onsdag den 15. juni 2016

Kater

Kater

Måske har jeg nævnt ham før, min røde kat.
Han finder en plads i solen, og ligger der i timevis i en bevistløsheds lignende søvn. På billedet ligner det min solstol han har erobret.

Jeg plejer at sige, at han er en mærkelig kat, Han gør ikke katteting, og befinder sig ofte steder, hvor jeg ikke forventer at finde ham.
Det hele begyndte med at jeg var "opringer" i en telefon "Stjerne". Hver 10. uge skulle jeg fra kl 8.30 til 9.00 ringe op til ca. 15 personer, som var tilmeldt "Stjernen". Det gik ud på, at personen kunne føle sig tryg. Hvis der i nattens løb var sket noget, ville der komme hjælp, når de ikke besvarede opringningen. Flere var højt oppe i alderen og boede alene, klarede sig selv i det store og hele.
Jeg kendte kun få, de fleste var stemmer i telefonen. Nogle ville gerne have en bemærkning med til dagen, så jeg overskred af og til tiden. Det var i lang tid et dejlig social hjælpe arbejde, jeg smilede ofte længe efter samtalerne. 
Angsten, angsten for at miste, navne, der ikke skulle ringes op mere, det kom for tæt på...Jeg holdt op. 
Kater er et minde om den tid. En af "klienterne", en "dame", var stærkt astmatisk, (ville gerne sove længere)... hun havde hund og kat, (og heste) - elskede sine dyr,  de "blandede" sig i samtalerne, og derved opdagede jeg, at hun havde en rød hankat....Efter en katte snak, havde jeg røbet mit ønske om en rød kat. 
Pludselig mange måneder senere blev jeg ringet op. NU! skulle jeg hente min kat i Hygum.
Der var der en rød killing, skulle hentes straks.... (var bestemt ikke den anden halvdels "kop te"). 
Det var en lidt tragisk historie. Der havde været flere killinger, nu var der kun en tilbage, en lille rød bange hankat. De andre killinger havde haft den vane at sætte sig op under bilerne, og var en efter en dræbt derved. Måske var det sket igen, nu skulle denne bare væk. Jeg fornemmede, at den var lige lille nok, og meget bange. 
Jeg døbte han Kater.
Kater skal udtales som var der et r'... "karter". Navnet er faktisk det tyske ord for - hankat, "en fyr" eller hovedpine-tømmermænd. Hvorfor sådan et navn? Katten ved det jo ikke selv, og de færreste kender betydningen.  Historien er denne:
Min mor kom fra Norge til Tyskland, for at studere, hun kunne engelsk, ikke meget tysk, og der kom nogle sprog forvekslinger ud af og til. Et eksempel var ordet kat (cat) på tysk Katze. Jeg har fået fortalt, at mor benævnte alle katte Kater - til slut fik hun selv kælenavnet "Kater". Hendes sommerhus i Ulvshale i 60'erne hed derfor også "Kater". En lille "fræk" sag.
Min kat er altså opkaldt efter min mor. 
Helt fra lille ville den ikke kæles med. Løftede jeg den op kom kløerne straks frem. Den var bange for bilen, høje lyde og blev nemt forskrækket, den var kræsen ... den forstod, hvor den,måtte være, og lærte hurtigt at gå ud og ind. Den hoppede ikke op, næsten ikke, i møbler m.m. Den voksede fint og blev en flot rødstribet rød kat, fine symetriske  tegninger.
Han blev øremærket, og kastreret. Vi bor på et hjørne, og der kører "stor" trafik, det er svært at holde en hankat hjemme.   
Han sloges med alle andre katte, så det undrede os at se ham "lege" med genboens lille røde gravhund. Legen gik ud på, at først løb hunden efter katten ned ad Kirkepladsen, for derefter at vende om og Kater løb efter Sille tilbage igen. Efter katteslagsmål  kom han ofte såret hjem, og så kunne han ligge et par døgn på badeværelses gulvet, ville have fred.
Han fandt nye pladser hele tiden, og kom lidt efter lidt i møblerne. Ikke den hvide sofa eller i mit soveværelse. Har dog oplevet en kat i fodenden helt ude i venstre side. Forleden kom han ind efter mig, jeg hørte ham, da jeg ikke reagerede hoppede han op med et lille miau ... og straks ned igen. Hvis jeg skal flytte ham, det må jeg gerne nu, så skal han ikke bæres ind til mig kæle... derimod kan han fint hænge over den ene arm.
Han kommer, når jeg pifter ud af døren, og som en anden hund følger han mig i haven og "skoven". Han fortæller, når skålen med "piller" er tom, og hvis han skal ud. Nogle dage sidder han og kikker ind ved fordøren, når han igen vil ind. I vinter lukkede vi hans vindue så han ikke selv kunne komme og gå. Han lærte hurtigt, både da vi lukkede det, og åbnede måneder senere igen. 
Kater er blevet mere "kælen", det sidste år, han er gammel nu, ikke altid så frisk/rask. Var meget mager i vinter, spiste ikke rigtigt. Nævnte, at han er kræsen. Han har en gang forsøgt at komme op på mit skød. var meget mærkeligt, vil meget gerne "nusses" og elsker at blive striglet. han vil ikke krammes, så kommer kløerne. Hver morgen skal vi " lege", jeg smider godbidder, som han finder.  Han kommer hvis  der er noget galt, eller han har en flået. Han ved, hvor han får hjælp, og kan altid låne badeværelset med permanent varme i gulvet. 
Kater er "helt sin egen", som alle katte, og alligevel føler jeg at han "passer" på mig.  Ofte er han ikke langt væk, og Kater er ikke tilpas, hvis jeg er hjemmefra. Det er længe siden jeg har fået en død mus - tror ikke han jagter så meget mere... eller han har opdaget de ryger i skraldespanden.
Damen med dyrene er her ikke mere, jeg nåede, at fortælle hende, at Kater er en stor smuk kat, og at jeg er meget glad for ham. 


Foto Kater drikker vand af vandhanen i badeværelset.

Han er også glad for mig, ligger lige nu på min spisebordsstol, hopper ned når jeg skal bruge den, venter på at jeg bliver færdig 
- mærkelig kat.
AB.    


   
    

Ingen kommentarer: