Dette er fortællingen om mit skab, som jeg er i færd med at male.
Det stod i en vist nok vaskekælder, eller måske i et udhus, da Magda så det. Fugtigt og snavset stod det i et hjørne. Man havde fyldt en masse værktøj m.m. ind i det. Det havde bestemt set bedre dage, ved nærmere eftersyn var det faktisk mahogni.
Bag 2 låger øverst var der 2 skuffer, hylder med masser af plads, samme nederst, også bag dobbelt låger bund og en hylde. Det var et praktisk hjørneskab.
Hvordan hun erhvervede det. og hvad prisen var, fortæller historien ikke noget om, heller ikke hvor fra hun fik det, eller jeg husker det ikke.
At skaber havde stået i et herskabs hjem, var hun ikke tvivl om. Ville passe fint i et herreværelse eller måske bibliotek på et gods.
Skabet havde tilhørt "Hans Eminence".
Hun fik det hjem, og gik straks igang med at rense det. Det har været et stort arbejde. Skabet er mahogni finer, og temmelig ramponeret. Der var en del afskalninger og mahognien var falmet og misfarvet. Hun måtte bruge, hvad der var ved hånden, (omkring 1940) fantasien og kreativiteten manglede ikke noget. Skabet fik farve fra skosværte, som samtidig gav mahognien glød og en blank overflade. De værste afskalninger fik den mørke/sorte farve.
Jeg så "Hans Eminences" skab, da jeg besøgte Vasebæk avlsgård ved Køge. Der var højt til loftet i det store rum. Det stod i hjørnet i en stor smuk stue. En spisestue med et kæmpe bord med plads til 24 personer, højryggede udskårne læder betrukne spisestole og flere møbler i samme stil. Skabet lagde man mærke til, det var enkelt, strålende blankt, det dominerede ikke trods højde og farve, fordi det stod i hjørnet. Det blev brugt til porcelæn og glas m.m.
Skabet flyttede med da tiden på Vasebæk sluttede og p.g.a. senere pladsmangel, fik jeg det, og historien.
Det havde imidlertid fået en gang lak så det var nemt at holde, ingen vox eller knofedt.
Jeg var rigtig glad for at få det skab. Jeg havde faktisk set det samme skab på det gods, hvor vi var ansat, lige efter at vi var blevet gift. Det var malet.
Selv om"Hans Eminences" står i et hjørne "fylder" det meget i en almindelig stue, og det sluger en masse lys. Skabet er også nu fyldt med glas, porcelæn og andet. Jeg kan ikke undvære det.
Derfor har jeg flyttet rundt på det, forestillet mig løsninger - og kommet til den konklusion at det skulle males.
I går besøgte jeg så farvehandlen. Havde først fået et godt råd fra en ven, så jeg vidste, hvad jeg skulle gå efter. Det bliver "hvidt" næsten, et stort arbejde, Slibe, vask, grunde, male x gange... Jeg kunne næsten ikke vente, var lidt i gang i "nat" og lidt i dag - det er på oliebasis. Hold da op hvor det lysner, stien virker allerede større...
Man kan tydeligt se tidens tand, hak og knubs træder frem, samt de afskallede steder, der ikke kan skjules af malingen. Som antikvitet ville Hans Eminences" skab ingen værdi have, som brugsgenstand derimod er det meget anvendelig, og lidt speciel både som møbel, og med en fortælling. AB
