onsdag den 12. november 2014

Fugle i træer

Efteråret viser sig "klør" i dag.
Det blæser kraftigt, de sidste blade på birken mister grebet om kvistene. Indkørslen er farvet i gule og gyldne toner på de fugtige sorte skærver.  Formiddagen er grå, fra morgenstunden mørkt, som var det sidst på dagen. Tænder stearinlys, midt i november. Et langt efterår, med høje varmegrader, endnu står sommerens planter ude, har udskudt vinteropholdet inde - længe.
Længes efter lyset. Der er soldage, dage hvor vinduerne trænger til pudsning indvendig, og alt ude er unaturligt grønt, planterne må vente endnu et par dage.
Fuglenes stemmer er forlængst forstummet. Nu er selv duerne stille, flyver støjene op når jeg går en tur i "Skoven". Et enkelt lille pip kan virke helt opmuntrende. Det er tid til at tænke på fodring, der stadig både er myg og fluer der ude.
I flere år har mine malerier været abstrakte og fugle har fyldt meget. Især de små malerier har domineret lige fra 10x10, 15x15, 20x20 o.s.v.
Det var et "spring" da jeg gik i gang med 2 malerier på 50x150, 2 malerier der er malet sammen og udgør et.

   "Fugle på grønne grene" th.
Det er fortællingen om "livets begreber", mest på godt, håber jeg.                                                       Ugler, der undrer sig ... ensomhed, tosomhed, jalousi, kærlighed m.m.
Historien digter man selv...
For mig er det farverne, lige så meget som formen, der fortæller, farverne skal være harmoniske eller i direkte kontrast. Porssessen er derfor lang med mange overmalinger, fugle forsvinder, og andre kommer til, der kom blade
 på grenene.

Jeg var længe om maleriet, et pres til sidst, fordi en udstilling var deadline. Har opdaget, at jeg arbejder ofte netop under deadline pres. Denne gang var det til Censureret udstilling i SMS, "Enke- huset" i Christiansfelt.
Sendte kun dette billede med. Fik antaget 1 -  havde lavet den fejl at melde maleriet til med 2 numre, vidste ikke bedre. Ærgerligt - jeg lærte af det.
Senere har maleriet været udstillet i Vojens Kultur/Musikhus og Galleri 46. Hænger her.
Mange ser kun fuglene, nogle kun farverne, andre digter historien.

Et par var flyttet sammen, skulle starte på ny, med et liv bag sig. Ville gerne have et maleri til deres nye stue. Kom og så, valgte nogle, og lånte dem med hjem, havde en ide om noget blåt. Ringede kort efter, de havde valgt. Maleri der passede netop et bestemt sted, og som fortalte deres historie. Da de returnerede de lånte maleriet, havde de et fotografi med af pladsseringen i stuen.

Efteråret larmer ude, for mørkt og koldt til at male, en tid ved Computeren med tanker omkring et maleri. AB.


Ingen kommentarer: