En fødsel. Opbrud - nye tider -

Vi skulle flytte.

For at forstå, hvorfor der skete en meget stor forandring i vores tilværelse, er det nødvendig at forestille sig vintrene - den "lille" plads i det store hus, og selv om der nu var en ung pige, besværet med små børn sådan et sted.
Man havde længe haft en lille grund i Mannemarke, havde endnu ikke fået bygget. (Solgte den til Egon Christiansen)

Vi skulle flytte til et hus i Stege. Min mor havde købt huset, orkede ikke at bo så isoleret med små børn. Tiderne havde ændret sig.
Det ville blive så dejligt for os alle.
Der ville være varme over det hele, og et badeværelse.
Der ville være en have.
Der ville ikke være langt til skolen.
Der ville være masser af børn at lege med.

I skolen var man ved at tage afsked med os. Vi skulle flytte 1. november.
Det gjorde vi ikke - og Frk. Nielsen undrede sig over, at vi forsatte med at komme i skole. Jeg sagde ingen ting..Jeg syntes at det var så flovt, at vi havde fået endnu en lillebror.

En fødsel, en urolig morgen.
Vi fulgte med "bag døren", der var en masse uro en tidlig morgen sidst i oktober, vi skulle blive på værelset.
Senere fortalte mor, at hun havde haft en' ve, efter at have været oppe - var gået i seng igen. Derved kom Farmand til at modtage sin yngste søn midt i ægtesengen.
Stå helt alene - han ringede efter jordmoderen, som vejledte og kom.. Farmand havde hørt, at der skulle koges en masse vand, han spurgte, hvordan med det..... "lav kaffe" sagde jordmoderen....
Har hørt historien mange gange.
Derefter blev min mor bragt til Stege Sygehus. Der var ikke noget galt, det var ro og afslapning hun havde behov for.
Det barn kom til at betyde alt for Farmand. Han blev far og "bedstefar".
Min lillebror Peter kan prale af at være født få meter fra Klinten 100 m ned - på selve Store Klint. (han gør det)

Det udsatte flytningen.
Jeg husker lugtene, malinglugt hang som en tung dyne i hele huset, alt var nymalet. I køkkenet var der lagt nyt gulv af kork, i badeværelser nyt gulv af gummi, det sidste gav rummet en vedvarende speciel gummiagtig duft.
Nederste etage bestod af en lang gang. Tv. stuen med åbning til spisestuen. For enden th. et værelse og så køkkenet m/spisekammer og sidst trappen ned til kælder, og op til 1. sal. Det blev vores domæne. Her var badeværelset, børneværeldet og soveværelset. Der var fuld kælder, vaskekælder med grukeddel. Fyrrum - brændsels rum og viktualierum.

Der var en stor fin have. En forhave med  lave buskbom hække, med lavendel blomster - løgplanter om foråret og roser omkring en græsplæne.
Man kunne ikke gå venstre rundt om huset, fordi "vi" havde bygget en garage helt i skel, og delte vores indkørsel med naboen. Han havde fordel af det. da han bag sit hus havde sit værksted, han var tømrer.
Til højre var hovedindgangen, og langs hækken til den anden nabo, var der passage til en stor solrig baghave. Et sandt frugt"fad" - Bær buske, frugttræer og en køkkenhave. Der var en stor græsplæne. Det hele for os nyt og lovende.

Det har sikkert været spændende den første tid, dejlig varme og alt nyt.
Der var dog begrænsninger, bl.a. var der ikke megen plads til leg.
I Børneværelset var der et stort indbygget skab, der var køjesenge + en seng, 2 kommoder, det gav meget lidt gulvplads. Der var heller ikke meget plads til legetøj. Der skulle vi 3 børn lege og lave lektier, opholde os. Når vi larmede, blev der "råbt" om ro.
Vi blev sendt ud at lege - der var sikkert nogen der ude, der ville lege. Det var der ikke altid.

Jeg var heldig, at der for enden af haven, var en pige, som var gerne ville se, hvem de nye genboer var. Vi fandt faktisk hurtigt sammen, og jeg slæbte i starten også Tore med. Det var et helt anderledes hjem.
Tore og jeg begyndte i Stege skole.
Det var fra starten ikke særlig vellykket.
Før havde vi været "dem fra Store Klint", nu kom vi med vores tyske efternavn.
Tore havde på det tidspunkt ikke lært z, kunne ikke engang stave til navnet.
Han var meget uheldig med sin klasselærer,  som faktisk "forfulgte" ham. Han blev straks klassens syndebuk.
Det var dengang tilladt, at afstraffe med slag m.m. og Tore fik sin del. Hvis han klagede hjemme, blev det slået hen, han var sikkert selv skyld deri. Først da det gik helt galt, lærerinden tog Tore ud på gangen, holdt ham i den ene arm, mens hun slog og svingede ham rundt, da hun slap ham røg han ud gennem ruden og måtte til læge... først da reagerede man hjemme.
Tore blev meldt ud af Stege skole.
Frøken "Særmark Thomsen", var ikke min lærer, mener hun rejste senere.

Tore startede så på Bogø Kostskole.
Mor havde det ikke godt med at sende ham hjemmefra.
For at komme frem og tilbage måtte man køre med bus fra Stege til Bogø. Mor fulgte ham der over, så skulle han selv tage bussen hjem, når han havde fri weekend.
Nu hed det dine, mine og vores børn.
Ansvaret - Tore var nu helt udenfor min rækkevidde
Tore levede i en regelmæssig dag rytme, trivedes, og klarede sig godt også i skolen. Tore var spinkel, og selv om han spiste godt, tog han ikke på.
Vi havde som børn, jævnligt ondt i halsen eller ørerne, i forbindelse med forkølelser, og det tog mor sig altid af. Vi blev beordret i seng. om nødvendigt tilkaldt læge, o, s, v, der blev også læst historier.
I det daglige, plaster og jod var gode hjælpemidler.
På et tidspunkt kom Tore på Stege sygehus, han havde fået lungebetændelse, mens han var på kostskolen. Så kunne mor besøge ham der.
Det havde været en forskrækkelse.
AB.