Født med en sølvske...Erindringer

Til fødselsdagen sidst fik jeg en gave. En bog, ikke en jeg kan læse. Derimod en jeg skal skrive. Den skal være med til at give mine erindringer videre til børnebørnene. Jeg har tænkt meget over det, det er svært at skrive om sig selv.
Det bliver, som jeg husker og oplevede, andre, der måske også har deltaget, husker det helt anerledes.
Der stilles spørgsmål i bogen. Allerede første spørgsmål kræver en forklaring ud over den sædvanlige.

Jeg er ikke født i mit "dengang" fædreland Tyskland. Man kunne måske sige, at jeg blev født i mit "moderland" Norge.
Min mor rejste nemlig hjem til Norge, da hun skulle have sit første barn. Jeg tænker, at min morfar/Bedstefar, som var meget omsorgsfuld/bekymret, har "trukket i trådene". Året var 1939.
Min mor var den ældste af min morfars dengang 3 døtre (første ægteskab) Der havde været endnu en datter, som døde efter en vaccination mod Kobber, da min mor var 4 år. (Hun fortalte ofte om den ældre søster Thorbjørg?)
Mine forældre havde truffet hinanden, som lærer og elev på Kunst Industriskolen i Hamborg. Min far supplerede der sit forfatterskab m.m. med undervisning. Han udgav 2 bøger.(den 3. turde forlaget ikke udgive, han blev "forbudt,"gætter at hans tilknytning til USA spillede ind) Min far var en meget alsidig kunstner, med flere talenter fx. indenfor maleri, foto - sågar musik. Det var en stor skuffelse, da han måtte opgive sit forfatterskab. Han opbevarede sin tredie bog til det sidste. Jeg har arvet "kladden".

Min Opa og Oma var emigreret til USA som unge. Der fik de 2 børn, drenge, min far og hans lille bror. Jeg ved ikke hvorfor, de rejste tilbage til Tyskland. Er de rejst tilbage for børnenes skyld? Mit gæt er, at der var bedre/billigere behandlings muligheder i Tyskland, der var noget galt med den lille.    
Jeg fornemmer, at der var et tæt familie sammenhold, min Oma beder fx. min far tage sig af sin bror, da hun dør. Oma var et meget omsorgsfuldt menneske, og min mor var glad for hende. Hun var også betænksom. Jeg har ofte fået fortalt, at hun engang ville hjælpe min mor med en grundig rengøring. Oma kom anstigende med alle remedier selv. Det var da så synd, at bruge det nye, som mor havde.
Det var rigtigt, at alt mor havde var nyt. Hendes far havde sørget for, at der var 12 af alt, bestik, glas, porcelæn, sengetøj m.m. (Senere mistede hun/de det hele under et bombement)
 Specielt bryllup vil man nok ikke sige i dag, dengang var det anderledes. Min far var romersk katolsk og mor protestant. De blev borgerligt viet. Festen, min morfar havde arrangeret, middagen, blev holdt på et fint hotel, med familie og gæster, der kunne alle deltage.
Jeg har set fotografier fra dengang. Mor fik et gammelt album af sin far. (hun havde selv mistet alt fra tiden i Tyskland)  Der var fotografier fra brylluppet m.m. Mærkeligt at se, alle borde var pyntet med flag - med hagekårs. Jeg ytrede mig negativt, da jeg så det. Mor sagde noget ganske rigtigt:" Sådan var det dengang. Det er en del af vores historie, om vi kan lide det eller ej." ( mærkeligt var albummet forsvundet, da mor døde på plejehjemmet, nogen havde fjernet det.)
Det var "de flag", eller det, de stod for, der fik familien til at mene, at jeg skulle fødes i Norge.
Jeg blev født først i december 1939 på en klinik, Betamien i Bergen. Min far ankom 10 dage senere og hentede os hjem til min morfars hus.På Fjøsanger, Paradis udenfor Bergen.
Jeg fik min egen barneplejerske, Johanna, som blev i godt 2 måneder. Bedstefar havde sørget for det. Jeg var det første barnebarn. Jeg havde 2 tanter, mors søstre, så der var mange til at forkæle. Man kan sige, jeg var født med "En sølvske". Masser af kærlighed og tryghed.
Dette er ikke, hvad jeg vil kalde "erindringer", jeg har fået en del fortalt - andres erindring, og noget har jeg  læst i papirer eller i "Barnets bog", som forsvandt, og dukkede op i min fars papirer efter hans død. Jeg beholdt den. Med de eneste billeder fra min barndom.