En enkelt lille vattot sky ses på den klare lyse blå himmel. Det er forår, og påskeugen. Maskiner larmer nede i landsbyen, der lægges nyt fortorv. Udenfor vinduet her oppe i min "Computerkrog", sidder jeg "midt" i et af birketræerne, og ser hvordan bladene i solens varme og lys folder sig ud. Om få dage vil den sorte bil være grå/gul af pollen, og et person i familien vil forbande træerne. Birkene, 4 ialt, er mere end 30 år gamle. De hører til huset og indkørslen.
Vi er i færd med at lægge skærver på fortorv og i indkørsel.
April har fra den tidlige barndom været en brydnings måned. Det var som om alt vågnede. Vinduer og døre åbnedes i bogstaveligsete forstand.
Hotellet begyndte at leve i det små, men mere og mere dag for dag. Der skulle gøres forårs rent. Der "duftede" at sæbe, og der lugtede af fernis og maling. Det har været slidsomt arbejde, alt varmt vand skulle hentes i kælderen, og bæres op - helt til 3. sal.
Jeg var ude, måtte ikke gå i vejen.
Når jeg sender forårs billeder fra Møns Klint på Facebook, er det ren nostalgi for mig, det var sådan, jeg år efter år oplevede april - forår.
April kom med lune vinde og solpletter. Jeg måtte ikke få sko på, og jeg syntes, det var meget uretfærdigt, der kunne heller ikke være tale, om at gå ud uden jakke.
I en billed bog, som jeg havde fået fra Norge af mormor, var der en skøn tegning af, hvordan vinteren blev lagt til hvile af foråret. Min mor læste den for mig, og jeg har levet med den tanke. Selv i dag fornemmer jeg, hvordan vinteren gemmes væk under en dyne som det eksplosive farveorgie foråret kommer med.
Det var vel nærmest "grøn vinter" i år. Dog er det som om, der i år er ekstra power på farverne.
Barndommens farver var beskedne, og de afløste hinanden. Den blå anemone, den hvide og så kodriverne gule som solen, i skovbunden endnu dækket af sidste års rødbrune løv fra bøgene. Den beskedne underskov begyndte, at få små grønne synlige skud, bøgen lod vente på sig. Der kom dage, hvor en kold blæst pludselig bragte sne og slud med sig, for en time senere, at sende de dejligste solstråler ned fra en blå himmel. April var lunefuld.
Når jeg gik fra Stengården og hjem vekslede beplantningen. Et sted var det lyst og dejligt et andet mørkt og mystiskt. Det var det samme med blomsterne, De voksede forskellige steder. Lige før og i skovkanten var de hvide anemoner i overtal længere inde, var der i en lysning blå anemoner i blå pletter. På et stykke langs vejen var der plantet en lille gran plantage ind til venstre. Lidt uhyggeligt, især om aftenen. Der groede kun den lille skovsyre og senere svampe. Jeg digtede mine trolde historier der. Fortalte dem til min rædsenslagne lille bror. Længere henne modsatte side ad vejen i en lavning, hvor regnvand samles fra den store "Stengårdsbakke" var der et fugtigt område. Her groede der nogle mærkelige planter. Hvert forår kom der et lys, som en asparges op for senere at udvikle sig til den grønne seje plante, jeg som barn sammenlignede med juletræer i mini udgave. Padderok. Vejen var ofte kørt op og våd, fordi alt vand fra endte der. Længere fremme lige neden for den store "Stengårdsbakke", lå der et tykt fint sandlag som regnvandet ledte der ned. Skråningen op til højre i bakken, var i min erindring mørk, der stod 2 store gamle halvdøde træer, og strakte deres lange grene troldagtigt uhyggeligt ud over vejen. Den anden side var lysere og hist og her piblede blomster frem.
Barndommens blomster.
Aprils blomster er i dag i min "skovhave", de er plantede. Løg af alle slags fra haven, og der er naturlige fra skoven, - skovmærker, skovjordbær, skovsyre, liljekonval, hvid anemone og flere, sidst også ramsløg. Der er ingen nostalgi i det, for det er mit arbejde. Mine bøgetræer kommer senere, og med tiden vil de slukke lyset efter aprils blomster.
AB.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar