mandag den 21. marts 2022

Abstrakt Maleri                                                                                                       (marts 2022)


Jeg har altid malet naturalistisk, ude i naturen eller efter foto. 

Altid lå der en drilagtig lyst - til at lave om på farverne, stregerne og jo mere jeg tænkte på det, kom lysten til at kunne male abstrakt. 

Jeg deltog på et sommerkursus på Røding højskole, valgte - efter mange år med keramik - at male. Kursus var med et for mig ukendt produkt, akryl maling.

Første lektion var - jeg skulle vælge 2 farver. På et opsat papir skulle jeg med lukkede øjne efter musik male med en pensel + farverne. "Det skulle blive abstrakt".... mit hoved tænkte... mine hænder malede, og da vi måtte, se havde jeg malet et tydeligt "landskab" med vand.... jeg kunne ikke give slip, forstod ikke abstrakt.  Nogle kursister fik ros, det irriterede mig... hvad var abstrakt? Kunne se andre kunne....Der kom gæsteundervisere, "kunstnere" udefra med indslag, lysbilleder - et par timer. Tredie dag var der en som fortalte om kunst - terapi, Hvordan klienter brugte selv valgte farver, og med fingrene maste farverne ud, rundt, op, ned, og at man senere analyserede billederne. Et spændende foredrag - da det blev "kaffepause", vendte hun sig i døren, og sagde, vores opgave var at male "Rosens duft".  Det "eksploderede" i mit hoved. Naturligvis - det var abstrakt. 

Jeg malede - lukkede øjnene, følte sødme, varme, glød, erotik ..... Alle malerier blev stillet op blev "analyseret" hvad der var forstået.....( det var bl.a. kursisterne der udtalte, hvad de så) Mit billede fik meget ros og blev fremhævet. (som forstået)..... jeg var lykkelig, nu forstod jeg hvad abstrakt var. Den måde jeg kunne bruge abstrakt på - male fornemmelsen, følelsen - Rosens duft kom i ramme, de dominerende farver er lyserød, gul, stærk rød, mørk blå, svag grøn.... ser den daglig. 

Det er en del år siden. Jeg har malet meget abstrakt i mine malerier, sådan som jeg altid havde lyst til. Malet frustrationer, frigørelse, angst - flere malerier afspejler i farverne ubevidst en voldsom begivenhed - bombeattentat i diskotek - "Seven elleven" m.fl. Både censorer og kolleger har på udstillinger spurgt; hvad  er der sket?

Så en dag var jeg underviser, kurset hed "Prøv at male abstrakt". Det var under aftenskolen. 

Alle skulle have papir, pensel, skylle glas med, de fik udleveret farverne. Blå, gul, rød, hvid. De ville få en fast opgave hver gang. Fx mal september...... det var efterår. 

Efter et mindre foredrag om farverne, at blande m.m. gik man i gang, forsøgte at tænke september - nogle malede blade, træer m.m.                                                                                                              Hver gang, de skulle skifte farve, bad jeg den tørre penslen af på blad nr 2 - for at spare på skyl -      Den sidste ½ time ca holdt vi. Alle billeder blev stillet op, de skulle tørre, der var tid til at se hinandens billeder, tale om dem.                                                                                                                          Mange var lidt skuffede -                                                                                                                           Jeg bad dem tage papir nr 2 -                                                                                                                        Det blev vendt og drejet, man var forbavset, her var det abstrakte, det ubevidste, streger figurer m.m. Det var det der skulle i ramme - 

Kurset var kort, for få år siden kom en til Vikingespil i Jels, (hun var flyttet) sagde tak for et inspirerende godt kursus. 

Dejligt med ros og glæde. 

Ingen kommentarer: