Besøgstid

Vinteren har været "knu'ende", det var som om, man var frosset helt ind i knoglerne. Der var ikke meget overskud.
Jeg burde have ringet til S. for længe siden, også hun havde haft en hård vinter, var ikke kommet til min fødselsdag, og jeg havde et stort behov for at tale med hende. Vi er på en god bølgelængde føler jeg. Vi ser ikke ens på alt, det er netop fordelen, vi maler heller ikke ens.
Jeg beundrer hendes maleriers farver, som giver styrke, vildskab og et landskab, som selv om den skildrer vestkysten, røber tilknytningen til Norsk natur.
Vi havde ikke talt længe sammen, før S. inviterede os til at komme lørdag -
Det var på tide at komme "af huse", så det blev en hyggelig eftermiddag.
"Frokost" og en masse snak, og naturligvis malerier.
Det er meget længe siden, at jeg har vist mine malerier frem. Derfor havde jeg taget 4 mindre billeder med. Kun fordi de er så meget anderledes end for 2 år siden, synes jeg S. skulle se dem. Det var svært at forklare. Vi fik en god snak, og for mig positiv respons, det har jeg brug for.
S. synes, at jeg skulle arbejde videre i den changre. Foreslog, at jeg skulle male dem op i større
format.
S.'s malerier havde også "flyttet" sig, hendes farver er mørkere end sidst, hvor de var lysende meget grønne, nu er der en styrke, kontrast og voldsomhed, motivet er et andet. S. er for tiden meget optaget af havet - Virkelig en forandring, og alligevel er man ikke i tvivl om, at det er S.
Hun vil altid male sine malerier med de græssende får ude i marskengene, med farver som får jord og himmel til at gå i et. "Lyse lette" malerier med farver, der får en til at tænke på franske malere - og alligevel ikke.
Det er en stor inspiration at få en rigtig "malersnak", jeg kommer for lidt ud, så jeg lever længe på en lørdag, hvor vi tog på besøg ude vestpå.