mandag den 7. juni 2010

Frøs -

Endelig fik jeg taget mig sammen. Jeg telefonerede til Frøs, Sparekassen som har "Hovedsæde" i Rødding. Telefonen svarede ikke, så sendte jeg mail til T.F. - effektivt, der var hurtigt svar.
Jeg havde set, at der ikke var udstillet malerier for tiden i forhallen.
Ville spørge, om der var interesse for mine 5 "Fugl Føniks".
Jeg skulle komme nogle dage senere.
Jeg ankom kl. 10 som aftalt. Jeg havde et stafeli med, resten af malerierne skulle stå på gulvet langs en muret kant i grå sten.T.F. kom lidt senere, ville have fotograferet mig, jeg foreslog foto af malerierne i stedet. Senere har der så været en pæn udtale i ugeavisen "NY tirsdag" med foto af malerierne.
Det er ikke alle malerier, der passer lige godt til lokaliteterne. Det er en meget farverig "mosaik" og stærk blå flisevæg, som kan få visse malerier til at "blegne". Rummet kræver derfor et modspil. Jeg blev glædelig overrasket, da malerierne matchede i farverne,
og måske nærmere fremhæver mosaikken end "sluges"af den.
Det er også heldigt/gunstigt, at der netop i den første uge var "Byfest", og mange mennesker var i gaderne. Måske der komer nogen respons senere, jeg håber det.
Respons kan være:
Jeg var engang til en fest. Overfor mig sad en bekendt, hun havde set mine malerier, og læst om mig/malerierne - pludselig siger hun: "Du er jo slet ikke dansk"!
Jeg blev lidt forbavset, og synes at det var morsomt, troede at alle vidste det.
Men det var da respons på malerier og mit materiale. AB.

Ingen kommentarer: