Sommerferie.

Vores far ville se os.
Der havde længe været talt om, at tiden var inde til, at Tore og jeg skulle til Hamburg.
Vi havde de sidste år fået julegaver, fine ting ( jeg har endnu farveblyanterne og den gamle farvelade. det betød meget for mig, sådant havde jeg aldrig haft) Jeg skulle skrive tak - fik aldrig svar.

Jeg ville ikke til Tyskland.
Mor indprentede mig, at jeg skulle passe godt på Tore. Jeg var træt af altid at "passe" små brødre, at de var mit ansvar. Forestillede mig, at det ville være et 24 timers job. Desuden var jeg overbevist om,
at der måske var noget lusket ved det hele. Vi havde levet med at: "Opfører du dig ikke ordentligt, bliver du sendt tilbage til, hvor du kom fra." Jeg var bange...

Lidt forklaring:
Min far giftede sig med sin veninde. Hun havde en søn på min alder. Hun var faktisk velhavende, ejede en stor villa udenfor Hamburg i en dejlig have. I Blankenese forstad til Hamburg. De giftede sig for at legalisere deres forhold, da vi skulle komme. Min far arbejdede endnu på kunst, "industriskolen" og han malede "hjemme". Han brugte farvekridt og malede "dejlige", mærkelige billeder. 

Det var aftalen, at vi skulle rejse over Gedser/Grosenbrode. Vi blev kørt til Gedser og sat på færgen.  Fornemmer at det var 3 timer.... lang tid. Om bord var også "bekendte" fra Stege, de var sammen med et andet par, og skulle have en god frokost - de blev spurgt, om de kunne holde øje med os......
Jeg har aldrig brudt mig om den mand, han var "stangdrukken". Jeg gjorde alt for at undgå ham.  Jeg husker turen som et mareridt, måske også på grund af angsten for det fremmede. Det var en hjertelig velkomst, Erika var meget smilende, næsten for meget.... og min far virkede glad, Tore nød det, vi forstod ikke Erika, min far talte norsk. 
Jeg ville bare hjem.
Turen fra færgen til Blankenese foregik i en folkevogn, jeg sad bag i, havde det ikke godt. Bilen tilhørte Erika.

Det var 8 år siden min far havde set sine børn. Han var glad og stolt. Jeg forstod det ikke. Jeg så det fra en anden vinkel. Var sikker på, at man ville narre mig. Desuden havde jeg set lidt af Hamburg fra bilen, og var chokeret. Byen var stadig meget ødelagt -
Så ankom vi til det store hus, det var stort. På grund af efterkrigs boligmangel, var huset inddelt i flere lejligheder, Erika havde på hendes etage, et yngre ægtepar uden børn boende, også nederste etage var lejet delt ud. I kælderen havde Erika sin klinik, jeg ved ikke, om nogen boede der også.
Jeg skulle sove i, vistnok det rum, hvor man normalt spiste.Tore sov på loftet sammen med Claus Stefan.
Jeg var negativ og lagde ikke skjul på, at jeg ville hjem til Møn. Min far gjorde alt for, at vi skulle have det godt sammen, det havde vi ikke. Tore havde det som blommen i et æg, der var spændende legetøj - soldater. Han legede med dem, jeg hadede dem.  I haven var der syltekirsebær, sure.... dem spiste vi.
En dag var vi til en flot forestilling i et meget stort teater inde i Hamburg, Der var alt, fantestiske tryllekunstnere, som tryllede en bil væk, akrobater, som fløj rundt højt oppe - og meget mere. Tore elskede det levede med i det, han blev så forskrækket, rejste sig fra sædet, stolen klappede op, og så sad han overrasket på gulvet. Min far blev også forskrækket, bag efter blev der talt meget om det.
Jeg var inde i Hamburg sammen med min far, han viste mig stolt steder, gader hvor han havde været involveret i planlægningen, tegnet. - Jeg så kun alle ruinerne, som stadig delvis skjult af "hegn"var overalt.  Man forsøgte at fange min opmærksomhed, jeg var meget negativ. Min far forsøgte at få mig til at tegne, det hjalp lidt.

Tante Hansi og onkel Ernst var ikke familie. Han var Norsk Ambassadør i Hamburg, og venner med både mor og far. De boede i en stor lejlighed inde i Byen.

Min far gav op, ringede til Tante Hansi, som tilbød at jeg måtte komme hos dem. Jeg havde nogle dejlige dage der, De talte begge norsk. (der var også en sød ung "mand").

Hjemturen husker jeg ikke, heller ikke om nogen blev glade for at se os. Tore havde nydt sin første ferie. Synd at han ikke fik flere. 

Set i bakspejlet burde Tore måske være "blevet" i Tyskland dengang og komme på ferie i Danmark. - hvad der senere skete, var ikke godt.
AB.