tirsdag den 15. september 2015

Set bagud og fremad

Året begyndte med et tilbage blik på 2014 - en "leg".
En opgave i semester i "Annes atelier". Man skulle finde symboler i blade og ligende klistre dem ind i en foldet "bog". Symboler, som betegnede året der var gået. Bogen, som var foldet af malet (på begge sider) papir, kunne foldes om igen, og nye tomme sider kom frem. Disse sider var så symbol på forventninger/planer for 2015.
Jeg synes opgaven var sjov og spændende.
Hvad var der egentlig sket med "kunsten" i 2014. Nåede jeg nok? Hvad var vigtigt?
Det der virkelig kom til at betyde meget for mig, var nok "Annes atelier". Først oplevelsen på "kursus", samværet med alle. Senere "Fælles udstillingen" i Middelfart positivt gensyn, fest og inspiration. Der var også udstillinger i SMS regi.
2015 skulle blive mere mig. Jeg fandt en del citater/ord og lidt billeder til min bog.
Jeg ville bestemme, komme videre. Udstille, rejse/udstillinger, opleve.....male!
2014 hørte jeg en sige:" Hun tegner dem bare", det var rigtigt, jeg var begyndt "bare" at tegne fugle..    Da gik det op for mig, at jeg måtte videre. Give slip på de stramme former, lade farverne tale og give
temperamentet frit spil. Det var da, jeg "myrdede" 4 malerier. "Fugle i huse".
"Dance Mac'abre" - frustration, rædsel, kaos. Attentat i Paris og København. Set bagud - det er ikke forbi, nu er det flygtninge - Jeg er ikke færdig, mærker jeg.
Malerierne var med på udstillingen VUC Haderslev, (SMS Jubilæum 80) og igen Falcks hus Aabenraa. Man fandt dem spændende.
En ide havde længe rumsteret - hvordan kunne der tilrettelægges en udstilling her oppe nord på? Lige ledes "mangler" der medlemmer nordligere end Haderslev, efter min mening.
Galleri 46 Holsted?
"Jammen, det var da en god ide, det tager du dig af...."Det gjorde jeg så.
Når jeg ser i min "bog" er det faktisk et "punkt", en overskridelse af, hvor involveret jeg vil/kan være.
SMS formand Tonni sendte indbydelse ud via Mail. Der kom svar - vi var 7 ialt. 5 malere, 1 grafik og 1 skulptur.
Jeg lavede en aftale om tider og lejepris med ejer Jørgen Steinicke, sendte beskeder ud via mail og brev, og håbede på at alt ville klappe. "Man skal ikke regne med megen respons."
1. september var der ophængning. Det var en fin dag. Alle arbejdede intenst, jeg fik rigtig god hjælp og min ønske væg.
Uden at vide/kende hinandens farver kunst, endte det med at blive en fin harmonisk udstilling. Et rum med farver, og et med mere jord/natur toner og ovenpå små pastel m.m. og grafikken, på podierne stod bronze damerne i dansende bevægelse. Jeg har lidt keramik med.
  Bl.a. El-len, som flere viste interesse. Hun er rødler, som jeg har malet. "Min" engang oste/grønsags- og ismand,  så figuren under forarbejdning, det ene bryst er større, ... sådan er det jo! sagde han.
Mine malerier, mange, er alle fugle malerier.
Det skal være sidste gang - der kommer ikke nye fugle motiver. Jeg skal videre.
Nu er der gået 3/4 år, mange af bogens punkter er trods modgang nået, mangler endnu ferien, måske.
Udstillingen i Galleri 46 vil ikke ende med besøgs rekord, som medlemmer af SMS har vi gjort opmærksom på os selv. Jeg har en ide,, til næste år, at komme tilbage, med andre udstillere fra SMS, på samme tid i september.
Vi, der er der nu, synes det er et dejligt sted, som burde være mere kendt og besøgt. Der er bare Konge åen som skal passeres. Lidt svært at forstå for mig "udefra".
AB

Ingen kommentarer: