fredag den 14. november 2014

Otto Frello

Formiddag. Vågnede meget tidligt, tog "gigt dæmperen", læste lidt. Lige før søvnen rullede tanker om aftenens foredrag op for det indre "blik."
Foredrags aften.
Kunst 6630 havde fundet et spændende kunstnerisk emne, maleren Otto Frello.
Oplevede Otto Frello første gang, da jeg med SMS var på "tur" bl. i Varde.
Fra første øjekast fascinerede hans malerier mig.
Han var faktisk ikke anderkendt som kunstner. Han malede de mest fantastiske malerier, (olie) og blev kendt "bedømt"illustrator, - ikke kunstner.
Malerierne kan sikkert fortolkes, forklares, dog i sidste ende er det tilskueren der "digter" historien.
Jeg købte en bog, måtte erkende, at nok kunne malerierne ses,  genkendes i bogen, der var bare så lang vej til fortryllelsen i  det rigtige billede.
Hans malerier er så fyldte - de fortæller om livet, om fantasien, de beviser, at den har ingen grænser, hvis man er i besiddelse af "fantasien".
Otto Frello kaldte sig selv en "ikke kunstner".
Det evige spørgsmål, hvornår er man kunstner? hvad er en kunstner? hvad er kunst?
Tilbage til foredraget...
Kunne have forventet en lysbillede fremvisning af malerier, med dertil oplysende kommentarer.
Sådan blev det ikke
Her, en foredragsholder, der privat havde mødt og kendte Otto Frello. De, som trods den store alders forskel, han 90 år, viste dyb respekt for hinanden.
Der var også lysbilleder, for at understrege foredraget.
Bl.a et  tidligt traditionelt "landskabs maleri". For sammenligningens skyld. En gård, en vej sommerlig, lys og farver (mærkelig vinkel), måske et, for kunstneren kært, kendt sted. Koncentrationen om især 3 malerier, der var så helt anderledes.
Frello var håndværker af profession, maler.
Man kan sige, at han "læste videre". Han opfattede sig selv som håndværker, og var stolt af det. Hans undervisning og eget arbejde, gik ud fra fastlagte teorier. ex Hoved 3 delt, pande, øjne, mund, kropslængde, 5 x hovedstørrelse o s v.
Akademiet var først en "håndværksmæssig" uddannelse. Ikke alle blev kunstnere, mange arbejdede for kunstnerne, efter deres tegninger og teorier.
Otto Frello kunne mere, gik ud over teorien. Denne del af hans liv, fik vi del i gennem foredraget.
 Han udførte forskellige store bestillingsarbejder. Tegnede/malede (akvarel) flere bøger om fx. ædelstene, nationale dragter, Kgl. porcelæn m.m. Fantastiske illustrationer, teknisk korrekte både i tegning og farve + det ekstra som Frello kunne, noget med lys/skygger bl.a.
Jeg forestiller mig, at mens han arbejder med de korrekte illustrationer, er hans tanker gået på afveje.
Han har lavet skitser, har leget med fantasiens indfald, til slut sat det på lærred.
Mange af malerierne er fulde af de forunderligste væsner og ting med liv og genkendelse. Symbolisme, historie, eventyr, tid og fantasi "rodes sammen" i byer og landskaber. Motiver "lånt" er næsten ukendelig i Frellos videre digtning.  Han låner mønstre, bygninger - uanset om han maler efter, låner eller genbruger er det hans værk og hans kunst.
Min konklusion, er derfor, at han er kunstner, der er en ide med hans malerier. Han er finurlig, har humor, sammen med en til tider underliggende alvor grænsende til uhygge. Det er, som om man forventer at motivet bevæger sig, "vandet vil sprøjte ud"....Et maleri - ser man sommerfugle flyve.
En illusion.
Otto Frello siger, at han ikke malede portrætter, alligevel er der genkendelse i flere personer. Min fornemmelse er, at det er hans fortolkning af et portræt.
At man tegner/maler efter et fotografi er i dag en helt naturlig ting, ligesom der bruges hjælpemidler som computer, fotokopi m.m. Tænk på alle som stadig maler Marylyn Monroe.
Vardemuseet er et besøg værd, huset er smukt med historie, og malerierne en oplevelse for både voksne og børn.
Formiddagen er væk, det er tid til dagens middag. Gaden er ved at tørre, gengenboens hænge pil vifter noget tyndhåret med de sidste gule blade. Den første del af november er snart forbi.
AB.



 
      

Ingen kommentarer: