onsdag den 19. januar 2011

Januar forsættelse -

Vi kørte til Christiansfeld søndag, skulle hente mine lærreder.
Havde årstiden/vejret været anderledes havde det været er dejlig tur, nu var det gråt og tåget, som dog lettede noget. GPS'en viste vej.
Jeg havde bestemt mig for, at købe honningkager, hvis det var muligt. Så skulle vi hygge med kaffe hjemme. Vi kom slet ikke i nærheden af byen, så først på hjemvejen nævnte jeg det om honningkager. Faktisk er der, de kager jeg holder mere af, så det gjorde ikke så meget ;)
Da vi ankom blev vi modtaget i døren, og fik med det samme ordnet regnskabet. Da vi blev budt på kaffe, sagde vi "ja tak".
Passede mig fint, havde ikke nået den hjemmefra efter "suppen".
Cecilie +++ var der også, hyggeligt at hilse på hende. Forstod at jeg havde røbet en hemmelighed på min blog - mon det var så hemmeligt?, nærmere noget, man helst ikke talte for højt om ;)
Peter og Birgit var søde værter, faktisk dejligt, at kunne sætte et "baggrundsbillede" på dem, ved at se hvor de bor. De er også katteven - selv en fremmed kat får mad hos Birgit.
Peter er/var, som jeg grebet af ideen om 20x20. Han havde haft lærrederne i nogen tid, så han var færdig med sine malerier. Jeg fik lov til at se dem, de var rigtig gode, små landskaber m.m. i dejlige farver. Jeg glæder mig til at komme igang med mine.
Hjemme gik jeg ind med det samme, nu skulle jeg have de første 20x20 færdige, før jeg startede på de 10. Igen bytter jeg rundt, så malerierne passer sammen i farverne på forskellige måder. Det er lidt af en udfordring, det færdige resultat viser desværre ikke det "store" arbejde.
Mit dilemma er prisen -
I morgen skal jeg have malet de sidste færdig, så er der de andre. En god ting, at jeg har øvet , håber at det bliver nemmere med mine beregninger. For mig en meget "abstrakt" måde at male på. Trænger til at gøre noget andet, bevæge mig -
Jeg var ude, hentede en masse gran i "skoven", og dækkede roserne bl.a. Jeg fyldte igen børen med "småt brænde", Bent sætter det i stak, så vi har til eftersommeren. Satte en plade op under plastikken i "træhuset", vandet fosser ned i brændet. Tog så jeg riven, fik lidt blade væk fra græsset (ind i bedene), de var knapt faldet af træerne, da frost og sne lukkede for efterårhavearbejdet. Nu ligger de flere steder, som et klistret lag, græsset har ikke godt af det, og muldvarperne vil elske det.
Vejret var dejligt, solen skinnede, næsten forårs agtigt. Nyder at gå ude nogle timer, og er glad for det jeg når. Lidt her lidt der.
Bassinerne bekymrer mig. Det gamle bassin bliver forsynet med vand fra kælderen, der står en pumpe der holder kælderen "tør". Før i tiden, kunne der stå 1 m vand og mere i meget våde perioder. Derfor bliver det gamle bassin iltet i frostperioder, og da der kommer en del vand, er der et overløb til det nye bassin, så også det burde kunne få ilt - Frosten har bare været for hård. Isen er mindst 10 -15 cm tyk.
Fiskene som har stået lige under isen, er faktisk frosset ind i den. Det er både de helt store og små. Jeg har ikke fundet døde fisk i det gamle bassin, Bent sagde, at han havde set den gamle guldfisk ligge på siden - den er der ikke nu. derimod var der levende frøer, det glæder mig. Om sommeren er det svært at holde vandstanden i det bassin, det er utæt, og der er nogle store planter. Derfor er fiskene i et nyere bassin med pumpe og rensningsanlæg - som dog kun fungerer sommer. I dag har jeg knust noget is i kanterne, og fisket døde fisk op - en på ca, 1 kg. :(
Kater forsøgte sig som "vinterbader" i går. Han kom drivende våd ind, prøvede at tørre ham lidt, han kunne ikke lide det - frøs og ville ind i den varme stue. Han havde ganske sikkert været i et af bassinerne. Måske "glemt" at isen var tøet, eller han havde været oppe at slås. Så håber jeg næsten, at også den anden kat var i.
Det blev ikke til mere i dag, jeg måtte tage det med ro, efter middagen.
Så er det godt med en god bog.
Det er blev gjort var godt, og solen var skøn, en god dag.

Ingen kommentarer: