Barnets drømme verden.leg og fantasi..

"Vinter sæsonen" begyndte i september. Så flyttede vi igen tilbage til kælderetagen på hotellet. Der blev pludseligt stille og mennesketomt der ude.
En kæmpe legeplads lå lige uden for døren.
Efterhånden som nysgerrigheden vågnede, blev vores cirkler også større.
Jeg er nød til at fortælle om det Store Klint, der var i min tidlige barndom, og som forsvandt lidt efter lidt.
Tore var med overalt, og han efterlignede, tegnede jeg med kridt, gjorde han det også, han var kvik og forstod udmærket hvad legene gik ud på. Så han var nem at lege med, og var for det meste også nem at "passe på". Han fulgte mig overalt. Han havde -, kendte ikke til andet.
Vi boede temmelig isoleret. Vi kendte faktisk ikke til at lege med andre børn, så vores leg blev tit en efterligning af den voksne verden.
Sommerene var anderledes. Der var alle gæsterne på hotellet, nogle gange også børn, og så turisterne om søndagene. Ind imellem fik jeg større frihed, og var med gæsterne på tur/udflugt.
Vi havde vores børneværelse, der kunne vi ind imellem lege om sommeren, når vejret var dårligt. Ellers foregik livet ude -  Køkkenet i kælderen var lukket, og vi spiste ovre i pavillonen.

Pavillonen var oprindelig, det man i gamle bøger benævner, som et traktørsted.
Den lå på en bakke og havde udsigt. Den var grøn, med tjæret tag. Her kom turisterne med deres madkurve og købte drikkevarer m.m. Det var en bygning, der bestod af en muret kerne med en åben træveranda ud mod øst. Det var den ældste af alle bygningerne. 
Da Hotellet var nyt,  fungerer det i starten selvstændigt, Senere har man restaureret pavillonen, udvidet den og lavet glasverandaen. Den kom så til at være spise afdelingen/restaurant for hotellet.
Man havde etableret et nyt "traktørsted". nede i "hullet", en lavning. 
Der var lavet et afløb, alligevel stor der jævnligt vand i bunden. 
Hullet/Pladsen, som det senere blev kaldt, var lige før opgangen til Dronningestolen og nedgangen til Maglevands faldet.  -  Centralt.  I mine første år var der et aflangt malet hus, med "mange" små rum der indeholdt, 2 bænke og et bord. Man kaldte dem "jomfru bure". Der var også et lille "udsalg" lige neden for trappen op til Dronningestolen. "Jomfruburene" blev revet ned og erstattet med "Teltet", Lige ved trappen ned til stranden, lå også kiosken, halvt ud over skrænten.

Alt blev totalt lukket ned om vinteren. Vi krøb sammen i bunden af hotellet.

Det var på visse dage  koldt ude, og da Tore og jeg turde færdes længere væk, endte vi ofte nede i "jomfruburene". Jeg husker, at vi  "havde" hvert vores hus.... Jeg ved ikke, hvordan vores leg var, dog,  at det blev forbudt.
Måske har vi tegnet eller slæbt ting og sager der ned.

Vi legede også der nede, når der var oversvømmelse i "hullet". Så lavede vi kanaler, øer og søer. Lidt som dem, der dannes på stranden efter  et skred.
Det måtte vi heller ikke.

Kridt var overalt, lige ved hånden, og der var dejlige store flader på de rødmalede bygninger... eller på cement vægge m.m. De leg blev også forbudt.

Vi fandt en cement flade som de voksne næsten ikke så. Nede sydvest for hotellet var der i bakken gravet ud, og man havde en "kartoffel kælder der" med cement tag i jordhøjde, og udgravet indgang. Det var en stor flade, her "malede" vi  bl. a. vores bondegård på et tidspunkt. Der var masser af dyr i "staldene", halm og andet foder. Alt samlet sammen i skoven.

En periode legede, (samlede) vi med snegle med hus. Der var snegle i mange farver og stribede med mange forskellige striber. Nogle var dovne og ville ikke bevæge sig andre "løb" hele tiden væk. Vi gav dem blade og græs, de var kræsne.... Tore havde sine og jeg mine....
Jeg havde fået fat i en kasse med høje kanter uden låg.. Måske fordi legen var så spændende, eller fordi vi havde så mange fine snegle - ved det ikke...  Jeg gemte kassen under sengen i børneværelset med mos, græs og blade + et x antal snegle.
Næste dag vrimlede det med snegle i værelset. Chokerende, hvad de børn kunne finde på.

Jeg dyppede  min dukke i tjære, synes hun skulle være en negerdukke..... min mor måtte rense hende i margarine. Mødte slet ingen forståelse.

Vi "finder" en borg, eller måske rettere en voldgrav. den ligger i skoven for sig selv helt nede på den anden side af ud mod bilvejen. (senere parkerigsplads) Det er en rund cirkelvold med en indgang. I fantasien en gammel slots ruin. Eventyrlig. Min fantasi kender ingen grænser, vi må bekæmpe en masse angreb.- Min"stille ven Knud" fortæller, at det er et gammelt "ishus". Om vinteren blev cirklen fyldt med sne og dækket til. så kunne man om sommeren grave ud og havde is til ned kølning af madvarer i "isskab".

Skoven var en spændende legeplads. Vi kendte årtidernes rytme, var fortrolige med vejrskifter, og lærte at leve med de små katastrofer naturen udsatte os for.
En af dem var stormene. I løbet af ganske kort tid kunne sådan en storm fælde  næsten 30 træer i samme område. Træer der bare faldt som tændstikker med rodnettet revet op. Træerne lå så der og ventede på skovarbejderne med deres save og økser. Vi kendte efterhånden flere af dem, når de var i nærheden fulgte vi dem. Det var de samme, der var med til at vedligeholde trapper og rækværk rundt om på Klinten.
En dag kom en af dem chokeret ind i køkkenet og spurgte, hvor "børnene" var henne. Han og hans makker havde fundet "tæpper" og ting under rodnettet et par steder, tydeligt, at vi legede der.
Der sker det, at når man saver træet frit fra roden falder denne ofte ned på plads.
Først sent havde skovarbejderne opdaget hulerne....
Heldigvis var vi der ikke den dag. Alle var chokeret, og man forklarede  os alvorligt, hvor farligt det var at lege der.

Samtidig med hotellet var der blevet bygget flere bygninger i træ. De var røde, og havde sort tjæretag. De lå nede, vest for hotellet, ved vejen ned mod Stengårdsvejen,  
På venstre side ned ad vejen, var et hus med net og et rundt muret fladt bassin, det forsvandt tidligt, jeg har altid forestillet mig, der havde været duer og høns. lidt længere henne var huset hvor brændet blev opbevaret,som kom fra skoven, fra Klintholm.
På højre side lå der en stor lang bygning. Her var der i den nordlige ende heste stald, i den sydlige ende 2 garager. I den ene stod den før omtalte bil. Garagerne var til gæster med egen bil. Der var næsten ingen der brugte den ledige garage. Udenfor var en cement vaskeplads og en vandhane.Længere nede, hvor vores bagvej og vejen fra bilvejen mødtes, lå de første år et lille "firkantet" rødt træ hus, 

Jeg husker huset, som lyst og lunt, vi legede der - i noget "glemt" halm. indtil min mor ikke kunne udholde lugten. Det viste sig at være grisestalden. Man havde i sin tid haft en gris, som om sommeren fik alle rester m.m. og så  opfedet efter sæsonen kunne slagtes. Mellem stald og garage var der et dybt ildelugtende fugtigt hul omgivet med krat af pil bl.a. Sikkert den gamle mødding, og kloakudløb. Huset stod ikke længe. Ingen havde forstand på grise. Også kloakudløbet og hullet forsvandt.

Senere lege, blev inspireret af legene, der foregik på Stengården sammen med fodermesterens piger. En af legene var at "lave smatmad". Fra besøg på køkkenmøddingen havde de samlet en masse kasserede køkkenting sammen. Man lavede "mad" af alt mærkeligt - det var en spændende leg.
Jeg havde en stor fordel med møddingen fra hotellet.
En masse køkken ting, kopper, glas tallerkener o.s.v.alt med skår, uden hank eller andre skavanker. Engang fandt jeg en uåbnet stor firkantet dåse med noget gulbrunt pulver. Det skulle også bruges, var sikkert kasseret p.g.a. skade. Det havde en gennemtrængende lugt - og jeg fik kvalme sa den, kan næsten mærke den endnu. Tror det var senneppulver....
Hvad der siden blev af min/vores samling ved jeg ikke. Det blev strengt forbudt at gå ned til møddingen.

Klinteskoven er meget kuperet. der er høje stejle bakker og dybe huller. I nogle står der vand, andre er bare unaturlig dybe, Et sådan hul var der lige nedenfor den stejle bakke op, til venstre bag hotellet.
Her endte alt affald. Det var vildt, og ville ikke være muligt i dag, dengang en helt naturlig ting. På landet fyldte man også mergelgravene m.m. op.
På Store Klint var de offentlige "toiletter" lokummer. I de første år lå de lidt fra hotellet, lige der hvor bussen  holdt.  De skulle tømmes, og mon ikke også det kom ned på møddingen. På grund af stanken især om søndagen, blev "toiletterne" flyttet ned til pladsen lidt oppe ved parkerings pladsen, som da blev etableret p.g.a. øget bilkørsel på den tid. Mener, at det nye var en tank, som jævnlig blev tømt. Det var ikke vores problem.

De lange legedage fik en ende. Jeg begyndte i skole. Tore var pludselig alene næsten.
I mellemtiden var det sket andre ting.