onsdag den 22. april 2009

Farveleg og snak

Farverne betyder meget for mig.
Farverne i de små daglige oplevelser, eller farverne i naturen, harmonien eller disharmonien farverne imellem.
Mit humør skifter med farverne, og jeg kan blive næsten syg/dårlig over forkerte farver - og der er farver jeg "undgår" også i mine malerier. Det sjove er, at ofte dukker en farve op af sig selv. Især de grønne farver -
Jeg ville ikke drømme om at købe grønt tøj - har vist ikke noget :-)
Det er mest de klare rene farver, jeg falder for. Derfor er de fleste af mine malerier meget farverige.
Farverne - rød, blå og gul, supleret med hvid, blander jeg til det meste.
Det er sådan jeg bedst kan lide at arbejde. Jeg er blevet fristet til at købe færdig blandede farver, men "glemmer" at bruge dem. Sort køber jeg aldrig, d. v. s. jeg blander selv rød/gul/blå og får en meget mørk farve. Den er så nær sort, som den kan blive.
Engang sagde min mor til mig, at jeg ikke skulle bruge sort - jeg har glemt, i hvad anledning det var, jeg var ikke 10 år. Mange år senere læste jeg en bog om Picasso, han sagde, at den eneste der kunne bruge farven sort, var Matisse. Jeg kom til at tænke på min mor.
Jeg er en beundrer af Picasso. Han udtalte også engang: "Farve er noget som virker ud over sig selv. Man skal ikke spære en farve inde -"
I mange af mine malerier har jeg arbejdet med at få farverne til at "fortælle", de glider ind og ud, står i kontrast og alligevel i harmoni. Det er vigtigt for min glæde i billedskabelsen. Jeg kan få problemer.
Jeg havde en sød oplevelse engang:
På en af vores Efterårsudstillinger i "SMS" mødte jeg den sidste dag en bekendt, som også udstillede. Jeg deltog med 3 abstrakte malerier.
Hun spurgte til mine malerier, de var så helt anderledes, dunkle og - hun sagde ikke uhyggelige - Hun havde første dag set mig med en fremmed mand, og tænkte, om der måske var sket noget privat.
Jeg kunne berolige hende med, at alt var som det skulle være. Jeg havde haft et ægtepar med til Ferniseringen, det var den fremmede mand, forresten helt nydelig. Malerierne var meget dunkle, jeg havde arbejdet længe på dem, men de blev bare mørkere og mørkere, så jeg måtte holde - ( det er noget jeg har svært ved). De er malet omkring 11. september.
Mit farvevalg er ofte "underbevidst", som en vis herre ville have sagt, med min indflydelse -
Sker der noget ude i "verden", som jeg berøres af, bliver det til billeder i farver. Lige fra de dramatiske, dunkle, flammende,varme farver - til de kolde farver, der alle glider over i hinanden, eller de står i skarp kontrast. Der er drama i maleriet, man kan lide det, eller man skræmmes.
Det er farverne, der taler.

Ingen kommentarer: