle, hvad der skete. Man involverede ikke børn i sådanne sager. Altså bliver min gengivelse sådan; Der var nogle drenge, som gennem længere tid havde moret sig med at bygge en tømmerflåde. Måske  var det foregået "hemmeligt". Tore var iblandt dem.  Han har sikkert gået op i selve proessen med stor iver, selv om han ikke drømte om at sejle ud, han "brød" sig ikke meget om vand.
Han blev på det tørre. Da flåden var "færdig" skulle den prøves - og senere talte man om en dreng som var druknet....

Tore kom hjem og igen på Stege skole. Der var kommet en ny lærer.
Det var svært for Tore at få venner i Stege, og han brugte forskellige kneb for at blive accepteret. Blandt andet var der flere han "købte", mod at være med i flokken. Det blev udnyttet, det blev svært at holde styr på hvad der foregik, hvad han var involveret i.
Det var ambivalent, at han helst ikke skulle være hjemme, og samtidig ikke foretage sig noget. Han havde en livlig fantasi, der skulle ske noget, han var nem at "forføre",ville gerne ligne de "andre". Det skabte mange konflikter, og han isolerede sig, var svær at "nå".

Hans hidsighedanfald var voldsomme, desværre lod han sig nemt drille,og så gik det straks galt.
Tore boede i øverste køje i børneværelset, og han havde en"fobi" omkring sit senge ritual. Hans tøj var lagt sammen på en helt bestemt måde, og han satte sine "sko" oven på. Den mindre bror syntes det var sjovt at skubbe til det. Så var det godt, når store søster var i nærheden.

Som voksen, med det hele mange år på afstand, ser jeg hvor forkert alt blev grebet an, hvor alle svigtede.